 | |
Af Gunnar Pallisgård, overlæge, speciallæge i medicinske lungesygdomme
|
Hvad er tuberkulose?
Tuberkulose er en infektionssygdom forårsaget af
tuberkelbakterien.
Tuberkulose opstår først og fremmest i lungerne. Infektionen kan
spredes derfra med blodet til alle organer i kroppen. Lymfeknuder i lungeroden
og på halsen kan også inficeres. Tuberkuløs
meningitis ses undertiden hos
nyinficerede børn og er en livstruende sygdom. Ligeledes er udbredt spredning i
lungerne (miliær tuberkulose) også en livstruende tilstand. Man kan se
tuberkulose i: lungehinde, lymfeknuder- oftest på halsen, knogler, urinveje,
kønsorganer, tarmen og i huden.
|
Hvordan får man tuberkulose?
Man smittes ved en såkaldt dråbeinfektion.
Bakterierne indåndes i mikroskopiske
vanddråber, der kommer fra en person med lungetuberkulose. Ved hoste, tale og
nysen spredes de små dråber i luften. De indtørrer hurtigt, og kan holde sig
svævende i flere timer. Tuberkelbakterierne dræbes ved udsættelse for
lys.
|
Hvordan udvikler sygdommen sig i kroppen?
Efter at have indåndet tuberkelbakterier når disse ned i
lungerne, hvor der i løbet af cirka seks uger opstår en lille betændelse, som
sjældent giver symptomer. Dette kaldes primærinfektionen. I forbindelse med
denne infektion kan enkelte bakterier spredes med blodet uden at gøre skade i
første omgang. I de fleste tilfælde går infektionen i ro, hvis man har et godt
immunforsvar. Måneder eller år senere kan sygdommen opstå for alvor i
forskellige organer, hvis immunforsvaret svækkes.
|
Hvordan mærker man tuberkulose?
Typiske symptomer på lungetuberkulose er hoste og opspyt, ved
fremskreden sygdom blodigt opspyt. Endvidere kan man få symptomer i form af
træthed, dårlig appetit, vægttab, eventuelt feber og nattesved.
|
Hvornår skal man søge læge?
Vedvarende hoste og opspyt ud over tre uger bør føre til
lægekontakt.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan ikke altid høre noget ved at lytte på lungerne med et
stetoskop (stetoskopi). Hvis han har mistanke om, at det drejer sig om andet
end en banal forkølelse, henviser han til et lungeambulatorium eller en
røntgenafdeling.
Røntgenundersøgelse af lunger og
hjerte er en meget central undersøgelse ved tuberkulose. På røntgenbilledet kan
lægen se skygger i lungespidserne eventuelt som bylder, der i lungerne betegnes
caverner. Hvis der er lungeforandringer, vil man sende opspyt til undersøgelse
for tuberkulosebakterier. I Danmark, Grønland og på Færøerne foregår
undersøgelsen på Mykobakterieafdelingen på Statens Serum Institut. Der er dog
mange lokale laboratorier, som kan farve præparaterne og se efter, om der er
såkaldte syre-alkoholfaste stave ved mikroskopi. Hvis man finder sådanne, er
der tale om svær smittefarlig tuberkulose. Dyrkning af tuberkelbakterier tager
fire til otte uger.
Der går således en rum tid, før man i lettere tilfælde kan
stille diagnosen med sikkerhed. Man er dog ved at udvikle hurtigere metoder til
at stille diagnosen af tuberkulose. Det foregår ved hjælp af dna-teknikker. Et
eksempel på en sådan hurtig metode er den såkaldte 'PCR' (Polymerase Chain
Reaction). Det er en metode, der kan bestilles på Statens Serum Institut, når
man har behov for et hurtigt svar på en prøve fra sekret eller blod, når der er
svær mistanke om behandlingskrævende tuberkulose.
