 | |
Opdateret af Niels Bækgaard, overlæge,
speciallæge i kirurgi og karkirurgi
|
Hvad er åreknuder?
Åreknuder er overfladiske udvidede, forlængede og slyngede
blodårer (vener), som oftest sidder på indersiden af låret og på underbenet
lige under huden. Åreknuder kan enten være primære eller sekundære. Primære
åreknuder vil sige, at de opstår uden forudgående sygdom eller tilstand, der
kan forklare udviklingen af åreknuderne. Ved sekundære menes, at de opstår som
følge af en
blodprop i benet, en såkaldt dyb
venethrombose, eller som følge af medfødt dårligt fungerende dybe vener.
Primære åreknuder er langt hyppigere end sekundære.
Behandlingen af åreknuder afhænger af, hvilke gener de medfører.
Hvis de alene er kosmetisk generende, er behandling ikke nødvendig, selv om
støttestrømper formentlig vil være gavnligt på længere sigt. Åreknuder kan som
regel behandles med operation, medmindre det er åreknuder opstået efter
blodprop i benet. I dette tilfælde er en operation kun sjældent gavnligt.
Støttestrømper bør bruges af alle, uanset om man er opereret for åreknuder. Det
skyldes, at tendensen til at udvikle åreknuder ikke fjernes ved operation. Hos
nogle kompliceres åreknuder. Der kan opstå sårdannelse på skinnebenet, såkaldte
skinnebenssår (ulcus cruris)
skinnebenssår (ulcus
cruris).
|
Hvorfor får man åreknuder?
Venernes funktion er at lede blodet tilbage til hjertet.
Venernes funktion er at lede blodet tilbage til hjertet. Dette sker ved, at
venepumpen (læggens muskler der aktiveres, når man bevæger sig) pumper blodet i
opadgående retning. Men når man ikke bruger disse muskler, forhindrer venernes
klapper blodet i at løbe baglæns og ned i benet igen. Hvis disse klapper ikke
fungerer, stiger trykket i venerne, der derefter udvides og kan omdannes til
åreknuder.
Der er en række årsager til, at åreknuder opstår. Der skelnes
som sagt mellem primære og sekundære åreknuder. Primære åreknuder er
hovedsageligt arveligt betingede. Årsagen til, hvorfor de udvikles, kendes ikke
med sikkerhed. Sekundære åreknuder ses efter andre sygdomme, oftest hos
personer med
blodprop i benet (dyb
venethrombose), der tit udvikler åreknuder efter nogle år. Det skyldes, at
veneklapperne i de dybe årer er ødelagt, efter at blodproppen er blevet opløst.
I begge tilfælde stiger blodtrykket i afløbsårerne i benet (venerne). Det
forhindrer derved den bedst mulige udveksling af nærings- og affaldsstoffer i
blodkarrene, hvilket blandt andet nedsætter mulighederne for
sårheling.
|
Hvem får åreknuder?
Åreknuder rammer 15-30 procent af den voksne befolkning, lidt
hyppigere kvinder og forværres under graviditet. Sygdommen, der hovedsageligt
medfører kosmetiske gener, optræder hyppigere, jo ældre man bliver.
|
Hvordan føles åreknuder?
De fleste mennesker har ingen gener ved åreknuder. Men mange vil
synes, at de er kosmetisk skæmmende og vil af den grund søge behandling. De
milde symptomer er tyngde- og/eller træthedsfornemmelse i benene. Denne
fornemmelse vil typisk opstå, efter at man har stået op i længere tid. Det er
ofte mennesker med stillestående arbejde som eksempelvis frisører,
butiksansatte og operationssygeplejersker, der får disse symptomer. Uro og
kramper i læggene om natten er også hyppige gener. Alle disse symptomer kan dog
også forekomme uden åreknudesygdom.
Åreknuderne kan være ømme, og benet kan hæve ud på dagen. Hos
nogle udvikles efter nogle år misfarvning omkring anklerne. I værste fald kan
der opstå skinnebenssår - det sker hos ca. 5 %. Nogle mennesker med åreknuder
udvikler en blodprop i åreknuden, hvorved denne bliver meget øm og huden
henover hævet og rød. Denne tilstand kaldes overfladisk årebetændelse.
(thromboflebit). Det er en ufarlig tilstand, som kun virker generende i nogle
få dage. Den skal ikke forveksles med den langt mere alvorlige tilstand
den dybe tromboflebit (blodprop i
benet). Årekunder kan i visse tilfælde bløde, hvilket er
ufarligt.
|
Hvad er faresignalerne?
Hvis man har åreknuder, skal man være opmærksom på, om huden
omkring anklerne eller forneden på skinnebenet ændres. Langvarig hævelse og,
hudforandringer såsom mørkfarvning og fortykning i dette område og eventuelt
sårdannelse, er alvorlige faresignaler. Har man disse symptomer, bør man søge
læge.
|
Hvad kan man gøre selv?
