Hvad er søvnproblemer?
Alle kender fornemmelsen af at sove dårligt. Men hvis man spørger folk, hvad de egentlig mener med 'dårlig søvn', dækker det over vidt forskellige ting. Nogle gange drejer det sig blot om variation i søvnbehovet. Søvnforskere arbejder derfor med en opdeling af søvnproblemer i hovedgrupper, som gør det lettere at finde årsagen og dermed den rigtige behandling.
Insomni - når man ikke kan sove:
Her er problemet grundlæggende, at man ikke kan sove. Nogle kan ikke falde i søvn. Andre vågner tidligt eller mange gange i løbet af natten. Oftest har folk også en subjektiv følelse af at sove dårligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har behov for at sove i løbet af dagen.
Hypersomni - når man sover for meget:
Hypersomni betyder egentlig, at man sover for meget. Selvom man sover mange timer om natten, er man stadig ikke udhvilet og falder nemt i søvn i løbet af dagen. Derudover findes en række sjældnere søvnforstyrrelser.
Hvor mange har søvnproblemer?
De fleste har oplevet en nat med dårlig søvn. Hos enkelte er søvnproblemerne imidlertid til stede hver nat og resulterer i reduceret ydeevne om dagen. Det er lavet mange undersøgelser både i ind- og udland om hyppigheden af søvnlidelser. De fleste søvneksperter angiver, at 10 - 15 procent af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Der er imidlertid stor variation i hyppigheden, afhængigt af alder og køn.
Jo ældre man bliver, jo mere klager man over dårlig søvn. Der er også langt flere kvinder end mænd med søvnproblemer. Kønsforskellen har været omdiskuteret, og nogen mener, at mænd har lige så mange søvnproblemer, de er bare ikke så gode til at indrømme det.
Hvad skyldes søvnproblemer?
Årsager til insomni
Der kan være mange årsager til, at man ikke kan sove. Når problemet kun har varet kort tid, taler man om akut insomni, hvis problemet har varet mere end to til fire uger taler man om kronisk eller langvarig insomni. Akut insomni skyldes oftest stress, det kan være, fordi man skal til eksamen, eller fordi man er bekymret over sit liv. Sorg- og krisereaktioner kan også give akut søvnløshed. Kronisk insomni kan have en række årsager.
En almindelig årsag til langvarige søvnproblemer er depression , og det er derfor specielt vigtigt at undersøge eventuelle psykiatriske lidelser. Smertetilstande, hjertesygdomme, kløe og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen.
Medicin og koffein
En del medikamenter giver søvnproblemer, og lægen bør vurdere, om patienten kan skifte præparat, eventuelt ændre tidspunkt for medicineringen. Kaffe indeholder et stof (koffein), som er et aktiverende middel. Patienter med søvnproblemer bør derfor undgå kaffe og andre koffein-holdige produkter (te, cola) efter klokken 17.
Årsager til hypersomni
Abnorm træthed og trang til at sove i løbet af dagen kan skyldes en lang række sygdomme: blodmangel, lungesygdomme, hjertesygdomme og kræft er nogle af de vigtigste. Også psykisk sygdom kan give abnorm trang til at sove. Ved søvnapnøe skyldes trætheden om dagen, de forstyrrelser i søvnen, som mange små pauser i vejrtrækningen om natten giver. Narkolepsi er en sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Ofte falder folk i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolepsi kendt for, at man pludselig kan falde sammen, fordi al muskelkraft forsvinder.
Forstyrrelser i døgnrytmen
Problemer med døgnrytmen kan både give insomni og hypersomni. Her findes nu nye behandlingsmuligheder, såsom lysbehandling og melatonin. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange med søvnproblemer der har et døgnrytmeproblem, men nyere viden kan tyde på, at dette er hyppigere end tidligere antaget. Specielt almindeligt er det sandsynligvis hos ældre, som har let ved at vågne meget tidligt om morgenen. Her vil lysbehandling måske kunne forlænge søvnen med en til to timer. Også yngre personer, særligt teenagere, kan lide af døgnrytmeforstyrrelser. Typisk kan de unge have store problemer med at falde i søvn før klokken to til tre om natten og er umulige at få op om morgenen. Dette kan dreje sig om såkaldt forsinket søvnfasesyndrom. Den antagelig bedste behandling for en sådan tilstand er lysbehandling og/eller melatonin. Sovemidler bør undgås. Behandlingen bør rettes mod hovedårsagen og tilpasses hver enkelt patient.
Andre årsager
Af og til finder man ingen speciel grund til søvnproblemerne. Specielt kan dette gælde patienter med langvarige søvnløshed. Behandlingen vil da være noget anderledes, men alligevel kan mange hjælpes.
Alternativer til medicinsk behandling
Baseret på en tekst af Bjørn Bjorvatn, læge dr. med.