 | |
Opdateret af Niels Bækgaard, overlæge,
speciallæge i kirurgi og karkirurgi
|
Hvad er åreknuder?
Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener på benene lige
under huden på ca. 3-4 mm i diameter. Forandringerne kan være en sygdom i sig
selv og benævnes da som primær åreknudesygdom. Sekundære åreknuder er
imidlertid et symptom efter en blodprop i det dybe venesystem (dyb vene
trombose) eller efter sjældne medfødte venesygdomme enten pga. manglende
udvikling af klapper eller manglende dybe vener. Primære åreknuder er mindst 50
gange hyppigere end sekundære åreknuder. Det er vigtigt at kende forskel på de
to lidelser, idet sekundære åreknuder ikke skal/må fjernes.
|
Hvorfor får man åreknuder?
Venernes funktion er at lede blodet tilbage til hjertet. Dette
sker ved, at venepumpen sender blodet i opadgående retning, idet læggens og
fodens muskler aktiveres, når man bevæger sig. Men når man ikke bruger disse
muskler, forhindrer venernes klapper blodet i at løbe baglæns og ned i benet
igen. Hvis disse klapper ikke fungerer, stiger trykket i venerne, der derefter
udvides og kan omdannes til åreknuder.
Primære åreknuder er hovedsageligt arveligt
betingede. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men klapperne går til grunde
(degenererer).
Sekundære åreknuder ses oftest efter tilstande
med
blodprop i benet (dyb
venetrombose), der tit udvikler åreknuder efter nogle år. Det skyldes, at
veneklapperne i de dybe årer er ødelagt, efter at blodproppen er blevet opløst.
I begge tilfælde stiger blodtrykket i venerne i benet. Det forhindrer derved
den bedst mulige udveksling af nærings- og affaldsstoffer i blodkarrene,
hvilket blandt andet nedsætter mulighederne for sårheling. De to typer af
åreknudesygdom adskiller sig fra hinanden på flere måder, hvor de efterfølgende
vil blive omtalt hver for sig.
|
Hvem får primære åreknuder?
Primære åreknuder rammer 15-30 procent af den voksne befolkning,
lidt hyppigere kvinder og forværres under graviditet. Sygdommen viser sig ikke
sjældent allerede inden man er 20 år. Nogle gange debuterer sygdommen under
graviditeten, men åreknuderne ville være kommet på et senere tidspunkt
alligevel. Sygdommen, der hovedsageligt medfører kosmetiske gener, optræder
hyppigere, jo ældre man bliver.
|
Hvordan føles åreknuder?
De fleste mennesker har ingen gener ved åreknuder. Men mange vil
synes, at de er kosmetisk skæmmende og vil af den grund søge behandling. De
milde symptomer er tyngde- og/eller træthedsfornemmelse i benene. Denne
fornemmelse vil typisk opstå, efter at man har stået op i længere tid. Det er
ofte mennesker med stillestående arbejde som eksempelvis frisører,
butiksansatte og operationssygeplejersker, der får disse symptomer. Uro og
kramper i læggene om natten er også hyppige gener. Alle disse symptomer kan dog
også forekomme uden åreknudesygdom. Det er kun 2/3 af de behandlede patienter,
som bliver fri for disse symptomer.
Åreknuderne kan være ømme, og benet kan hæve ud på dagen. Hos
nogle udvikles efter nogle år misfarvning omkring anklerne. I værste fald kan
der opstå skinnebenssår (venøst ulcus cruris) - det sker hos ca. 5 %. Nogle
mennesker med åreknuder udvikler en blodprop i åreknuden, hvorved denne bliver
meget øm og huden henover hævet og rød. Denne tilstand kaldes overfladisk
årebetændelse (thromboflebitis). Det er en ufarlig tilstand, som kun virker
generende i kort tid. Kan behandles med hirudoidsalve og smerte stillende
tabletter. Tilstanden skal ikke forveksles med den langt mere alvorlige
tilstand
den dybe venetrombose (blodprop i
benet). Åreknuder kan i visse tilfælde bløde, hvilket er
ufarligt.
|
Hvad er faresignalerne?
Hvis man har åreknuder, skal man være opmærksom på, om huden
omkring anklerne eller forneden på skinnebenet ændres. Langvarig hævelse,
mørkfarvning og fortykning i dette område og eventuelt sårdannelse, er
alvorlige faresignaler. Har man disse symptomer, bør man søge læge.
|
Hvad kan man gøre selv?
Hvis man har åreknuder, bør man ved ovennævnte faresignaler
blive undersøgt af en speciallæge i åreknudesygdomme. Har man åreknuder med
tendens til hævelse af benet, er det en god ide at anvende støttestrømper. Det
er vigtigt at undgå at sidde med benene nedad alt for længe ad gangen. Hvis man
for eksempel arbejder på kontor, kan man rejse sig med jævne mellemrum og gå
lidt rundt. Har man stående arbejde og åreknuder, er det en god ide at bruge
kompressionsstrømper. Ved overvægt og åreknuder kan et vægttab være
gavnligt.
|
Motion og kost
Man ved ikke, om
overvægt er skadeligt for venerne.
