 | |
| Hjælp til at holde munden ren |
|
|
|
Ren mund - hver dag
Tænder, tandkød og tunge skal holdes rene hver dag for at undgå
huller i tænderne (caries dentalis), tandkødsbetændelse (gingivitis) og samt
dårlig ånde (foetor ex ore).
Desværre er vi fra naturens hånd ikke konstrueret på en sådan
måde, at det altid er en lige let opgave at løse. Det kan være svært at holde
mundhulen rent på grund af svært fremkommelige steder, dybe mellemrum, skæve
tænder og måske besværliggør kraftige opkastreflekser fra tunge og svælg det
yderligere.
På det danske marked findes et hav af forskellige børster og
tandtråde, men ikke alle kender den rette anvendelse af de forskellige
hjælpemidler til munden. Derfor vil de mest gængse blive beskrevet i det
følgende. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid kan få information og
instruktion i brugen af et konkret hjælpemiddel hos en tandplejer/tandlæge, man
ikke kommer til at bruge dem uhensigtsmæssigt.
|
Tandtråd
Tandtråd er et meget vigtigt supplement til den daglige
tandbørstning. Tandtrådens vigtigste egenskab er at fjerne de
bakteriebelægninger (plak), som sidder imellem tænderne.
Hvis denne plak ikke fjernes dagligt, vil den på kort sigt tjene
som udspringspunkt for tandkødsbetændelse. Hvis en tandkødsbetændelse ikke
behandles, kan den med tiden give stor forøget risiko for udvikling af
parodontose og på længere sigte også huller imellem tænderne.
Tandtråd på rulle
Tandtråd kan enten være en rund tråd eller en flad – som også
kaldes for tandtape. Ved brug af tandtråd/tape skal der anvendes cirka 30-40
centimeter, som man ved at sno om en til to fingre på hver hånd fastholder, og
dermed kan rengøre tændernes mellemrum. Trådens længde mellem hver hånd skal
være så kort som muligt for at kunne styre tråden i munden.
Tandtråd fastmonteret på holder
Et alternativ til den løse tandtråd er en udgave som er
fastmonteret i en holder. Denne model finder mange langt mere brugervenlig og
dermed lettere at få brugt i det daglige. Ulempen er dog, at de kan være mere
bekostelige i brug end den løse tråd, eller den der sidder på en
rulle.
Når tandtråden, uanset om den er løs eller fastmonteret, skal
føres ned imellem to tænder, er det vigtigt, at man ikke presser den hårdt ned.
Man skal i stedet benytte en savende bevægelse, da tråden/tapen herved lige så
stille arbejdes ned mellem tænderne. På den måde undgås det, at tråden
pludselige smutter igennem tændernes kontaktpunkt og med stor kraft rammer
tandkødet og forårsager skader på tandkødet.
En tilsvarende bevægelse skal ligeledes anvendes, når tråden
skal op igen, så undgår man, at eventuelle fyldninger/kroner og ligende løsnes
eller rives af.
Tandtråd bør som minimum anvendes én gang i døgnet. Det er
ligegyldigt, hvornår man vælger at bruge den - bare den bliver brugt. Så find
et tidspunkt hvor det passer dig godt, og brug den der.
|
Tandstikker
Tandstikker er for nogen et alternativ til tandtråden. Den
tjener det samme formål som tandtråden, nemlig at fjerne plak fra tændernes
mellemrum.
Tandstikkeren findes i en plast- og træudgave. Set i profil er
den trekantet, og det er den smalle, flade del af tandstikkeren, som skal vende
ned mod tandkødet. Rengøringen med tandstikker foretages med en let bevægelse
ind i mellemrummet og derefter opad. Er tandstikkerne af træ, skal man huske at
fugte den med spyt inden brug, så man undgår, at den knækker under anvendelse.
Plastik og træ er hårde materialer, og man skal derfor passe på
ikke at trykke for hårdt, når tandstikkeren placeres i mellemrummet. Det ses
ofte, at tandstikkeren har påført en slags slibespor på tænderne som følge af
uhensigtsmæssig brug.
|
Mellemrumsbørster
Et sidste hjælpemiddel til holde mellemrummene mellem tænderne
rene er de såkaldte ”mini-flaskerensere” eller mellemrumsbørster. Sådanne
børster anvendes, når tændernes mellemrum er så store, at en tandtråd eller
tandstikker ikke har nogen effekt på tandoverfalderne eller ved steder som for
eksempel broer eller imellem blotlagte tandrødder.
Børsterne fås i forskellige former og diametre. Før man begynder
at anvende en mini-flaskerenser, er det vigtigt at fastslå, at der rent faktisk
er plads til den. Gå eventuelt hellere en størrelse ned i diameter end at
forsøge at tvinge mini-flaskerenseren ind igennem et mellemrum.
Børsten anvendes ved, at den nogle få gange langsomt føres ind i
mellemrummet og tilsvarende langsomt trækkes ud igen. Man kan med fordel rotere
børsten nogle gange, mens den er i selve mellemrummet - så bliver effekten
destro større.
|
Tungebørstning og mundskyl
Dårlig ånde kender vi alle. Plak i tandmellemrummene kan
forårsage dårlig ånde, men ikke alle er klar over, at dårlig ånde i
størstedelen af tilfældene skyldes bakterier på tungen.
Tungeryggen er som bekendt dækket med tusindvis af smagsløg.
Mellem disse findes masser af små furer og gruber, hvor de bakterier, som lever
bedst uden ilt, har helt fantastiske betingelser for at leve og producere
stærkt ildelugtende gasarter. Man kan faktisk se disse bakteriekolonier. De
lægger sig som et mørkt eller hvidgulligt lag på tungeryggen.
Mange forsøger at fjerne den dårlige ånde med forskellige
mundskyllevæsker. Disse produkter er i de seneste år blevet markant bedre, og
de nyeste mundskyllevæsker, der indeholder zink, har da også en gunstig
virkning på dårlig ånde. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at en mekanisk
rengøring af tungeryggen helt klart er at foretrække, da årsagen – nemlig
bakterierne - herved fjernes.
|
Sådan børster du tungen
Tungen børstes med en almindelige tandbørste - tandpasta behøves
ikke. Teknikken er ret simpel: Ræk tungen ud og spænd godt i den under hele
rengøringen. Børst med lette strøg i retning ud af munden, så de farvede
belægninger langsomt fjernes.
Børst så langt tilbage på tungen, du kan. De første gange er det
helt okay, at det ikke er hele tungen du får med, for i takt med, at du bliver
mere rutineret, kan du rykke børstningen længere og længere tilbage, indtil du
til sidst får hele tungeryggen med.
I forbindelse med tandudtrækning, operation i mundhulen, eller
hvis man som følge af sygdom har vanskelig ved at børste tænder selv, kan man i
en periode erstatte eller supplere tandbørstningen med en mundskyllevæske
indeholdende 0.12 procent klorhexidin. Anvendes denne mundskyllevæske som
erstatning for tandbørstningen, er det vigtigt at understrege, at brugen af
klorhexidin bør stoppes lige så hurtigt, det bliver muligt at børste tænder på
normal vis igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 07.02.2008
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
