Opdateret afNiels Seersholm, Overlæge,
speciallæge i medicinske lungesygdomme
Hvad er tuberkulose?
Tuberkulose er en infektionssygdom forårsaget af bakterien
Mycobacterium Tuberculosis (MB).
Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig
i alle organer, inklusive knogler og lymfeknuder. En særlig alvorlig form for
tuberkulose er tuberkuløs
meningitis, som oftest rammer børn,
og som er en livstruende sygdom. Ligeledes er udbredt spredning i lungerne
(miliær tuberkulose) også en livstruende tilstand. Det er kun lungetuberkulose,
som er smittefarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere
år undervejs.
Hvordan får man tuberkulose?
Man bliver smittet ved en såkaldt dråbeinfektion.
Bakterierne bliver indåndet i
mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en person med lungetuberkulose. Ved
hoste, tale og nysen spreder man de små dråber i luften. Tuberkulose er dog
ikke særlig smittefarlig, og sædvanligvis kræver det længerevarende tæt kontakt
med en person med smittefarlig tuberkulose, før man bliver smittet.
Annonce
Hvordan udvikler sygdommen sig i kroppen?
Tuberkelbakterier når, efter at være blevet indåndet, ned i
lungerne, hvor der i løbet af cirka seks uger opstår en lille betændelse, som
sjældent giver symptomer. Det kaldes primærinfektionen. Den infektion kan
udvikle sig videre til aktiv tuberkulose, men i de fleste tilfælde går
infektionen i ro, og bakterierne lægger sig til hvile i kroppen. Det kaldes
latent tuberkuloseinfektion. Måneder eller år senere kan bakterierne ”vågne”,
og sygdommen kan blive aktiv. Hyppigst udvikler man lungetuberkulose, men
bakterierne kan også spredes med blodet, og sygdommen kan opstå i andre
organer. Den hyppigste lokalisation udenfor lungerne er lymfeknuder på halsen.
Hvis immunforsvaret bliver svækket, er der større risiko for, at latent
tuberkulose udvikler sig til aktiv sygdom.
Hvordan mærker man tuberkulose?
Typiske symptomer på lungetuberkulose er hoste og opspyt, som
kan være blodigt. Endvidere kan man få symptomer i form af træthed, dårlig
appetit, vægttab, eventuelt feber og nattesved. Tuberkulose i andre organer
viser sig ved hævede lymfeknuder på halsen, led – eller knoglesmerter, blod i
urinen eller ondt i maven, afhængig af hvor sygdommen sidder.
Hvornår skal man søge læge?
Vedvarende hoste og opspyt ud over tre uger bør føre til
lægekontakt.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan ikke altid høre noget ved at lytte på lungerne med et
stetoskop. Hvis der er mistanke om, at det drejer sig om andet end en banal
forkølelse, henviser lægen til et lungeambulatorium eller en
røntgenafdeling.Røntgenundersøgelse af lunger og
hjerte er en meget central undersøgelse ved tuberkulose. På røntgenbilledet kan
lægen se skygger i lungespidserne, eventuelt som bylder, der i lungerne
betegnes caverner. Hvis der er lungeforandringer, vil man sende opspyt til
undersøgelse for tuberkulosebakterier. I Danmark, Grønland og på Færøerne
foregår undersøgelsen på Mykobakterieafdelingen på Statens Serum Institut.
Første del af undersøgelsen er undersøgelse af opspyttet i et mikroskop. Her
kigger man efter såkaldte syre-alkoholfaste stave, som er betegnelsen for
tuberkulosebakterier. Hvis man finder sådanne, er der tale om svær,
smittefarlig tuberkulose. Anden del af undersøgelsen er dyrkning af opspyttet
for at typebestemme bakterierne og undersøge, om de er modstandsdygtige for
standardmedicinen. Dyrkning kan tage op til otte uger. Selvom der i første
omgang ikke findes bakterier ved mikroskopi, kan de senere vise sig ved
dyrkning, og det kan derfor tage lang tid at stille diagnosen. En hurtigere
metode til at stille en foreløbig diagnose er en 'PCR' (Polymerase Chain
Reaction) undersøgelse, som kan påvise genetisk materiale fra bakterierne. I
nogle tilfælde lykkedes det ikke at påvise bakterier, men symptomer og
røntgenforandringer er så karakteristiske for tuberkulose, at man vælger at
behandle alligevel.
