Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Kræft
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Kræft i tyktarmen
Af Ove Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr.med., speciallæge i mave- tarmsygdomme

Hvad er kræft i tyktarm og endetarm?

Denne kræftform opstår som resultat af forandringer i tarmens slimhinde. Sygdommen kan behandles med operation, så man bliver helbredt.

Sygdommen kan opstå livet igennem men er sjælden før 40 års-alderen. Der har i de sidste årtier været cirka 3.000 nye tilfælde om året i Danmark.

Hvordan får man kræft i tyktarm og endetarm?

Hyppigheden af kræft i tyktarmen og endetarmen hænger blandt andet sammen med kost og miljøfaktorer. Vores viden herom er dog stadig ufuldstændig.

Man mener i dag, at en kost uden fibre og med højt fedtindhold fremmer udvikling af kræft i tarmsystemet. Fibre fra frugt og grøntsager yder måske den bedste beskyttelse. Langvarig brug af acetylsalicylsyre og visse former for gigtmedicin beskytter måske også.

Foruden kosten er der en række lidelser, som kan øge risikoen for udvikling af kræft i tyktarm og endetarm. Det er for eksempel tarmpolypper og kronisk tyktarmsbetændelse. Endelig er der en familiær tilbøjelighed til udvikling af tyktarmskræft.

Hvordan føles sygdommen?

Symptomerne ved tyktarmskræft kan være svage og snigende. Man kan være træt og mangle appetit med vægttab til følge. Ellers er ændringer i afføringsmønstret det mest karakteristiske. Nogle får forstoppelse, andre løs mave og atter andre vekslende afføring. Enkelte får tarmslyng.

Jo højere oppe i tyktarmen forandringerne sidder, desto svagere er fornemmelserne. Trykkende smerter og måske en følelig knude til højre i maven kan være starten. Afføringen er da sjældnere påvirket, men der kan være træthed og kronisk blodmangel på grund af blødning fra svulsten.

Sidder svulsten længere nede i tarmen, er afføringssymptomer mere hyppige. Afgang af blod og slim er typisk, smerterne er nærmest kolikagtige og lindres, når der er afgang af luft og afføring.

Hvis svulsten sidder helt nede i endetarmen, er blødning fra tarmen det hyppigste symptom. Øget og smertefuld trang til afføring er også almindeligt. Blod og slimafgang fra tarmen ses i forbindelse med afføring.

I en del tilfælde optræder der samtidig hæmorider. Det kan forlede dig til at tro, at det er dem alene, der er skyld i symptomerne.

Hvordan stiller lægen diagnosen 'kræft i tyktarm og endetarm'?

  • Ved mistanke om kræft i tyktarmen vil lægen både føle efter i endetarmen og kigge op i tyktarmen.

  • Den bedste undersøgelse er i dag koloskopi/sigmoideoskopi. Det er en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor man samtidigt kan tage vævsprøver (biopsi).

Gode råd

Hvis du i blot 14 dage har haft symptomer med afgang af slim eller blod på afføringen eller har bemærket andre ændringer i din afføring i samme tidsrum, bør du kontakte din læge. Er du over 40 år, er det ligefrem nødvendigt.

Hvordan behandles kræft i tyktarm og endetarm?

Den vigtigste behandling er operation, hvor man fjerner kræftknuden. Hvilken teknik, der anvendes ved operationen, afhænger blandt andet af svulstens størrelse, og hvor den er placeret.

I de fleste tilfælde kan man nøjes med at fjerne det syge stykke tarm og sy tarmenderne sammen. I andre tilfælde er det en bedre løsning, i hvert fald midlertidigt, at føre tyktarmen gennem bugvæggen ud på maven i det, man kalder en kolostomi.

Sidder svulsten lavt i endetarmen, vil det som regel være nødvendigt at fjerne denne, lukke endetarmsåbningen og føre tyktarmen gennem bugvæggen som en kolostomi.

Udsigt for fremtiden

To ud af tre kommer heldigvis så tidligt, at svulsten kan fjernes helt, samtidig med at sygdommen ikke har nået at brede sig til andre organer som for eksempel leveren. Har sygdommen bredt sig til leveren, kan mange stadig opereres med godt resultat. Nogle patienter har gavn af kemoterapi efter operationen.

For mange er tanken om kolostomi afskrækkende. Heldigvis er teknikken i dag så god og poserne så effektive, at de fleste ret hurtigt lærer at leve med det og en del behøver ikke pose, men kan nøjes med et ”plaster”. Mange har i øvrigt gavn af tilknytning til eller medlemskab af Stomiforeningen COPA.

Links

Læs mere om stomi.

Du kan læse mere om kræft i tyktarmen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.






Tip en ven

Annonce

Sidst opdateret: 01.10.2009

Annonce

Følg med i debatten

 Endometriose og blødt i 7 uger...
I dag 02:26 af Lotte1975

 depression og skizofreni
I dag 00:09 af Gizmoshw1

 har givet op
I går 22:39 af luna83

 Man kommer jo ikke bare hen...
I går 21:35 af Kameliadamen1

 Hjælp.
I går 20:57 af andersen67

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark