 | |
Af Rikke
Rie Hansen, cand.pharm, ph.d. stipendiat,
|
Hvad er kræftsmerter?
Kræft er sygdomme kendetegnet ved sygelig og ukontrolleret vækst
af celler, der kan invadere det omkringliggende sunde væv og sprede sig til
andet fjerntliggende væv. Når kræft vokser i kroppens raske væv, kan den gøre
skade og derved forårsage smerter. Smerter kan også opstå som bivirkning ved
behandling af kræft.
Kræftsmerter bliver både behandlet med smertestillende
lægemidler og med ikke medicinske metoder. Op mod 90 procent af alle med
kræftsmerter oplever en tilfredsstillende smertelindring med den nuværende
smertebehandling.
|
Oplever alle med kræft smerter?
Alle med kræft kan opleve smerter, men det betyder ikke, at alle
gør det.
Under halvdelen oplever kræftsmerter, mens de er i helbredende
behandling for deres kræftsygdom, og langt de fleste af dem, der ikke kan
helbredes, oplever smerter i den sidste fase af deres kræftsygdom. 30-70
procent oplever smerter, der ikke direkte stammer fra deres kræft, men kommer
på grund af deres kræftbehandling.
Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med
kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et
tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at
behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.
|
Hvorfor får man smerter af kræft?
Kroppen registrerer skader i vævet ved hjælp af såkaldte
smertereceptorer, der sender signal til hjernen om skade via nerver.
Kræftsmerter bliver overordnet inddelt i to typer af smerte:
-
Nociceptive smerter
-
Neuropatiske smerter (nervesmerter)
Nociceptive smerter opstår, når kræft angriber og gror i vævet,
mens neuropatiske smerter opstår, når kræft påvirker nerver direkte.
Nociceptive smerter kan skyldes betændelse,
udspilning, tryk eller manglende tilførsel af ilt. Kræft kan også sidde i vejen
og gøre almindelige kropsfunktioner smertefulde. Eksempelvis kan smerter fra
maveregionen stamme fra kræft, der blokerer mavesækken eller tarmen. Kræft
udskiller derudover også forskellige stoffer, der kan give smerter.
Neuropatiske smerter (nervesmerter) opstår,
når kræft for eksempel ødelægger nerver ved at vokse ind i dem eller trykke på
dem fra ydersiden. Samtidig kan kræft udskille forskellige stoffer, der kan
gøre nerver mere følsomme.
|
Psyken har indflydelse på smerten
Smerter består af et smertesignal fra kroppen og en
smerteopfattelse i hjernen. Både signal og opfattelse har betydning for, hvor
store smerter man oplever. Psyken har altså indflydelse på smerter. Angst og
depression kan således forværre smerter, mens glæde og overskud kan formindske
smerter, eller gøre det lettere at udholde et vist smerteniveau.
|
Hvorfor får man smerter af kræftbehandling?
Kræft behandles på flere måder, hvoraf de væsentligste er
operation, kemoterapi og strålebehandling.
-
Operation giver forbigående smerter i
forbindelse med den efterfølgende heling. Kroniske eller længerevarende smerter
kan også opstå som følge af skader på nerver, muskler, organer eller andet
væv.
-
Kemoterapi kan give bivirkninger som
belægninger, betændelse og sår i mund og svælg, hvilket kan være smertefuldt og
føre til problemer med at spise. Kemoterapi kan også give irritation af eller
ødelægge følenerver fra hænder, fingre, fødder og tæer. Det kan give anledning
til smerter, en sovende fornemmelse og/eller ændret følsomhed. Disse gener kan
være kroniske og ganske svære at lindre.
-
Strålebehandling rammer ikke kun kræft, men
kan også påvirke det raske væv. Huden i det bestrålede område kan rødme og
blive ømt, og der kan opstå væskende sår, som ved en solskoldning. Derudover
kan bestråling af hovedregionen give betændelse og sår i mund og svælg. Nerver
i det berørte område kan blive ødelagt, hvilket kan give længere eller
vedvarende smerter.
|
Hvordan føles kræftsmerter?
Kræft er en sygdom i konstant ændring, hvorfor kræftsmerter er
ustabile og kan ændre sig over tid. Smerterne er en blanding af forskellige
smertetyper og kan derfor ikke beskrives på en bestemt måde.
Kræftsmerter kan være vedvarende eller komme i perioder.
