Annonce
Multipel (dissemineret) sclerose
Af Per Soelberg Sørensen, professor i neurologi, overlæge ved neurologisk klinik og leder af Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet

Hvad er multipel sclerose?

Sygdommen kaldes også dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sclerose. Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som selv hos yngre mennesker kan medføre betydelig invaliditet.

Der findes mere end 10.000 patienter med sygdommen i Danmark. Hvert år rammes cirka 300 danskere af sclerose, og hyppigheden er stigende, specielt hos kvinder. Sygdommen rammer mere end dobbelt så hyppigt kvinder som mænd, og den bryder oftest ud i 20 til 40 års alderen.

Multipel sclerose har en speciel geografisk udbredelse og findes hyppigere i tempererede zoner, som i Danmark, sammenlignet med subtropiske og tropiske områder.

I sin typiske form er sygdommen karakteristisk ved gentagne angreb (attakker) fra forskellige dele af centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Man taler således om, at symptomerne er spredt (dissemineret) i tid og i sted. De enkelte attakker kan have vidt forskellige symptomer, da de kommer fra forskellige steder i nervesystemet.

Hvorfor får man multipel sclerose?

Man kender ikke årsagen til multipel sclerose.

En egentlig arvegang er ikke kendt, men forekomsten er højere hos familiemedlemmer til sclerosepatienter end i normalbefolkningen. Der er påvist en række genetiske faktorer, specielt bestemte vævstyper, der øger modtageligheden for multipel sclerose.

Årsagen til sygdomsudbruddet skyldes et sammenfald af arvelige faktorer kombineret med en miljøfaktor. Det kunne muligvis være en virus, som sammen med en faktor i immunsystemet udløser sygdommen. Det vides, at D-vitamin og sollys beskytter mod sygdommen, mens tobaksrygning øger risikoen for at få sclerose.

Hvad er sygdomsmekanismerne ved multipel sclerose?

Ved multipel sclerose ses demyelinisering, det vil sige ødelæggelse af de isolerende skeder af myelin omkring nervefibrene, og tab af nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Demyeliniseringen medfører, at de elektriske impulser ledes langsommere og i mindre omfang langs nervefiberen.

Den første forandring, der opstår i vævet er inflammation (betændelse som det ses i leddene ved leddegigt). Ved inflammation kommer der ophobning af hvide blodlegemer (lymfocytter), og samtidig kommer en væskeansamling (ødem) i det pågældende område. Betændelsesreaktionerne medfører demyelinisering og ødelæggelse af nervefibre. Demyeliniserede nervetråde er desuden mere sårbare end normale nervefibre og kan med tiden gå til grunde. Områder i hjernen med demyelinisering kaldes plak. Det kan være et ganske lille område på 1 mm i diameter eller strække sig over flere cm. Når betændelsen er overstået kan myelinet somme tider gendannes, mens der ellers dannes arvæv.

Hvordan starter multipel sclerose?

Hyppigst starter sygdommen med et attak, som udvikles i løbet af dage til få uger (attakvis multipel sclerose).

De hyppigste begyndelsessymptomer på multipel sclerose er:

  • Føleforstyrrelser i en arm eller benene

  • Nedsat kraft eller udtrætning af arme eller ben

  • Synsnervebetændelse der viser sig ved synsnedsættelse samt smerter bag øjet

  • Svimmelhed og balanceforstyrrelser

  • Vandladningsproblemer

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder og kan derfor være svundet, før patienten når til neurolog. Et attak kan dog efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Samtalen med patienten vil ofte afsløre flere adskilte episoder med forskellige symptomer, som er klinget helt eller delvist af efter kortere eller længere tid. Ved lægens undersøgelse af patienten er det muligt, at bekræfte en eventuel mistanke om multipel sclerose.

Til at bekræfte diagnosen anvendes:

  • Magnetisk Resonans Skanning (MR skanning) af hjerne og/eller rygsøjle, som vil vise karakteristisk beliggende plaks, som består af betændelses- eller arvæv.

  • Undersøgelse af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur), som vil kunne påvise karakteristiske antistoffer som tegn på, at der er en betændelsesproces i hjerne og rygmarv.

I visse tilfælde anvendes undersøgelse af ledningshastigheden i nervebanerne ved hjælp af forskellige neurofysiologiske undersøgelser (MEP, VEP, SSEP samt BAEP). Disse undersøgelser vil kunne afsløre nedsat ledningshastighed i nervebanerne i rygmarven eller i synsnerverne som tegn på demyelinisering.

For at kunne stille diagnosen, må man således sammenholde sygehistorien med den neurologiske undersøgelse af patienten og resultatet af forskellige af de ovennævnte undersøgelser.

Hvordan udvikler multipel sclerose sig?

De fleste patienter har et attakvis forløb, hvor nye attakker opstår med meget varierende intervaller og med varierende grad af remission af symptomerne. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stabil. De fleste med attakvis multipel sclerose overgår efter en årrække - typisk efter 10 til 12 år - til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har fremadskridende symptomer.

Hos en mindre del af patienterne starter sygdommen som en langsom tiltagende lammelse af benene uden egentlige attakker (primær progressiv multipel sklerose).

