 | |
Af Cathrine Baastrup, M.Sc
Pharm, Stud. PHD ved Dansk Smerteforskningscenter
|
Hvad er smerte?
Smerte er en følelse af kraftig fysisk og psykisk ubehag, som
mærkes i områder af kroppen, hvor en skade er opstået eller er ved at opstå.
Den er en fysiologisk respons, kroppen bruger til at signalere, at der sker
eller er ved at ske en skade på kroppen. Smerte er således ikke en sygdom i sig
selv. Den er snarere et signal, der giver mulighed for at reagere for at undgå
eller begrænse skaden.
|
Hvad udløser smerte?
-
Skader og sygdomme i væv ( Også kaldet nociceptive smerter; for
eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår
samt betændelsestilstande som for eksempel tandpine, gigtsmerter, feber,
mellemørebetændelse osv.).
-
Skader på
nervesystemet (Også kaldet nervesmerter eller neuropatiske smerter, for
eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedes ild).
Alle mennesker vil gentagne gange i løbet af deres liv opleve at
have smerter. Mest velkendte for mange mennesker er de forskellige former for
nociceptive smerte, hvilket i almindelig tale er synonymt med ”smerter”.
|
Hvor ondt gør det?
Smerter kan variere meget i intensitet. Sædvanligvis vil
smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er.
Dette er dog ikke altid tilfældet. Smerteopfattelse og -vurderingen af smertens
intensitet afhænger også meget af personlige egenskaber, for eksempel tidligere
erfaringer, køn, alder, kultur og psykisk tilstand.
Hvor mange smerter, man føler afhænger også af, hvor på kroppen
man er skadet; for eksempel er fingre og ansigt mere følsomt end ryggen, da vi
her har mange flere nerveender, der kan registrere smertepåvirkninger.
|
Hvad er smerters funktion
Overordnet skelner man mellem to typer af smerter:
-
Akutte smerter
-
Kroniske smerter
Akutte smerter
Akutte smerter er de smerter, vi oplever, fra det øjeblik en
skade opstår og til ophelingen er endt eller er godt i gang. De har en vigtig
beskyttende funktion og er afgørende for vores overlevelse.
Akutte smerter:
-
Fortæller os, at vi skal stoppe en handling eller påvirkning,
fordi det kan skade os, for eksempel fjerne en gnavende sten fra skoen, inden
der bliver sår.
-
Lærer os at undgå en skadelig handling eller påvirkning i
fremtiden, for eksempel at røre ved en varm kogeplade.
-
Sørger for, at vi beskytter en skadet del af kroppen, så
skaden ikke forværres, og ophelingen kan foregå bedst muligt, for eksempel at
undgå at støtte på et brækket ben.
-
sender signal til os om, at der kan være sygdomme, som ikke
kan ses, for eksempel blindtarmsbetændelse
Kroniske smerter
Kroniske smerter er, i modsætning til de akutte, smerter, som
varer ud over den normale tid for heling efter en skade. Almindeligvis regnes
smerter for kroniske, når de har varet over seks måneder.
Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte
smerter, for eksempel at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt
knæ. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte.
Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringer
i en persons smertesystem, som får det til at udsende ukorrekte signaler, der
af hjernen opfattes som smerter.. Den type kroniske smerter, der kaldes
nervesmerter eller neuropatiske smerter, har ikke nogen reel
funktion.
Kroniske smerter er altså ikke en sygdom, men en tilstand der
bør tages meget alvorligt og så vidt muligt behandles både medicinsk og
ikke-medicinsk på grund af de fysiske, psykiske og sociale følger, tilstanden
som oftest har.
|
Hvad sker der, når man oplever/føler smerte?
Kroppen kan opfatte smertefulde påvirkninger fra:
-
hud
-
muskler
-
sener
-
led
-
organer
Smertefulde påvirkninger registreres i de nerve-ender, der
’måler’ smerte (nociceptorer), og som er placeret de ovennævnte steder.
Disse nerve-ender (nociceptorer) aktiveres af :
-
kulde og varme
-
stræk
-
tryk
-
kemiske påvirkninger
Fra nerveenderne løber informationen i nerven og videre til
rygmarven. I rygmarven sker der to ting: En refleks sættes i gang. Den sørger
for, at de nødvendige muskler aktiveres, så vi for eksempel helt automatisk
trækker hånden til os, når vi har rørt ved noget, der er for varmt. Samtidig
samles informationer fra andre nerver, og besked om den smertefulde opåvirkning
sendes videre op langs rygmarven og fordeles til en række forskellige steder i
hjernen, hvor der sker følgende:
-
Stresshormoner frigives, så vi bliver i stand til at flygte
(øget puls, hjertebanken, angst, sved).
