 | |
Opdateret af Jan Hartvigsen,
Professor, kiropraktor, ph.d.
|
Hvad er lændesmerter?
Lændesmerter er defineret som smerter eller ubehag i ryggen
lokaliseret i området mellem det nederste ribben og det nederste af
balderne. Smerterne kan have varierende intensitet fra ganske lette til meget stærke.
Lændesmerter kaldes også for; hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller slet og
ret lændesmerter. Er smerterne kortvarige eller nyopståede kaldes de for akutte, er de længerevarende kaldes de for kroniske lændesmerter.
Cirka 30% af danskerne har haft lændesmerter inden for de seneste to uger, kvinder lidt hyppigere end mænd og næsten alle vil opleve lændesmerter i deres levetid. Lændesmerter begynder at blive et problem i teenageårene for mange, og nye undersøgelser har vist, at ældre og gamle oplever lændesmerter næsten ligeså hyppigt som yngre.
Lændesmerter optræder oftest i episoder af kortere eller længere varighed. Det vil sige, at det er de færreste som har ondt i ryggen hele tiden og mange oplever kun enkelte kortvarige episoder gennem livet.
|
Hvorfor får man lændesmerter?
I omkring 75 procent af tilfældene er det ikke muligt at pege på
en specifik årsag til lændesmerter. Smerterne kaldes derfor uspecifikke eller
funktionsbetingede, og de stammer fra muskler, led og nerver i og omkring rygsøjlen.
Der er en høj grad af arvelighed i lændesmerter.
Personer i dårlig fysisk form, med tungt fysisk arbejde og rygere har hyppigere ondt i ryggen, men også psykiske faktorer som depression og sociale faktorer som tilfredshed med arbejdet spiller en rolle.
I omkring 30 procent af tilfældene er det muligt at
stille en præcis diagnose. Det kan dreje sig om patienter med
discusprolaps,
knogleskørhed (osteoporose), skæv ryg
(skoliose) eller for eksempel ved infektioner i ryggen (diskit).
|
Hvordan føles lændesmerter?
-
Det gør ondt over det nederste af ryggen. Smerten stråler
sommetider ned i balderne, bag på låret eller til lysken.
-
Musklerne er spændte, og ryggen er stiv.
-
Ved akutte smerter hælder ryggen ofte fremover og til en af
siderne (afværgeholdning).
-
Sommetider oplever man, at lændesmerter er ledsaget af en
sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryggen eller balderne.
|
Hvad er faresignalerne?
Hvis du pludselig ikke kan kontrollere din blærefunktion eller
bliver følelsesløs i skridtet, skal du omgående søge læge eller
skadestue.
Hvis du sammen med rygsmerter har stærke smerter i benene, eller får nedsat kraft i et eller begge
ben, skal du kontakte læge eller kiropraktor.
Se også
vagtlægen om rygsmerter
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Det er vigtigt at vide, at ondt i ryggen sjældent skyldes en
alvorlig lidelse og ofte går væk i løbet af få dage.
-
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og
din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen!
-
Ved akutte smerter lægges en ispose på det mest smertefulde
sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en
times interval de første par dage.
-
• Du kan spise smertestillende medicin som fx Panodil, Pinex eller Ipren. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at receptpligtig medicin virker bedre end medicin i håndkøb.
-
• Er smerterne stærke, eller går de ikke væk i løbet af et par dage kan du søge læge, kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på at blive undersøgt og få behandling.
-
Har du haft ondt i ryggen i længere tid, kan det være en god
idé at lave styrketræning hos en
kiropraktor eller en
fysioterapeut.
|
Hvordan stiller lægen/kiropraktoren diagnosen?
For det meste kan et rygproblem diagnostiseres ud fra en samtale
mellem patient og behandler kombineret med en klinisk undersøgelse. Ved
undersøgelsen vil lægen/kiropraktoren teste ryggens bevægelighed, udføre
ortopædiske prøver, efterprøve om der er nerver i klemme i rygsøjlen, teste
muskler samt med hænderne kontrollere bevægeligheden af rygsøjlens, bækkenets
og hofternes led. Det kan være nødvendigt med yderligere undersøgelser i form
af
røntgenbilleder, MR scanning eller
blodprøver for at kunne stille en
præcis diagnose.
|
Motion
God almen fysisk form er vigtig for en sund ryg. Det samme er en stærk og bevægelig ryg. Der findes mange forskellig former for rygtræning, men der er ikke dokumentation for, at en bestemt slags træning er bedre end andre former. Derfor anbefaler man i dag generel motion, hvor der indgår træning af ryggen.
|
Udsigt for fremtiden
Den er god, såfremt du forbliver aktiv samt eventuelt får tidlig
og effektiv behandling.
|
Hvordan behandles lændesmerter?
-
Ved akutte lænderygsmerter anbefales manipulationsbehandling
(kiropraktisk behandling), smertestillende medicin og fysisk aktivitet. Akupunktur kan også hjælpe i nogle tilfælde.
-
Sengeleje frarådes.
-
Strækbehandling, samt behandling med laser og ultralyd anbefales
ikke, da der i videnskabelige undersøgelser ikke har kunnet dokumenteres en effekt.
-
Ved længerevarende smerter (mere end tre måneder) er der bedst
dokumentation for, at styrketræning og manipulationsbehandling
hjælper.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Henrik Wulff Christensen, læge, kiropraktor og Jan Hartvigsen, kiropraktor
|
Sidst opdateret: 21.03.2012
|
| |
|
