 | |
Af Henning Bliddal, professor,
overlæge, dr.med. i reumatologi
|
Hvad er leddegigt?
Leddegigt er en sygdom, hvor
vævhinden, der beklæder leddet (synovialis), angribes af personens eget
immunsystem. Man kalder det en autoimmun inflammatorisk sygdom, det vil sige en
sygdom med betændelsesforandringer i væv – selvom der ikke er nogen infektion i
vævet.. Ud over leddene er der ofte angreb på seneskederne omkring hånd og fod.
Cirka 1% af den voksne befolkning har leddegigt, og forekomsten er cirka tre
gange hyppigere hos kvinder end mænd. Sygdommen er til dels arvelig, og børn af
leddegigtpatienter har cirka fire gange øget risiko for at få leddegigt.
Leddegigt kan ramme alle aldersgrupper, men opstår hyppigst i alderen 20-40 år.
Leddegigt kan i heldige tilfælde gå over, men jo længere tid angrebet har
varet, og hvis først der er kommet afgnavning af ledfladen, er den med al
sandsynlighed kronisk. Behandlingen af gigten bliver derfor som regel livslang.
|
Hvad er slidgigt?
Slidgigt (artrose) er
en sygdom, der nedbryder ledbrusk og lednær knogle. Slidgigt kan angribe
ethvert led i kroppen, men sidder dog hyppigst i fingrenes mellem- og yderled,
nakkens led, storetåen og i knæ- og hofteled. Slidgigt kan udløses af skader
eller langvarig fejlbelastning af led, men kan også opstå uden anden udløsende
faktor. Overvægt er mest afgørende for, om en slidgigt i knæet (knæartrose)
udvikler sig til betydende sygdom. På røntgenbilleder ses begyndende tegn på
slidgigt hos nogle allerede i 30 års-alderen, hvorefter forekomsten stiger støt
gennem livet, og som pensionister vil de fleste af os have et eller flere led
med slidgigt. I mange tilfælde mærker man ikke gigten, men blandt 60-årige har
over 10% daglige smerter fra slidgigt i knæet.
|
Hvorfor opstår de to gigttyper?
Leddegigt er en sygdom, hvor kroppens egne hvide blodlegemer går
til angreb på ledhinden. Dette kemiske angreb er mere akut og kraftigere end
ved slidgigt, og der gnaves af leddet, hvilket betyder, at brusk og knogle
udtyndes. Disse afgnavninger af leddet gør leddet mere ustabilt.
Slidgigt opstår ved et langvarigt, mindre kraftigt kemisk angreb
på ledbrusk og den knogle, som ligger tæt på leddet. Dette angreb kan komme af
arvelige årsager, men også opstå som produkt af skader på leddet kombineret med
belastning. Angrebet varer så længe, at leddet reagerer med udvækst, det vil
sige, at kanten af leddet udbygges som del af naturens forsvar. Det ramte led
får derfor en større knogle og udvides gradvist.
|
Hvorfor gør det ondt at have gigt?
Ledbrusk har ikke i sig selv nerveforsyning, og man kan ikke
mærke brusken. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets
omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet. Alle
gigtangreb svinger i intensitet, og der kommer periodevis forværring.
Slidgigt vil i begyndelsen overvejende gøre ondt ved selve
belastningen, men kan i mere fremskredne tilfælde også give smerter i hvile.
Leddegigt vil derimod lige fra begyndelsen kunne gøre ondt uden
særlig belastning. Leddegigt kan komme akut, og nogle patienter kan udpege en
bestemt dag, hvor sygdommen startede.
Hyppigere viser leddegigt sig dog ved en gradvist tiltagende
smerte i og ømhed af led. Hos nogle patienter stilles diagnosen først efter et
årelangt forløb med ukarakteristiske muskel/led smerter og træthed. Det er en
gåde, hvorfor leddegigt ofte er forbløffende symmetrisk, og man ved ikke med
sikkerhed, hvad der udløser leddegigten.
|
Hvor sidder gigt typisk i kroppen?
De hyppigste angreb af leddegigt sker på håndled, kno- og
mellemled på fingre, foruden tæernes grundled, men over halvdelen af
patienterne har derudover angreb på større led, hyppigst knæ og skuldre. Der er
ofte symmetriske angreb, det vil sige samme led er angrebet på de to sider.
Leddegigt kan også angribe andre led i kroppen, herunder bestemte led i nakken,
men dog aldrig den nedre del af ryggen.
|
Hvordan føles de to typer gigt?
Man kan ikke skelne mellem de to typer gigt ud fra smerterne,
der i begge tilfælde sidder dels i leddet, men også spredes ud i muskler, som
betjener leddet, for eksempel ned i armen fra en skulder. Smerten beskrives som
trykkende og vedvarende med forværring ved tungere belastning, men ofte bedring
ved let, ubelastet bevægelse.
Ved slidgigt beskrives i middelsvære tilfælde en smertetriade,
hvor det gør ondt at komme i gang med for eksempel med at gå. Derefter bliver
det bedre for igen at forværres ved længere tids belastning.