En hudreaktion (Mantoux) kan ofte være til hjælp. Der
indsprøjtes Tuberkulin i huden, et stof udvundet fra kapslen af
tuberkelbakterier. Hvis der kommer en tydelig hudreaktion efter 72 timer, tyder
dette på en aktiv infektion. Man skal dog være opmærksom på, at der også kommer
en reaktion efter vaccination (BCG).
|
Andre sygdomme med lignende symptomer
Virusinfektion med bronkitis,
lungebetændelse,
rygerlunger og
lungekræft kan alle give næsten samme
symptomer som tuberkulose. Undersøgelse for kræftceller i opspyt vil altid
blive foretaget, når der er en mistænkelig skygge på lungerøntgen.
|
Hvem skal vaccineres mod tuberkulose?
I Danmark er vaccination med levende svækkede tuberkelbakterier,
såkaldt Calmette-vaccination, eller
BCG-vaccination afskaffet. Det er
den, fordi tuberkulose er sjældent forekommende og vaccinen kun giver moderat
beskyttelse. Man tilråder dog vaccination af små børn, hvor en af forældrene
har haft smitsom, det vil sige mikroskopi-positiv tuberkulose. Man tilråder
også vaccination af unge mennesker der drager til Afrika eller Asien for at
arbejde i længere tid. I Grønland vaccineres alle nyfødte børn, da der her
stadig er stor spredt forekomst af tuberkulose.
BCG-vacccinen giver nogen beskyttelse
mod den frygtede tuberkuløse meningitis.
|
Hvordan behandles tuberkulose?
I dag behandles tuberkulose med fire forskellige antibiotika i 6
måneder. Mikroskopi-positive patienter, som er meget smittefarlige, isoleres på
sygehus i to uger, mens behandlingen påbegyndes. Tidligere isolerede man
patienterne i årevis på sanatorier. Efter vi i 1940erne fik mere og mere
effektiv medicin, kunne sanatorierne i løbet af 1960erne anvendes til andre
formål. Standardbehandlingen til en voksen person (over 50 kilo) er:
Tabletter Rimactan 450 milligram
(skal indtages fastende),
Tabletter Isoniazid 300 milligram,
Tabletter Pyrazinamid 2 gram og
Tabletter Myambutol 1200 milligram
hver morgen. Efter tre måneders behandling ophører man med Pyrazinamid og
Myambutol. De sidste tre måneder gives således kun to medikamenter: Rimactan og
Isoniazid. For at undgå bivirkninger fra Isoniazid kan gives
B-6 vitamintilskud: Tabletter Pyridoxin 20 milligram
hver dag.
Medicinen tåles som regel godt. Hududslet kan ses under
behandling med samtlige stoffer. Andre bivirkninger ved den medicinske
behandling:
-
Rimactan kan give forbigående
leverpåvirkning. Dette kan ses i blodprøver. Urin og afføring farves orangerød.
Bruger man
P-piller, skal man vide, at de
omsættes hurtigere, og man er ikke beskyttet mod graviditet. Kontaktlinser
misfarves.
-
Isoniazid kan give toksisk
leverbetændelse, så behandlingen med stoffet må opgives. Man kan se
hukommelsesproblemer hos enkelte patienter og nervebetændelse oftest i benene.
Patienten klager over brændende fornemmelser og føleforstyrrelser.
Pyridoxin modvirker disse
symptomer.
-
Myambutol kan sjældent give
synsnedsættelse og ændret farvesyn. Synsforstyrrelser bør føre til omgående
lægekontakt, men det er uhyre sjældent, at ophør med præparatet er
nødvendigt.
-
Pyrazinamid kan sjældent give toksisk
leverbetændelse med gulsot. Man kan få smerter i leddene.
Usikkerhed omkring bivirkninger bør altid føre til
lægekontakt.
|
Kan man blive resistent overfor medicinen?