Til at støtte mistanken om tuberkulose kan man foretage en
hudtest (mantouxtest). Der indsprøjtes Tuberkulin, som er et stof udvundet fra
kapslen af tuberkelbakterier, ind i huden. Hvis der kommer en tydelig
hudreaktion efter 72 timer, tyder dette på en infektion. Man skal dog være
opmærksom på, at der også kommer en reaktion efter calmettevaccination. Der er
også kommet en blodprøve (Quantiferontest eller T-Spottest), som indirekte kan
påvise infektion med tuberkulosebakterier, og den reagerer ikke på
calmettevaccination.
En hudreaktion (Mantoux) kan ofte være til hjælp. Der
indsprøjtes Tuberkulin i huden, et stof udvundet fra kapslen af
tuberkelbakterier. Hvis der kommer en tydelig hudreaktion efter 72 timer, tyder
dette på en aktiv infektion. Man skal dog være opmærksom på, at der også kommer
en reaktion efter vaccination (BCG).
Andre sygdomme med lignende symptomer
Virusinfektion med bronkitis,
lungebetændelse,
KOL og
lungekræft kan alle give næsten samme
symptomer som tuberkulose. Hvis røntgenbilledet af lungerne giver den mindste
mistanke om lungekræft, vil der blive suppleret med en CT-scanning og foretaget
undersøgelse for kræftceller.
Hvem skal vaccineres mod tuberkulose?
I Danmark er vaccination med levende svækkede tuberkelbakterier,
såkaldt Calmette-vaccination eller BCG-vaccination, afskaffet. Det er den,
fordi tuberkulose er sjældent forekommende, og vaccinen kun giver moderat
beskyttelse. Man tilråder dog vaccination af små børn, hvis de skal opholde sig
i længere tid i lande med høj forekomst af tuberkulose I Grønland vaccineres
alle nyfødte børn, da der her stadig er stor forekomst af tuberkulose.
BCG-vacccinen giver nogen beskyttelse mod den frygtede tuberkuløse
meningitis.
Hvordan behandles tuberkulose?
I dag behandles tuberkulose med fire forskellige lægemidler i 6
måneder. Mikroskopi-positive patienter, som er smittefarlige, er ikke længere
smittefarlige efter to ugers behandling. Standardbehandlingen til en voksen
person (over 50 kilo) er:
Alle indtages en gang om dagen. Efter to måneders behandling ophører
man med Pyrazinamid og Myambutol. De sidste fire måneder gives således kun to
medikamenter: Rimactan og Isoniazid. For at undgå bivirkninger fra Isoniazid
kan gives
B-6 vitamintilskud: Tabletter Pyridoxin 20 milligram
hver dag. Ved svær tuberkulose kan behandlingen forlænges for at være sikker på
en effektiv behandling. Dette er standardbehandling. Ved resistensproblemer behandles i stedet med amikacin, moxifloxacin, cycloserine og ethionamid.
Medicinen tåles som regel godt. Hududslet kan ses under
behandling med samtlige stoffer. Andre bivirkninger ved den medicinske
behandling:
Rimactan,
Isoniazid og
Pyrazinamid kan alle give
leverbetændelse. Det viser sig ved kvalme, opkastninger, nedsat appetit og
eventuelt gulfarvning af huden. En blodprøve vil vise forhøjede
levertal.
Rimactan kan give influenzalignende
symptomer. Urin og afføring farves orangerød. Bruger manp-piller, skal man vide, at de omsættes hurtigere, og
man er ikke beskyttet mod graviditet. En række andre lægemidler omsættes også
hurtigere, og dosis skal justeres. Eksempler er metadon, blodfortyndende
medicin, medicin mod epilepsi og psykiatrisk medicin. Kontaktlinser
misfarves.
Isoniazidkan give
hukommelsesproblemer, andre psykiske problemer og nervebetændelse oftest i
benene. Patienten klager over brændende fornemmelser og føleforstyrrelser.
Pyridoxin modvirker disse symptomer.
