 | |
| Behandling af kroniske smerter |
|
|
Af Niels-Henrik Jensen, Overlæge
ved Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital
|
Behandling af kroniske smerter
Kroniske smerter er karakteriseret ved at være langvarige og i
værste fald livsvarige. Dette betyder i praksis, at der ofte vil være tale om
en tilstand, et vilkår, man som patient må lære at leve med, også fordi
smertefrihed i forbindelse med behandling sjældent vil kunne opnås.
Alle kroniske smerter skal ses i deres sammenhæng, det vil sige
ud fra en såkaldt biologisk-psykologisk og social synsvinkel (dette kaldes den
bio-psyko-sociale
smertemodel). Man kan ikke opdele kroniske smerter i rene fysiske eller
rene psykiske årsager – det vil altid være både/og. Det fysiske og det psykiske
spiller altid ind på hinanden ligesom sociale forhold kan udgøre
”stress-faktorer” og dermed være med til at forværre smerterne.
Kroniske smerter er meget belastende for det enkelte menneske.
Patienten generes ofte af søvnforstyrrelser, nedsat appetit, ængstelse, vrede,
mistro, isolation, tristhed, depression, dårlig hukommelse og
koncentrationsevne, manglende livsglæde og hjælpeløshed. Alle disse symptomer
kan i sig selv forværre smerterne og livskvaliteten, hvilket kan betyde, at
patienten ender i en ond cirkel, hvor tilstanden bliver værre og værre. Det er
netop disse forhold, som kan gøre kroniske smerter så svære at behandle, også
fordi der ofte er mange onde cirkler involverede. Men heldigvis kan patienterne
sædvanligvis hjælpes til at leve et tilfredsstillende trods
smerterne.
|
Medicinsk smertebehandling
Valg af lægemiddel afgøres af, hvilke smertetyper der er
involveret. Kroniske smerter kan opstå som følge af vævsskade, typisk efter
beskadigelse af hud, muskler, led, knogler og indre organer, for eksempel
leddegigt, slidgigt i hofte- og
knæled eller ryg, kronisk betændelse i bugspytkirtlen mv. Til denne type af
smerter anvender man:
-
smertestillende medicin, der indeholder paracetamol
-
gigtmedicin
-
svag morfin
-
stærk morfin og lignende stoffer i depotform eller
langtidsvirkende.
Hertil kommer såkaldt stimulationsbehandling som akupunktur
eller transkutan nervestimulation (forkortes TNS eller TENS). Sidstnævnte er en
stimulationsbehandling, hvor patienten selv ved hjælp af nogle elektroder påsat
en elektrisk stimulator medvirker til at øge produktionen af patientens egne
morfinlignende stoffer og dermed hæve tærsklen for smerter.
Smerter som følge af nerveskade eller –påvirkning kaldes
nervesmerter (neurogene smerter). Sådanne smertetilstande kan ses ved og efter
helvedesild, efter amputation (fantomsmerter), følger efter blodprop eller
blødning i hjernen, ved diskusprolaps og sukkersyge mv. Her anvendes visse
morfinlignende stoffer, men oftere depressionsmedicin og epilepsimedicin, som
eventuelt kan gives i kombination. Hertil kommer stimulationsbehandling som
anført ovenfor, bedst i form af TNS.
Det gælder for patienten om at finde den bedst mulige balance
mellem lindring og intensiteten af eventuelle bivirkninger af medicinen. For al
medicinsk smertebehandling må man regne med, at kun cirka halvdelen af
patienterne kan hjælpes til grader af smertelindring, og kun yderst sjældent
til smertefrihed. Der findes desværre (endnu ikke) nogen ”vidundermedicin” til
afhjælpning af kroniske smerter.
|
Kirurgisk behandling
Såfremt der er tale om for eksempel en ondartet svulst, et
nedslidt led eller pågående diskusprolaps med nerverodstryk kan der naturligvis
blive tale om operation. Men ellers bør man være tilbageholdende med operative
indgreb især ved kroniske smerter. Baggrunden for dette ligger i, at der sker
en ”omkodning” af det centrale nervesystem (rygmarv og hjerne) i forbindelse
med opståen af den kroniske smerte, og en sådan ”omkodning” kan man ikke fjerne
ved operation. Yderligere kan man regne med, at af alle patienter, som skal
opereres, vil ca. 10 % udvikle nervesmerter i efterforløbet, netop fordi man
ved operationen nødvendigvis må skære nerver over.
|
Psykologisk behandling
Såfremt en patients smerter er domineret af psykologiske
problemer vil der blive tale om behandling af psykolog, eventuelt understøttet
af medicin for eksempel depressionsmedicin. Et vigtigt aspekt i
smertebehandlingen af sådanne patienter er at hjælpe patienten til at forstå,
at der er tale om en langvarig, og i værste fald livsvarig tilstand, som
han/hun må lære at forholde sig til og leve med. Dtte betyder også, at
patienten må lære at håndtere sin hverdag på bedste vis, det vil sige udvikle
et fornuftigt mestrings-repertoire (”coping”). Det er sådanne ting, psykologen
går ind i ved samtaleterapi og den såkaldte
kognitive terapi, som direkte retter
sig imod de tanker og følelser, der ledsager smerterne. En væsentlig del af
behandlingen omfatter også indlæring af afspændingsteknikker, der kan anvendes
som selvhjælp.
|
Fysioterapeutisk behandling
Fysioterapeutens væsentligste rolle er at forsøge at ”genopbygge
kroppens muskulatur og at genetablere et relevant fysisk aktivitetsniveau, for
eksempel ved træning i varmt vands bassin og i træningssal.
|
Social indgriben
Vejledning i sociallovgivning og udmøntning af denne ved
socialrådgiver kan være påkrævet, såfremt der er pågående sociale
problemstillinger.
|
Tværfaglig smertebehandling
For mere komplicerede smertetilstande bør patienten henvises til
et af landets tværfaglige smertecentre, hvor netop læger, sygeplejersker,
psykologer, fysioterapeuter og eventuelt. socialrådgivere arbejder sammen i et
tæt og integreret samarbejde.
|
Hvad kan patienten selv gøre?
-
Som smertepatient bliver du nødt til at se realiteterne i
øjnene. Du lider af en langvarig tilstand, som du må lære at forholde dig
til.
-
Find sammen med din læge en stabil behandling. I denne
sammenhæng er det vigtigt, at du kun har én læge, som du har tillid til, og som
udskriver eventuel medicin.
-
Brug selvhjælpstekinkker, for eksempel øvelser, træning,
afspænding, meditation, TNS, varme, kulde eller hvad der nu er bedst for
dig.
-
Sæt dig mål for at komme videre i livet. Det skal være dig, som
styrer smerterne og ikke smerterne, som styrer dig. Vær opmærksom på at
begrænse inaktivitet og isolation. Brug adspredelse. Dyrk dine hobbies, eller
gør noget, som kan aflede dig fra smerterne. Vær kreativ.
-
Søg kontakt med andre. Udbyg om muligt dit netværk, ikke for at
”dyrke” dine symptomer og dine handicaps, men for at blive afledt for
dem.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