Hvis man har åreknuder, bør man ved ovennævnte faresignaler
blive undersøgt af en speciallæge i åreknudesygdomme. Har man åreknuder med
tendens til hævelse af benet, er det en god ide at anvende støttestrømper. Det
er vigtigt at undgå at sidde med benene nedad alt for længe ad gangen. Hvis man
for eksempel arbejder på kontor, kan man rejse sig med jævne mellemrum og gå
lidt rundt. Har man stående arbejde og åreknuder, er det en god ide at bruge
støttestrømper. Ved overvægt og åreknuder kan et vægttab være
gavnligt.
|
Motion og special kost
Man ved ikke, om
overvægt er skadeligt for venerne.
Ved åreknuder og skinnebenssår vil det gavne helingen af skinnebenssåret, hvis
man taber sig. Der er ingen speciel kost, der er mere gavnlig end anden. Men en
varieret, sund kost med det rette vitamin- og mineraltilskud er altid vigtigt,
hvis man lider af en sygdom. Motion forhindrer ikke udviklingen af åreknuder.
Men omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at stå stille i længere tid uden at
bruge venepumpen.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan ofte stille diagnosen klinisk, det vil sige ved at se
på benet. Det betyder, at hvis man lider af ovennævnte symptomer, bør man
undersøges for åreknuder, også selv om man ikke selv kan se disse. Ved
åreknuder og/eller ovennævnte gener bør der udføres en ultralydsundersøgelse af
benet. Ved denne undersøgelse kan man vurdere, om veneklapperne fungerer
ordentligt.
Undersøgelsen udføres oftest hos speciallæger med kendskab til
åreknudebehandling eller på en karkirurgisk afdeling på et hospital. Hvis man
har åreknuder som følge af anden lidelse, eksempelvis efter forudgående
blodprop i benet, skal de dybe vener også undersøges. Dette kan også gøres med
ultralyd eller i visse tilfælde med en
røntgenundersøgelse, en såkaldt
flebografi. Ved en flebografi indsprøjtes et kontraststof i en vene på foden.
Ved denne undersøgelse kan man se, om veneklapperne fungerer
ordentlig.
|
Åreknuder og graviditet
Op mod en trediedel af alle gravide udvikler forstørrede årer
eller regulære åreknuder. Det skyldes både hormonelle og mekanisk tryk fra
livmoderen. Hos de fleste svinder de nogle måneder efter fødslen. Men da så
mange åreknuder svinder efter graviditeten, skal man tage det helt roligt.
Behandling ud over støttestrømper kommer af samme grund heller ikke på tale før
mindst seks måneder efter graviditetens ophør. På dette tidspunkt har man haft
lejlighed til at vurdere, hvorvidt åreknuderne forsvinder af sig
selv.
|
Hvordan behandles åreknuder?
Åreknuder kræver hos mange ingen behandling ud over måske brug
af støttestrømper. Hvis åreknuderne er meget generende kosmetisk, kan dette
være en grund til behandling. Men på grund af åreknuders tendens til at komme
igen, skal man tænke sig om før eventuel operation. Åreknuder behandles bedst
ved operation. Hos hovedparten med primære åreknuder vil det dreje sig om en
operation i lysken, hvor den største overfladiske vene fra benet indmunder i de
dybe vener. Venen fjernes ved såkaldt stripning. Man vil derudover ofte
foretage små indgreb på benet, der hvor åreknuderne er synlige og fjerne disse.
Hos nogle skal der tillige opereres i knæhasen. Efter operationen vil man blive
anbefalet at bruge støttestrømper i en periode, og helst så længe man kan holde
det ud.
Der er i de seneste år kommet nye behandlinger, som så småt
tilbydes flere steder i landet. Det drejer sig om behandling med varme-katetre
eller et kemisk stof (skum), hvorved venen på indersiden af låret lukkes i hele
sin strækning. Der suppleres med lokal fjernelse af åreknuderne som beskrevet
ovenfor. På kort sigt er resultaterne lige så gode som ved operation. Vi
mangler viden om resultaterne efter fem år.
Har man sekundære åreknuder, kommer operation kun sjældent på
tale. Det skyldes, at hvis man fjerner overfladiske vener hos mennesker med
tilstopning af de dybe vener efter en blodprop, kan det forværre situationen
dramatisk. Ved sekundære åreknuder eller tilbagefald efter tidligere behandling
skal man undersøges af en specialist på området, typisk en speciallæge i
karkirurgi, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen.
Har man åreknuder og hævede ben, er det en god idé at anvende
støttestrømper. Det kan også afhjælpe trætheden i benene. Har man misfarvning
af skinnebenet omkring anklerne eller skinnebenssår, er behandling med
støttestrømper meget vigtig, ligesom det er nødvendigt at blive undersøgt hos
en speciallæge. Der findes ingen medicin mod åreknuder.
|
Udsigt for fremtiden?
Åreknuder er sjældent farlige, og de anses derfor af mange læger
for en banal lidelse. Har man symptomer, der ikke afhjælpes af støttestrømper,
kan vurdering med henblik på operation være en god ide. Det skyldes, at generne
formentlig vil vare ved, medmindre man kan ændre på sin hverdag herunder
arbejdsstilling. Har man åreknuder og begyndende hudforandringer omkring
anklerne eller ligefrem skinnebenssår, kan det udvikle sig til en kronisk
tilstand. I det tilfælde er det bedst at blive undersøgt hos en speciallæge.
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Sillesen, overlæge, dr.med., speciallæge i kredsløbssygdomme
|
Sidst opdateret: 01.10.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