Tilstanden ved mere fremskreden multipel sclerose er i vekslende grad og omfang præget af symptomer fra forskellige områder af centralnervesystemet: synsnedsættelse, dobbeltsyn, spastiske lammelser af arme og/eller ben, føleforstyrrelser, dårlig balance, vandladningsforstyrrelser, forstoppelse, problemer med seksualfunktionen, smerter, træthed samt hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Det er væsentligt at fremhæve, at sclerosepatienter sædvanligvis ikke oplever alle de nævnte symptomer.

Kan man ved starten af sygdommen forudsige forløbet?

Multipel sclerose kan forløbe på mange måder. Efter mange års sygdom kan en patient have meget lette symptomer, for eksempel let synsnedsættelse på det ene øje, mens en anden kan være sværere invalideret med lammelse af benene og manglende blærekontrol.

Det er ikke muligt at fastslå forløbet, når diagnosen stilles, men omfanget af forandringer på MR skanning samt nye attakker inden for et år kan forudsige risiko for et alvorligere forløb. Først efter 5 -10 års sygdomsvarighed kan prognosen hos den enkelte patient angives med en vis sikkerhed.

Medicininstruktioner
Er du i tvivl om, hvordan du bruger behandlings-apparaterne?
På Medicininstruktioner.dk viser vi dig, hvordan du bruger de apparater, der findes til behandling af sklerose.
Hvordan behandles multipel sclerose?

På nuværende tidspunkt findes intet lægemiddel, der kan helbrede sygdommen.

Symptomatisk behandling af multipel sclerose er fortsat vigtig og omfatterlægemidler til lindring af symptomer som spasticitet, blære-og tarmforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og smerter.

Fysioterapi er vigtig for at vedligeholde et optimalt funktionsniveau eller til at genoptræne table funktioner efter et attak.

Akutte sygdomsattakker kan behandles med binyrebarkhormon i store doser i 3 til 5 dage. Behandlingen mindsker symptomerne og afkorter varigheden af et attak, men effekt på den endelige grad af bedring af et attak er aldrig påvist.

Sygdomsmodificerende behandling har igennem nogle år været til rådighed med præparater, der reducerer sygdomsaktivitet og sygdommens fremgang. Der er i de seneste år sket en markant forbedring af behandlingsmulighederne ved attakvis multipel sclerose med indførelse af nye effektive behandlinger. Det tilrådes i dag, at man starter behandlingen så tidligt i sygdomsforløbet som muligt, da nyere undersøgelser tyder på, at der allerede tidligt i sygdomsforløbet sker uoprettelige skader på nervetrådene i hjerne og rygmarv. Derfor startes behandlingen ofte allerede efter det første sygdomsangreb, hvis der er typiske forandringer på MR skanning.


    Præparater til behandling af attakvis multipel sclerose


      Interferon-beta glatirameracetat

      De præparater, der i første række anvendes til behandling af attakvis multipel sklerose, er interferon-beta (Avonex®, Betaferon®, Rebif®) eller glatirameracetat (Copaxone®), der gives som indsprøjtning ind under huden eller i musklen med hyppighed fra dagligt til ugentligt. Begge midler har en delvis effekt på sygdomsaktiviteten, idet de nedsætter antallet og sværhedsgraden af attakker og mindsker sygdommens fremgang.


      Natalizumab

      Natalizumab (Tysabri®) har en mere udtalt dæmpende effekt på sygdomsaktiviteten og anvendes til patienter, som ikke har responderet tilfredsstillende på behandling med interferon-beta og glatirameracetat. Det virker ved at blokere for betændelsescellernes indtrængen i hjernen. Behandlingen gives som månedlige infusioner ind i en blodåre. Da natalizumab i sjældne tilfælde kan medføre en alvorlige, eventuelt dødelige virus infektion i hjernen, der kaldes progressiv multifokal leukoencephalopati eller PML, er anvendelsen begrænset til nogle få større multipel sclerose centre.


      Mitoxantron

      Mitoxantron er en stærk cellegift med en behandlingseffekt på linie med natalizumab. Behandlingen gives som infusioner ind i en blodåre hver tredje måned. På grund af mange ofte alvorlige bivirkninger anvendes mitoxantron nu sjældent til behandling af attakvis multipel sklerose, hvor der er flere andre behandlingsmuligheder.

Sekundær progressiv multipel sclerose kan behandles med interferon-beta eller mitoxantron, men effekten er ikke lige så god som ved attakvis multipel sklerose.

Der er ingen præparater godkendt til behandling af patienter med primær progressiv multipel sklerose.

I løbet af 2010 eller i begyndelsen af 2011 forventes de første 2 tabletbehandlinger at være til rådighed. Cladribin (Movectro®) tabletter er et immunsupprimerende lægemiddel, der kun skal gives som to korte behandlingeserier på 4-5 dage i løbet af et år, mens fingolimod (Gilenia®) tabletter skal tages dagligt. Begge behandlinger resulterer i et nedsat antal lymfocytter (hvide blodlegemer) i blodet, og dette er med til at bremse angrebene med inflammation i hjerne og rygmarv. Begge behandlinger havde i de 2 år, som behandlingsforsøgene varede, kun få alvorlige bivirkninger, men eventuelle bivirkninger ved længere tids behandling kendes endnu ikke.

Flere nye behandlinger er under afprøvning, hvoraf nogle synes næsten at kunne bremse sygdommen, hvis behandlingen startes tidligt i forløbet. Desværre har disse behandlinger ofte betydelige bivirkninger. Disse behandlinger vil tidligst være til rådighed i Danmark om nogle år.


Sidst opdateret: 10.08.2010










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark