 | |
| Psykologisk smertebehandling |
|
|
Af Anna Johansson
, psykolog
|
Hvorfor psykologsk behandling af fysisk smerte?
Akut og kronisk smerte behandles naturligvis primært med
lægelige metoder (medicin, operation) og fysioterapi. Det primære mål må altid
være at om muligt fjerne smerten helt eller i hvert fald mindske og begrænse
den. I tilfælde af kroniske smerter, hvor smerten ikke er forsvundet inden for
seks måneder eller mere, bliver personens liv dog påvirket i sådan grad, at der
tit opstår behov for en mere tværfaglig tilgang til problemstillingerne. Der
kan for eksempel være tale om problemer med:
-
depression og angst
-
koncentrations- og hukommelsesproblemer
-
søvnløshed
-
tackling og mestring af smerten
-
job, økonomi
-
relationer, seksualitet og familieliv
Disse følger af smertetilstanden kan en psykolog hjælpe med. Den
bedste effekt opnås ofte, hvis personen får hjælp af et tværfagligt team (for
eksempel ved en smerteklinik), hvor de forskellige aspekter af smerteoplevelsen
kan bearbejdes samtidig.
Det er vigtigt at huske, at en henvisning til psykolog ikke
betyder, at der er en psykologisk årsag til smerten. Klassisk hypokondri (hvor
patienten selv ”opfinder” symptomer) er en psykiatrisk diagnose, som er meget
sjælden. Dog kan det være sådan, at krop og psyke påvirker hinanden, således at
fysiske symptomer opleves som alvorlige og mere belastede, hvis man også har
det psykisk dårlig. Der er altså også god grund til at komme de psykiske
problemer til livs for at opnå optimal smertebehandling.
|
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er den dominerende model inden for
psykologisk smertebehandling (modellen er også kendt ved dens engelske navn
cognitive behavioural therapy, eller CBT). Det er en relativt korttids terapi
(typisk 6-12 samtaler), som fokuserer på klientens liv her og nu: hvad kan du
gøre ved den situation, som du er havnet i? Hvilke ressourceområder har du, og
hvordan kan vi udvikle nye redskaber og mestringsstrategier for at håndtere
situationen? Hvordan påvirker tankemønstre og følelser situationen? Dette kan
med fordel gøres i gruppe, især når problemstillingerne er meget ens, som for
eksempel hos en gruppe smertepatienter.
|
Den psykoterapeutiske samtale
Rent konkret kan psykologen og klienten vælge at arbejde med for
eksempel:
-
Afklaring af de følelsesmæssige spor, oplevelsen har efterladt.
Sorg- og krisehåndtering, bearbejdning af traumatiske oplevelser.
-
Behandling af depression og angst med terapeutiske metoder.
Nogle gange i kombination med lægeordineret medicin (for eksempel
antidepressiva).
-
Psykoedukation, det vil sige undervisning og vejledning om,
hvad det sker i kroppen, når en smertetilstand opstår, og hvordan psyken
reagerer på den.
-
Konkret smertehåndtering: At lære for eksempel afspænding,
selvhypnose, planlægning, fysiske øvelser, korrekt og hensigtsmæssig brug af
mestringsteknikker inklusive medicin, varme/kulde, fysisk manipulation og
lignende.
-
Hypnose og visualisering har dokumenteret god effekt hos mange
smertepatienter. Her kan personen selv lære at kontrollere smerteoplevelsen,
for eksempel ved at ”skrue ned for” intensiteten eller begrænse det område, som
er påvirket af smerte.
-
Planlægning, målsætning og udarbejdning af strategier: Hvordan
kan jeg takle min smerte i en bestemt situation? Hvad vil jeg gerne arbejde hen
imod (privat, i arbejdslivet m v) for at kunne leve et godt liv?
-
Kommunikation og kommunikationsproblemer. Hvordan kan jeg tale
med min ægtefælle om smerten? Hvad skal jeg sige, når folk spørger, hvordan jeg
har det? Hvordan kan jeg være en god mor til mine teenagebørn, selvom jeg ikke
har det overskud, jeg havde, før jeg fik smerter?
|
Fungerer psykologisk behandling?
Adskillige studier har de seneste årtier vist, at
kognitiv-adfærdsterapi er en af de bedst fungerende behandlinger for kronisk
smerte, hvor medicin ikke kan tage smerteoplevelsen helt. Forskning peger på,
at deltagere i tværfaglige smerteforløb med kognitiv-adfærdsfokus bliver bedre
til at selv håndtere deres smerte og dens konsekvenser. Man har målt højere
selvtillid, lavere omfang af depression og angst, lavere forbrug af
smertestillende medicin, færre lægebesøg og hospitalsindlæggelser, bedre fysisk
funktion og højere beskæftigelse i denne gruppe for blot nævne nogle data.
|
Hvordan kommer man i psykologisk behandling?
Man kan bede sin praktiserende læge om henvisning til en
smerteklinik, som har en psykolog ansat. Dette har de fleste større klinikker.
Nogle patientgrupper kan også bede om henvisning til
privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. Der skal være tale
om en alvorligt invaliderende sygdom, og den psykolog man vælger at gå til,
skal have aftale med sygesikringen. Selvbetalingen ligger på cirka 300 kr. per
samtale.
Endvidere kan enhver opsøge en privatpraktiserende psykolog uden
henvisning og selv betale hele honoraret, der typisk ligger på 700-900 kroner
per samtale. Det kan være en god idé at ringe rundt og spørge, hvem af
psykologerne i lokalområdet der har erfaring med smertebehandling.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