Hvis man ikke indtager medicinen hver dag som foreskrevet, kan
man godt blive resistent. Ude i verden er der problemer med resistens mod
rimactan og isoniazid, også kaldet multi-resistens, et meget alvorligt problem.
I Baltikum, mange øst-lande og i visse byer i USA, har man haft dette problem.
Fra afrikanske lande har vi fået multiresistent tuberkulose ind i Danmark. Vi
har løst problemet ved at centralisere behandlingen af sådanne tilfælde på
Lungemedicinsk afdeling på Københavns Amtssygehus i Gentofte. Det kan være en
svær og dyr opgave at behandle disse patienter, men i Danmark har vi adgang til
anden medicin. Hvis man kan forudse problemer med at få en patient til at tage
sin medicin regelmæssigt, må man arrangere overvåget medicinindtagelse. Dette
foregår under indlæggelse eller ambulant via hjemmesygeplejen. Det betegnes som
DOTS (direct observed therapy shortcourse) og anbefales af WHO.
|
Hvordan kontrolleres behandlingen?
Efter råd fra WHO og Den internationale tuberkuloseunion
(IUATLD) bør alle lande have et nationalt tuberkuloseprogram. Alle patienter
skal anmeldes til myndighederne, i Danmark til embedslægen. Selve behandlingen
gives af lungemedicinske afdelinger og ambulatorier, som sikrer at behandlingen
indtages som foreskrevet, samt at sygdommen går tilbage og patienten helbredes.
Negativ dyrkning fra opspyt efter 6 og 12 måneder fra det tidspunkt diagnosen
tuberkulose stilles er ønskeligt.
Samme afdelinger sikrer, at miljøet omkring et smitsomt tilfælde
undersøges nøje. Alle familiemedlemmer undersøges med røntgenundersøgelse af
lungerne og med Mantoux-reaktion. Eventuelt tilbydes kontrol af arbejdspladsen,
hvis der har været tale om et mikroskopi-positivt tilfælde.
|
Hvor i verden kan man blive smittet?
Overalt hvor mennesker færdes. Tuberkulose er fortsat en meget
alvorlig og dødelig infektionssygdom, som forårsager tre millioner dødsfald om
året på verdensplan. Værst er udbredelsen i Afrika syd for Sahara og i
Sydøstasien. Grønland må betragtes som et højrisikoområde, da forekomsten er 10
gange så stor som i Danmark. Østeuropa har højere forekomst end Vesteuropa.
Skandinavien har den laveste forekomst i verden.
|
Kan hiv/aids ses sammen med tuberkulose?
Ja, i visse lande i Afrika og mange steder i Sydøstasien er
hiv/aids tiltagende udbredt. Også i
visse byer i USA har man set mange hiv/aids tilfælde. Når tuberkulose findes
udbredt i befolkningen, vil netop et svækket immunforsvar øge forekomsten af
tuberkulose. Der er grund til stor bekymring, og WHO og IUATLD forsøger at tage
initiativ til en forebyggende indsats.
|
Kan tuberkulose forebygges?
Ja, det vigtigste er at finde, isolere og behandle alle
smittefarlige tilfælde. Ved truende epidemier må man eventuelt ty til
folkeundersøgelser med gennemfotografering af befolkningen i de truede
områder.
Man må holde sig væk fra folk, som hoster meget. Disse personer
bør passe på ikke at hoste på andre. Man må ikke spytte på gaden, men gerne
forsigtigt i et lommetørklæde eller i en papirserviet.
|
Gode råd
Hvis man rejser meget i lande med udbredt tuberkulose, bør man
vaccineres. Ved ophold i disse lande bør man undgå at være sammen med folk, som
hoster meget. Man bør søge læge, hvis man hoster vedvarende i over tre
uger.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Vaccine mod tuberkulose
Midler mod tuberkulose
|
|
|
Sidst opdateret: 19.02.2001
|
| |
|
Er der nogen der har klaret... 