Vedvarende smerter kan være stabile, de kan forværres i længere perioder, og de
kan følges af pludselige og korterevarende smerter, kaldet gennembrudssmerter.
Gennembrudssmerter føles ofte som jag. Kræftsmerter kan også blive udløst af
bestemte aktiviteter, for eksempel gang eller visse bevægelser.
Kræftsmerter kan have forskellige karakterer, og man kan godt
føle flere forskellige på samme tid. Smerterne kan være overfladiske,
dybereliggende, specifikt lokaliserede eller mere spredte. Smerterne kan
beskrives som dumpe, murrende, brændende, strålende, skarpe eller stikkende.
Der kan også opstå en tilstand af unormal følsomhed overfor berøring, hvor en
almindelig berøring vil udløse smerter. Kræftsmerter fra organer og indvolde
kan være svære at lokalisere. De kan være konstante, men er oftest periodiske
og kan have karakter af krampe. De kan også føles som et konstant tryk eller en
spænding.
|
Hvordan behandles kræftsmerter?
Kræftsmerter bliver behandlet med både smertestillende medicin
og med andre metoder. Behandlingen afhænger af smertetypen, varigheden og
intensiteten.
Målet med behandlingen er fuldstændig smertefrihed, men desværre
er det ikke altid muligt fuldstændigt at fjerne alle kræftsmerter.
Smertebehandlingen
bliver derfor ofte en balance mellem et acceptabelt smerteniveau og et
acceptabelt bivirkningsniveau.
|
Medicinsk behandling af kræftsmerter
Medicinsk behandling sker så vidt muligt med tabletter, plastre,
stikpiller, og tabletter til placering i munden. Smertestillende midler kan
også blive indsprøjtet i flydende form under huden, i muskler, i blodet eller
omkring rygmarven.
Typisk bliver de basale smerter dækket med langtidsvirkende
smertestillende lægemidler, der bliver givet i faste doser fordelt over hele
døgnet. Gennembrudsmerter kan behandles med hurtigtvirkende smertestillede
lægemidler efter behov, ligesom aktivitetsudløste smerter kan behandles
forebyggende.
Svage smerter bliver behandlet med smertestillende midler, der
fås i håndkøb, eksempelvis paracetamol og ibuprofen. Hvis de svagt
smertestillende midler ikke kan dække smerterne, bliver der i tillæg behandlet
med stærkere smertestillende midler – de såkaldte opioider, hvoraf morfin er
det bedst kendte.
Kræftsmerter bliver derudover behandlet med lægemidler, der
primært bliver brugt ved andre sygdomme, men som også har effekt på smerter.
Det drejer sig blandt andet om medicin der anvendes ved depression, epilepsi,
knogleskørhed og betændelsestilstande.
|
Andre metoder til behandling af kræftsmerter
Kræftsmerter kan i nogle tilfælde blive nedsat ved at fjerne
eller mindske kræften. Dette kan ske ved operation, strålebehandling eller
kemoterapi.
Stimulation af nerver kan påvirke smerter. Et fast tryk på det
smertefulde område kan mindske eller periodevis fjerne smerter, ligesom varme
og kulde påvirkning kan være lindrende.
Smerter hænger som nævnt sammen med psyken, og det er derfor
muligt at påvirke smerter eller at lære at acceptere et vist smerteniveau
(cope) ved hjælp af
psykologisk
smertebehandling. Blandt andet kan man benytte visualisering, meditation
og samtaleterapi. Afspænding og motion kan derudover også have en
smertelindrende effekt.
|
Hvad kan man selv gøre for en effektiv
smertebehandling?
En effektiv
smertebehandling
kræver, at lægen kender til dine smerter. Det er derfor vigtigt, at fortælle
det til sin læge, hvis man oplever smerter. Det kan være hensigtsmæssigt at
notere, hvornår smerterne kommer, og hvordan karakteren og intensiteten af
smerterne er. Man skal være opmærksom på, hvordan smerterne påvirker ens
hverdag, og gøre sig klart, hvilke ting man lægger vægt på at kunne, for
eksempel at kunne gå en bestemt distance.
Det er vigtigt for en god smertebehandling, at man er indstillet
på at afprøve forskellige typer af behandling, og at man har en realistisk
forestilling om hvilken smertelindring, der er ønskelig og mulig.
Oplever man meget svære smerter eller en utilfredsstillende
smertebehandling, kan man blive henvist til en smerteklinik eller et
smertecenter, hvor lægerne er specialiserede i behandling af kræftsmerter.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