Myambutol kan i sjældne tilfælde give
synsnedsættelse og ændret farvesyn. Synsforstyrrelser bør føre til omgående
lægekontakt, men det er uhyre sjældent, at ophør med præparatet er
nødvendigt.
Pyrazinamid kan give svien i maven og
smerter i leddene, og følsomheden for sollys øges.
Mistanke om bivirkninger bør altid føre til
lægekontakt.
Kan man blive resistent overfor medicinen?
Hvis man ikke indtager medicinen hver dag som foreskrevet eller
kun tager nogle af præparaterne, kan bakterierne blive resistente. Ude i
verdenen er der problemer med resistens mod rimactan og isoniazid, også kaldet
multi-resistens - et meget alvorligt problem. I Baltikum, mange øst-lande og
visse afrikanske lande er det et meget stort problem. Vi har heldigvis kun
meget få tilfælde af multiresistent tuberkulose i Danmark. Det kan være en svær
og dyr opgave at behandle disse patienter, men i Danmark har vi adgang til
anden medicin. Hvis man kan forudse problemer med at få en patient til at tage
sin medicin regelmæssigt, må man arrangere overvåget medicinindtagelse. Dette
foregår under indlæggelse eller ambulant via hjemmesygeplejen. Det betegnes som
DOTS (direct observed therapy shortcourse) og anbefales af WHO.
Hvordan kontrolleres behandlingen?
Efter råd fra WHO og Den internationale tuberkuloseunion
(IUATLD) bør alle lande have et nationalt tuberkuloseprogram. Alle patienter
skal anmeldes til myndighederne, i Danmark til embedslægen. Selve behandlingen
gives af lungemedicinske afdelinger og ambulatorier, som sikrer at behandlingen
indtages som foreskrevet, samt at sygdommen går tilbage og patienten helbredes.
Negativ dyrkning fra opspyt efter 2 og 5 måneder, fra det tidspunkt diagnosen
tuberkulose stilles, er ønskeligt.
Samme afdelinger sikrer, at miljøet omkring et smitsomt tilfælde
undersøges nøje. Alle familiemedlemmer undersøges med røntgenundersøgelse af
lungerne og med Mantoux-test eller blodprøve. Eventuelt tilbydes kontrol af
arbejdspladsen, hvis der har været tale om et mikroskopi-positivt
tilfælde.
Hvor i verden kan man blive smittet?
Overalt hvor mennesker færdes. Tuberkulose er fortsat en meget
alvorlig og dødelig infektionssygdom, som forårsager tre millioner dødsfald om
året på verdensplan. Værst er udbredelsen i Afrika syd for Sahara og i
Sydøstasien. Grønland må betragtes som et højrisikoområde, da forekomsten er 20
gange så stor som i Danmark. Østeuropa har højere forekomst end Vesteuropa.
Skandinavien har den laveste forekomst i verden.
Kan hiv/aids ses sammen med tuberkulose?
Ja, i visse lande i Afrika og mange steder i Sydøstasien er
hiv/aidstiltagende udbredt, og det
medfører nedsat immunforsvar og dermed øget risiko for tuberkulose. Når
tuberkulose findes udbredt i befolkningen, vil netop et svækket immunforsvar
øge forekomsten af tuberkulose. Der er grund til stor bekymring, og WHO og
IUATLD forsøger at tage initiativ til en forebyggende indsats.
Kan tuberkulose forebygges?
JaJa, det vigtigste er at finde og behandle alle smittefarlige
tilfælde. Derudover er det vigtigt at undersøge personer, som har været udsat
for smitte. Hvis der hos en person, der har været udsat for smitte, påvises
tegn på latent tuberkuloseinfektion, kan personen få forebyggende behandling
med tablet isoniazid 300 milligram en gang om dagen i seks måneder. Det
forhindrer udvikling af aktiv tuberkulose.
Gode råd
Hvis man rejser meget i lande med udbredt tuberkulose, bør man
vaccineres. Ved ophold i disse lande bør man undgå at være sammen med folk, som
hoster meget. Man bør søge læge, hvis man hoster vedvarende i over tre
uger.
Original tekst af Gunnar Pallisgård, overlæge, speciallæge i medicinske lungesygdomme
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
Ægteskab i tynd tråd!