-
Motiverede bevægelser igangsættes.
-
Opsamling og behandling af information om, hvad der gør ondt,
hvorhenne, hvor meget, hvor længe, hvilken type, hvor stort et område,
intensitet og så videre.
-
Omsættelse af signal til følelser (ubehag, angst og frygt).
-
Intellektuel bearbejdning (Hvilken respons er fornuftig?
Hvordan skal der behandles? Hvordan forhindres yderligere skade?).
Det er nu, vi bliver bevidste om, at vi har været udsat for
noget smertefuldt. Signaler, der går den anden vej, kan enten dæmpe eller
forstærke smerteopfattelsen. Eksempelvis ved vi godt, at det gør ondt at rive
et plaster af, men vi ved også, at det er kortvarigt og ufarligt. Derfor er det
sjældent fulgt af en trang til flugt eller en følelse af angst.
|
Hvordan føles forskellige former for smerte?
Smerteoplevelse er meget individuel. Både akutte og kroniske
smerter vil meget ofte være ledsaget af alment ubehag som for eksempel træthed,
irritation, nervøsitet, kvalme, søvnbesvær og appetitløshed. De ord, vi bruger
til at beskrive forskellige slags smerter med, varierer også meget fra person
til person.
Ved skader og sygdomme i væv - for eksempel brækkede knogler,
overbelastningssmerter i muskler, brandsår, snitsår (noceptive smerter) vil
smerterne ofte føles:
-
borende
-
trykkende, murrende, gnavende
-
dunkende
-
ømhed
Ved nervesmerter (neuropatiske smerter) opleves smerterne typisk
som:
-
brændende
-
prikkende/ stikkende
-
snurrende
-
strammende
-
skærende
-
isnende
-
jagende
Ud over de beskrivende ord for selve smertekvaliteten, kan
smerter karakteriseres ud fra:
-
Hvor sidder smerterne? Er de diffuse eller afgrænset til et
bestemt område?
-
Er de konstante eller skiftende? (Er der helt smertefri
perioder? Kommer de i anfald, og hvor lang tid varer hvert anfald? Hvor lang
tid er der typisk imellem anfaldene?)
-
Hvor stærke er de?
-
Hvornår er de opstået?
-
Er de spontane?
-
Hvad provokerer smerterne? Hvornår er de stærkest?
-
Hvad lindrer smerterne?
En god beskrivelse af smerterne er en stor hjælp for lægen, når
den bedste behandling skal findes. Er der flere slags smerter, skal hver enkelt
karakteriseres.
|
Hvordan kan smerter ét sted i kroppen påvirke andre steder i
kroppen?
Smerter ét sted i kroppen kan i nogle tilfælde skyldes en skade
et helt andet sted i kroppen. Nervetrådenes forbindelser gør, at hjernen kan
blive snydt med hensyn til, hvor et smertesignal kommer fra. Dette fænomen
kaldes meddelte smerter. Et eksempel på dette fænomen er smerte i venstre arm i
forbindelse med en blodprop i hjertet.
Antallet af nerve-ender til at registrere smerter i de
forskellige typer væv er også meget forskellig. Der er rigtig mange nerveender
på fingerspidserne og læberne, færre på armen og endnu færre i forbindelse med
organerne. Jo færre nerveender i et område, jo sværere er det helt præcist at
bestemme, hvor smerten kommer fra.
|
Hvor og hvordan behandles smerter?
Der er stor forskel på behandlingen af de forskellige typer
smerter. Effekten afhænger derfor af en korrekt diagnose. Medicin til den ene
type kan være uhensigtsmæssig, utilstrækkelig eller helt uvirksom mod den
anden.
Akutte smerter
Til lindring af akutte smerter som for for eksempel hovedpine,
smerter fra slag, muskelsmerter efter hård træning findes der forskellige
håndkøbs- og receptpligtige lægemidler. Alle præparaterne er velegnede til
engangs eller kortvarende behandlinger. De nociceptive smerter kan man selv
behandle (hvis nødvendigt) med smertestillende håndkøbsmedicin. Kan disse
præparater ikke dæmpe smerten, eller bliver den ved ud over et par dage, vil
det være fornuftigt at henvende sig til sin egen læge.
Ved mere alvorlige skader som brækkede knogler eller smerter
efter operation, kan en læge ordinere et stærkere smertestillende. Alle
præparaterne har alvorlige side- og bivirkninger og behandlingen skal derfor
følges tæt.
Kroniske smerter
Behandlingen af kroniske smerter er meget kompliceret og
omfatter både medicinske og ikke-medicinske metoder. Kronisk smertebehandling
skal altid ske i samråd med en fagperson, for eksempel læge eller
smerteklinik.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