Udover smerter giver begge former for gigt en stivhed i leddene,
som først skal ”tøes op” efter stilstand, især om morgenen. Denne stivhed varer
kortere ved slidgigt, mens den kan vare timer ved leddegigt, afhængig af
gigtangrebets sværhedsgrad. Natlige smerter forekommer ved begge typer af gigt
og tyder i forbindelse med sværere angreb.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Begge diagnoser, slidgigt og leddegigt, stilles ved en klinisk
undersøgelse af leddet suppleret med blodprøver og ofte røntgenbilleder eller
anden billeddiagnostik.
Diagnosen kan i nogle tilfælde baseres på, hvor på kroppen de
angrebne led sidder. For eksempel er slidgigt er særdeles hyppig i fingrenes
yderled, hvor leddegigt aldrig forekommer. Modsat er leddegigt hyppig i
knoleddene, som særdeles sjældent rammes af slidggigt.
Leddegigt har en karakteristisk
fjedrende og øm bløddelshævelse omkring leddet, og der kan være rødme og varme
som tegn på betændelse. I blodprøver vil der ved leddegigt ofte være tegn på
reaktion på betændelsen i kroppen og eventuelt gigtantistoffer. Man ser dog i
10-20% af tilfældene leddegigt, også med kraftige ledangreb, hvor blodprøverne
er helt normale. Røntgenbilleder eller skanninger (MR, ultralyd) kan vise
afgnavning og huller i ledfladen ved mere aggressive angreb
Slidgigt har nogen
hævelse omkring leddet, men den vil ofte være anderledes fast på grund af den
nye knogledannelse. Der kan dog i akutte faser af slidgigten være ganske
tilsvarende øm og varm hævelse. Et røntgenbillede vil vise knoglenydannelse
(osteofytter) i leddets omkreds.
|
Hvordan behandles gigtsmerter?
Uanset gigtform er det vigtigt at bevæge leddet igennem. Motion
med belastning afpasset efter ledangrebets sværhedsgrad virker i sig selv
smertestillende og opretholder funktionen af leddet. Almindelig smertestillende
håndkøbsmedicin bruges som basisbehandling, blandt andet fordi det giver ganske
få bivirkninger. Medicin mod leddegigt er ikke i sig selv smertestillende, men
giver en helt anden og grundlæggende behandlingseffekt end diverse
smertestillende midler, som kommer i anden række. Der findes en række
forskellige former for langtidsvirkende gigtmedicin, som har vekslende effekt
hos den enkelte. Man må dog erkende, at det kan være svært at få smerten holdt
nede uden et tilskud af for eksempel smertestillende gigtmedicin (ibuprofen og
lign.). Derudover er den bedste smertebehandling ved leddegigt at få sygdommen
til at gå i ro.
Det mest udbredte slidgigtsproblem sidder i knæene, og da
halvdelen af patienterne med slidgigt knæet er overvægtige, er langt det mest
betydningsfulde i så fald at tabe sig. Ellers er behandlingen ved slidgigt
meget præget af ergonomi, det vil sige gode råd omkring ændret belastning.
Cykling er for eksempel en glimrende måde at aflaste både knæ, hofter og
fødder. Medicinsk behandling af slidgigt kommer på tale ved mere udtalte
smerter, og ved akut hævelse af et led kan det være nødvendigt at tømme leddet
og behandle lokalt med binyrebarkhormon.
|
Udsigten for fremtiden
Ved kronisk gigt forsvinder smerterne ikke helt, men der kan
gøres meget for at dæmpe angrebet på leddet og ved ændret belastning at gøre
tilstanden tålelig. Generelt stiler man mod i behandlingen at reducere smerten
til under 4 på en skala fra 0 til 10.
Behandlingen af de sværere tilfælde af leddegigt er blevet meget
mere effektiv inden for de seneste år, hvor man blandt andet har fået mulighed
for biologisk behandling. Lettere leddegigt behandles ligeledes mere effektivt
ofte med en kombination af langtidsvirkende gigtmedicin.
Slidgigt kan endnu ikke på samme måde stoppes medicinsk, men der
kan gøres meget for at få leddet til at fungere optimalt med ændringer i
belastningsmønstre og fornuftig træning. For enkelte led, typisk knæ- og
hofteled, kan det blive nødvendigt at skifte ledfladen ud med en protese. Dette
kunstige materiale er i de fleste tilfælde meget holdbart - både 10 og 20 år,
selvfølgelig afhængig af, hvad man udsætter det for.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Ergonomi: I hverdagen må man søge at afpasse
belastningen af leddet efter forholdene. Der er opfundet en lang række
hjælpemidler, som kan aflaste leddet i bestemte situationer.
-
Vægt: For knæenes og hoftermes vedkommende er
det altafgørende ikke at veje for meget. Selv få kilos overvægt kan mærkes og
tilsvarende giver et vægttab ned i normalområdet en bedring, der slet ikke kan
opnås med medicin.
-
Træning: Man skal sørge for til enhver tid at
holde sig i så god form, som leddets situation tillader. Selv i perioder med
mere udtalt ledangreb, skal man søge at holde træning i gang, for eksempel
aflastet i varmtvandsbassin.
-
Medicin: Man må holde øje med sin sygdom og
tale med den behandlende læge, når der sker forværringer. Et gigtangreb koster
altid noget for leddet, enten ledfladen eller styrken omkring leddet. Hverken
læge eller patient må derfor lade stå til , og et angreb skal behandles hurtigt
(og godt), hvis det overhovedet er muligt.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
