Annonce
Kroniske smerter
Smerte - hvad er det?
Af Cathrine Baastrup, M.Sc Pharm, Stud. PHD ved Dansk Smerteforskningscenter

Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar, der fortæller os, at vi er ved at pådrage os en fysisk skade. Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet mere end seks måneder. Der er stor forskel, hvordan man behandler forskellige typer smerter, og det er derfor vigtigt at finde frem til en korrekt smerte-diagnose.

Hvad er smerte?

Smerte er en følelse som alle mennesker kender. Det er en oplevelse af stærk, personlig og fysisk ubehag, som vi mærker for eksempel når vi får en fysisk skade eller som symptom på en fysisk sygdom. Smerte er ikke i sig selv en sygdom, men i stedet en livsvigtig advarselsfunktion. Den er en del af kroppens fysiologiske forsvar, der fortæller os, hvornår vi er ved at få en fysisk skade og får os til at begrænse skadens omfang. Den får os efterfølgende til at beskytte området af kroppen, som er skadet, hvilket er nødvendig for heling af skaden. Smerte er således et signal fra kroppen, som fortæller os om vores fysiske tilstand.

Hvad udløser smerte?

  • Skader og sygdomme i væv ( Også kaldet nociceptive smerter; for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår samt betændelsestilstande som for eksempel tandpine, gigtsmerter, feber, mellemørebetændelse osv.).

  • Skader på nervesystemet (Også kaldet nervesmerter eller neuropatiske smerter, for eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedesild).

Alle mennesker vil gentagne gange i løbet af deres liv opleve at have smerter. Mest velkendte for mange mennesker er smerter i den første kategori (nociceptive), hvilket i almindelig tale er synonymt med ”smerter”.

Hvor ondt gør det?

Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og -vurderingen af smertens intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel tidligere erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand.

Hvor mange smerter, man føler, afhænger også af, hvor på kroppen man er skadet; for eksempel er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da ansigt og fingre er tættere dækket af smertesensorer, der registrerer smertepåvirkninger.

Hvad er smerters funktion

Overordnet skelner man mellem to typer af smerter:

  • Akutte smerter

  • Kroniske smerter


    Akutte smerter

    Akutte smerter er de smerter, vi oplever, fra vi får en skade og til ophelingen er endt eller er godt i gang. De har en vigtig beskyttende funktion og er afgørende for vores overlevelse.

    Akutte smerter:

    • fortæller os, at vi skal stoppe en handling eller påvirkning, fordi det kan skade os, for eksempel fjerne en gnavende sten fra skoen, inden der bliver sår.

    • lærer os hvilke ting vi skal passe på for at undgå skader, for eksempel når vi efter en gang at have rørt ved en varm kogeplade lærer at undgå at røre varme kogeplder i fremtiden.

    • sørger for, at vi beskytter en skadet del af kroppen, så skaden ikke forværres, og ophelingen kan foregå bedst muligt, for eksempel at undgå at støtte på et brækket ben.

    • sender signal til os om, at vi har en sygdomme, som ikke kan ses, for eksempel blindtarmsbetændelse, og får os til at gå til lægen og blive undersøgt.



    Kroniske smerter

    Kroniske smerter er, i modsætning til de akutte, smerter, som varer ud over den normale tid for heling efter en skade. Almindeligvis regnes smerter for kroniske, når de har varet over seks måneder.

    Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte.

    Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringer i en persons smertesystem, som får det til at udsende ukorrekte signaler, der af hjernen opfattes som smerter.. Den type kroniske smerter, der kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter, har ikke nogen reel funktion.

    Kroniske smerter er altså ikke en sygdom, og har ikke nogen reel fysiologisk funktion. De kroniske smertetilstande er et meget stort sundhedsmæssigt problem, som skal tages alvorligt. De forsvinder i en del tilfælde ikke af sig selv og skal så vidt muligt behandles både med medicin og med andre behandlinger som for eksempel fysioterapi, ergoterapi og operation. Kroniske smerter kan dog i mange tilfælde ikke kureres eller fjernes helt. De kroniske smerter har en lang række fysiske, psykiske og sociale følger for den enkelte person og for samfundet på grund af blandt andet nedsat arbejdsevne, stort forbrug af sundhedsydelser og nedsat livskvalitet.

Hvad sker der, når man oplever/føler smerte?

Kroppen kan opfatte smertefulde påvirkninger fra:

  • hud

  • muskler

  • sener

  • led

  • organer

Smertefulde påvirkninger registreres i de smertesensorer, der ’måler’ smerte (nociceptorer), og som er placeret de ovennævnte steder.

Disse smertesensorer aktiveres af :

  • kulde og varme

  • stræk

  • tryk

  • kemiske påvirkninger

Når en smertesensor aktiveres sendes et signal gennem en nerve indtil rygmarven. I rygmarven sker der to ting: En refleks sættes i gang. Den sørger for, at de nødvendige muskler aktiveres, så vi for eksempel helt automatisk trækker hånden til os, når vi har rørt ved noget, der er for varmt. Samtidig samles informationer fra andre nerver, og besked om den smertefulde påvirkning sendes videre op langs rygmarven og fordeles til en række forskellige steder i hjernen, hvor der sker følgende:

  • Stresshormoner frigives, så vi bliver i stand til at flygte (øget puls, hjertebanken, angst, sved).

