 |  |
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad er en forstuvet fod?
En forstuvning er, når der i forbindelse med et vrid i anklen
opstår en skade på ledbåndene i ankelen. Dette ledsages som regel af større
eller mindre hævelse samt smerter ved støtte på foden. Symptomerne varer fra en
til seks uger, afhængig af skadens sværhedsgrad. Der kan være gener ved større
belastninger i op til tre måneder, nogle gange længere.
Med en ordentlig genoptræning vil der i langt de fleste tilfælde
ikke være blivende gener. Nogle få kan have vedvarende smerter eller
fornemmelse af løshed i ankelen, som kræver nærmere undersøgelse.
|
Hvorfor får man en forstuvet fod?
Skaden opstår, når man vrider rundt på foden. I langt de fleste
tilfælde opstår skaden ved en indadvridning i foden. Det er ledbåndene på den
udvendige side af ankelen, der tager skade. Kun i få tilfælde sker der en
udadvridning og dermed en beskadigelse af de indvendige ledbånd.
Langt de fleste tilfælde af forstuvet fod sker i forbindelse med
idræt, men man kan også forstuve foden i hverdagen. Hvis man ikke har fået en
ordentlig genoptræning efter tidligere forstuvninger, er man mere tilbøjelig
til at pådrage sig nye forstuvninger.
|
Hvordan føles en forstuvet fod?
I forbindelse med et vrid i foden opstår der en større eller
mindre smerte. Nogle gange kan der gå lidt tid, inden smerten kommer. Andre
gange er der stærke smerter med det samme.
Smerten er ikke altid et korrekt udtryk for, hvor stor skaden
er.
Nogle angiver, at de i forbindelse med vriddet hørte et smæld i
ankelen. Dette kan være udtryk for overrivning af nogle ledbånd. Vriddet
efterfølges også af en hævelse. Jo hurtigere og jo voldsommere hævelsen viser
sig, jo større skade er der sandsynligvis tale om.
Hævelsen er tegn på, at der sker en blødning i det ødelagte væv.
Det er også denne blødning, der er årsag til, at foden efter nogen tid bliver
blå eller sort i området, hvor skaden er sket. At foden også nogle gange er
misfarvet helt nede ved fodranden skyldes, at tyngdekraften trækker noget af
blodet derned. Derved kan der opstå en misfarvning lidt væk fra selve
skaden.
|
Hvad er faresignalerne
Der er ikke nogle egentlige faresignaler. Hvis man efter en
tidligere forstuvning føler, at man er lidt ustabil i sin ankel, for eksempel
hvis man har lidt styringsproblemer i ankelen, eller at man har svært ved at
holde balancen, når man står på et ben på den ramte fod, så er det vigtigt at
få hjælp til en ordentlig genoptræning.
|
Hvad kan man selv gøre?
Når skaden er sket, er det vigtigt, at der gives den rigtige
førstehjælp. Førstehjælpen går ud på at få det skadede sted kølet ned så
hurtigt som muligt. Derved mindskes hævelsen, og smerterne bliver mindre.
Førstehjælpen skal ske ud fra det, man kalder RICE princippet.
Det står for: Rest, Ice,
Compression og Elevation:
-
Ro: Den skadede fod skal holdes i ro i de første 24-48 timer
for at forhindre en eventuel forværring af skaden.
-
Is: Der skal lægges noget koldt på det skadede sted. Der kan
bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger, der kan også bruges en
pose frosne ærter eller noget lignende. Isen må aldrig lægges direkte på huden.
Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i
huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med
is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det
første døgn.
-
Compression: Der skal uden på isen anlægges en komprimerende
forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke
blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra
tæerne og til midt på skinnebenet.
-
Elevation: Foden skal om muligt holdes højere end hjertehøjde.
Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder en speciel skinne,
eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder kan benet anbringes på et
bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man
sidder eller ligger.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kigger på, hvor megen hævelse der er, og hvor hævelsen
sidder. Han undersøger også, om der er ømhed ved ledbånd og/eller knogler.
Lægen kan endvidere undersøge, om der er nogen form for løshed i anklen. Hvis
han mener, at noget kan være brækket, vil han vælge at tage et
røntgenbillede.
|
Udsigt for fremtiden
Den umiddelbare ømhed kan vare fra en til flere uger, afhængig
af skadens omfang. Herudover kan man ved belastning, have smerter i op til tre
måneder efter. Nogle gange endda i længere tid. Ved en større forstuvning kan
man tidligst vende tilbage til konkurrence efter cirka seks uger, hvis man skal
nå at genoptræne ordentligt. Nogle få har pådraget sig andet end blot
ledbåndsskader ved forstuvningen, og de kan blive ved med at have ondt eller
føle instabilitet. Dem må man undersøge nærmere for at finde
årsagen.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Den primære behandling med RICE er vigtig. Herudover er det
vigtigt at have tålmodighed til en ordentlig genoptræning. Det er vigtigt, at
man i genoptræningsfasen holder sig inden for smertegrænsen, så man ikke
fremprovokerer yderligere irritation i anklen. Genoptræningen består først og
fremmest i at komme i gang med at bevæge foden, dette kan påbegyndes efter et
til to døgn. Herefter skal man være flittig med at udføre balancetræning, dels
på gulvet dels på vippebræt eller speciel trampolin. Dette er vigtigt, for at
opnå stabilitet i ledbåndene igen. Man skal herudover også træne styrke. Dette
kommer oftest lidt senere i forløbet, hvor man skal kunne klare mere og mere
komplicerede løbemønstre uden smerte (for eksempel løb i zig-zag, i ottetal og
så videre) Man skal igennem en gradvis genoptræning inden for den specifikke
idræt man dyrker. Man skal kunne træne fuldt ud, uden smerter, inden man vender
tilbage til konkurrence.
Hvis man ikke træner anklen ordentligt op, risikerer man at få
et løst fodled og være plaget af hyppige skader. Disse gener kan næsten altid
undgås med tålmodighed og fornuftig genoptræning. Det er bedre at være med hele
tiden i kun en halv sæson, end kun at være med fem minutter en gang imellem og
have ondt resten af sæsonen, fordi man ikke lavede en ordentlig
genoptræning.
Ved gentagne forstuvninger kan der blive tale om operation, hvor
ledbåndene strammes op.
|
Hvilken medicin anvendes?
Lægen kan ordinere inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte
NSAID eller gigtpiller. Der findes mange præparater med samme virkning. Det kan
variere, hvilket præparat der er billigst.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende, irritations- og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirugi og Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Sidst opdateret: 05.09.2010
|
|  |
|