Ved åreknuder og skinnebenssår vil det imidlertid gavne helingen af
skinnebenssåret, hvis man taber sig. Der er ingen speciel kost, der er mere
gavnlig end anden. Men en varieret, sund kost med det rette vitamin- og
mineraltilskud er altid vigtigt, hvis man lider af en sygdom. Motion forhindrer
ikke udviklingen af åreknuder. Men omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at stå
stille i længere tid uden at bruge venepumpen.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan ofte stille diagnosen klinisk, det vil sige ved at se
på benet. Det betyder, at hvis man lider af ovennævnte symptomer, bør man
undersøges for åreknuder. Ved åreknuder og/eller ovennævnte gener bør der
udføres en ultralydsundersøgelse af benet. Ved denne undersøgelse kan man
vurdere, om veneklapperne fungerer ordentligt. Undersøgelse kan tydeligt vise,
hvor en evt. kirurgisk behandling skal foretages.
Undersøgelsen udføres oftest hos speciallæger med kendskab til
åreknudebehandling eller på en karkirurgisk afdeling på et hospital. Hvis man
har åreknuder som følge af anden lidelse, eksempelvis efter forudgående
blodprop i benet, skal de dybe vener også undersøges. Dette kan også gøres med
ultralyd eller i visse få tilfælde med en
røntgenundersøgelse, en såkaldt
flebografi. Ved en flebografi indsprøjtes et kontraststof i en vene på foden.
Ved denne undersøgelse kan man også se, om venerne har været sæde for en dyb
blodprop.
|
Åreknuder og graviditet
Op mod en trediedel af alle gravide udvikler forstørrede årer
eller regulære åreknuder. Det skyldes både hormonelle forhold tidligt i
graviditeten og mekanisk tryk fra livmoderen i slutningen af graviditeten. Hos
de fleste svinder åreknuderne nogle måneder efter fødslen. Da så mange
åreknuder svinder efter graviditeten, skal man tage det helt roligt. Behandling
ud over kompressionsstrømper kommer af samme grund heller ikke på tale før
mindst 3-6 måneder efter graviditetens ophør eller ophør af amning. På dette
tidspunkt har man haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt åreknuderne
forsvinder af sig selv.
|
Hvordan behandles åreknuder?
Åreknuder kræver hos mange ingen behandling ud over måske brug
af kompressionsstrømper. Hvis åreknuderne er meget generende kosmetisk, kan
dette være en grund til behandling. Men på grund af åreknuders tendens til at
komme igen, skal man tænke sig om før eventuel operation. Åreknuder behandles
bedst ved operation. Hos hovedparten vil det dreje sig om en operation i
lysken, hvor den største overfladiske vene fra benet indmunder i de dybe vener.
Venen fjernes ved såkaldt stripning. Man vil derudover ofte foretage små
indgreb på benet, der hvor åreknuderne er synlige og fjerne disse. Hos nogle
skal der tillige opereres i knæhasen. Efter operationen vil man blive anbefalet
at bruge kompressionsstrømpe i en periode, og helst så længe man kan holde det
ud.
Der er i de seneste år kommet nye behandlinger, som så småt
tilbydes flere steder i landet. Det drejer sig om behandling med varme-katetre
eller et kemisk stof (skum), hvorved venen på indersiden af låret lukkes i hele
sin strækning. Der suppleres med lokal fjernelse af åreknuderne som beskrevet
ovenfor. På kort sigt er resultaterne lige så gode som ved operation. Vi
mangler viden om resultaterne efter fem år.
Ved sekundære åreknuder har man ofte alvorligere symptomer med
tilbagevendende perioder med sår (venøst ulcus cruris) og måske endda smerter,
og ofte vil patienten kunne huske en tilstand med hævet og smertende ben pga.
blodprop i de dybe vener. Operation kommer sjældent på tale. Det skyldes, at
hvis man fjerner overfladiske vener hos mennesker med tilstopning af de dybe
vener efter en blodprop, kan det forværre situationen dramatisk. Ved sekundære
åreknuder eller tilbagefald efter tidligere behandling skal man undersøges af
en specialist på området, typisk en speciallæge i karkirurgi, som det anbefales
af Sundhedsstyrelsen.
|
Udsigt for fremtiden?
Åreknuder er sjældent farlige, og de anses derfor af mange læger
for en banal lidelse. Har man symptomer, der ikke afhjælpes af
kompressionsstrømper, kan vurdering med henblik på operation være en god ide.
Det skyldes, at generne formentlig vil vare ved, medmindre man kan ændre på sin
hverdag herunder arbejdsstilling. Har man åreknuder og begyndende
hudforandringer omkring anklerne eller ligefrem skinnebenssår, kan det udvikle
sig til en kronisk tilstand. I de tilfælde er det bedst at blive undersøgt hos
en speciallæge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Sillesen, overlæge, dr.med., speciallæge i kredsløbssygdomme
|
Sidst opdateret: 13.11.2009
|
| |
|
Abort eller en sen efternøler... 