  • Motiverede bevægelser igangsættes (for eksempel afskærmening af det område, der er ramt).

  • Opsamling og behandling af information om, hvad der gør ondt, hvorhenne, hvor meget, hvor længe, hvilken type, hvor stort et område, intensitet og så videre.

  • Omsættelse af signal til følelser (ubehag, angst og frygt).

  • Intellektuel bearbejdning (Hvilken respons er fornuftig? Hvordan skal der behandles? Hvordan forhindres yderligere skade?).

Det er nu, vi bliver bevidste om, at vi har været udsat for noget smertefuldt. Signaler, der går den anden vej, kan enten dæmpe eller forstærke smerteopfattelsen. Eksempelvis ved vi godt, at det gør ondt at rive et plaster af, men vi ved også, at det er kortvarigt og ufarligt. Derfor er det sjældent fulgt af en trang til flugt eller en følelse af angst.

Hvordan føles forskellige former for smerte?

Hvordan vi opfatter smerte er meget individuel. Både akutte og kroniske smerter vil ofte være ledsaget af alment ubehag som for eksempel træthed, irritation, nervøsitet, kvalme, søvnbesvær og appetitløshed. De ord, vi bruger til at beskrive forskellige slags smerter med, varierer også meget fra person til person og efter hvor alvorlig skaden er.

Ved skader og sygdomme i væv - for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår (noceptive smerter) vil smerterne ofte føles:

  • borende

  • trykkende, murrende, gnavende

  • dunkende

  • ømhed

Ved nervesmerter (neuropatiske smerter) opleves smerterne typisk som:

  • brændende

  • prikkende/ stikkende

  • snurrende

  • strammende

  • skærende

  • isnende

  • jagende

Ud over de beskrivende ord for selve smertekvaliteten, kan smerter karakteriseres ud fra:

  • Hvor sidder smerterne? Er de diffuse eller afgrænset til et bestemt område?

  • Er de konstante eller skiftende? (Er der helt smertefri perioder? Kommer de i anfald, og hvor lang tid varer hvert anfald? Hvor lang tid er der typisk imellem anfaldene?)

  • Hvor stærke er de?

  • Hvornår er de opstået?

  • Er de spontane?

  • Hvad provokerer smerterne? Hvornår er de stærkest?

  • Hvad lindrer smerterne?

En god beskrivelse af smerterne er en stor hjælp for lægen, når den bedste behandling skal findes. Er der flere slags smerter, skal hver enkelt karakteriseres.

Hvordan kan smerter ét sted i kroppen påvirke andre steder i kroppen?

Smerter ét sted i kroppen kan i nogle tilfælde skyldes en skade et helt andet sted i kroppen. Nervetrådenes forbindelser gør, at hjernen kan blive snydt med hensyn til, hvor et smertesignal kommer fra. Dette fænomen kaldes meddelte smerter. Et eksempel på dette fænomen er smerte i venstre arm i forbindelse med en blodprop i hjertet.

Antallet af smertesensorer til at registrere smerter i de forskellige typer væv er også meget forskellig. Der er rigtig mange sensorer på fingerspidserne og læberne, færre på armen og endnu færre i forbindelse med organerne. Jo færre sensorer der er i et område, jo sværere er det helt præcist at bestemme, hvor smerten kommer fra.

Hvor og hvordan behandles smerter?

Der er stor forskel på behandlingen af de forskellige typer smerter. Effekten afhænger derfor af en korrekt diagnose. Medicin til den ene type smerter kan være uhensigtsmæssig, utilstrækkelig eller helt uvirksom mod en anden type.


    Akutte smerter

    Til lindring af akutte smerter som for for eksempel hovedpine, smerter fra slag, muskelsmerter efter hård træning findes der forskellige håndkøbs- og receptpligtige lægemidler. Alle præparaterne er velegnede til engangs eller kortvarende behandlinger. De nociceptive smerter kan man selv behandle (hvis nødvendigt) med smertestillende håndkøbsmedicin. Kan disse præparater ikke dæmpe smerten, eller bliver den ved ud over et par dage, vil det være fornuftigt at henvende sig til sin egen læge.

    Ved mere alvorlige skader som brækkede knogler eller smerter efter operation, kan en læge ordinere et stærkere smertestillende. Alle præparaterne har alvorlige side- og bivirkninger og behandlingen skal derfor følges tæt.


    Kroniske smerter

    Behandlingen af kroniske smerter er meget kompliceret og omfatter både medicinske og ikke-medicinske metoder. Kronisk smertebehandling skal altid ske i samråd med en fagperson, for eksempel læge eller smerteklinik.

Læs mere om KRONISKE SMERTER


Sidst opdateret: 05.11.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark