Annonce

Hjælp til at holde munden ren

Ren mund - hver dag

Tænder, tandkød og tunge skal holdes rene hver dag for at undgå huller i tænderne (caries dentalis), tandkødsbetændelse (gingivitis) og samt dårlig ånde (foetor ex ore).

Desværre er vi fra naturens hånd ikke konstrueret på en sådan måde, at det altid er en lige let opgave at løse. Det kan være svært at holde mundhulen ren på grund af svært fremkommelige steder, dybe mellemrum, skæve tænder og måske besværliggør kraftige opkastreflekser fra tunge og svælg det yderligere.

På det danske marked findes et hav af forskellige børster og tandtråde, men ikke alle kender den rette anvendelse af de forskellige hjælpemidler til munden. Derfor vil de mest gængse blive beskrevet i det følgende. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid kan få information og instruktion i brugen af et konkret hjælpemiddel hos en tandplejer/tandlæge, så man ikke kommer til at bruge dem uhensigtsmæssigt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Tandtråd

Tandtråd er et meget vigtigt supplement til den daglige tandbørstning. Tandtrådens vigtigste egenskab er at fjerne de bakteriebelægninger (plak), som sidder imellem tænderne.

Hvis denne plak ikke fjernes dagligt, vil den på kort sigt være startsstedet for tandkødsbetændelse. Hvis en tandkødsbetændelse ikke behandles, kan den med tiden give stor forøget risiko for udvikling af parodontose og på længere sigte også huller imellem tænderne .

Tandtråd på rulle

Tandtråd kan enten være en rund tråd eller en flad – som også kaldes for tandtape. Ved brug af tandtråd/tape skal der anvendes cirka 30-40 centimeter, som man ved at sno om en til to fingre på hver hånd fastholder, og dermed kan rengøre tændernes mellemrum. Trådens længde mellem hver finger skal være så kort som muligt for at kunne styre tråden i munden.

Tandtråd fastmonteret på holder

Et alternativ til den løse tandtråd er en udgave som er fastmonteret i en plastikholder. Denne model finder mange langt mere brugervenlig og dermed lettere at få brugt i det daglige. Ulempen er dog, at de kan være dyrere at købe.

Når tandtråden, uanset om den er løs eller fastmonteret, skal føres ned imellem to tænder, er det vigtigt, at man ikke presser den hårdt ned. Man skal i stedet benytte en savende bevægelse, da tråden/tapen herved lige så stille arbejdes ned mellem tænderne. På den måde undgås det, at tråden pludselige smutter igennem tændernes kontaktpunkt og med stor kraft rammer tandkødet og forårsager skader på tandkødet. En tilsvarende bevægelse skal ligeledes anvendes, når tråden skal op igen.

Tandtråd bør som minimum anvendes én gang i døgnet. Det er ligegyldigt, hvornår man vælger at bruge den - bare den bliver brugt. Så find et tidspunkt, hvor det passer dig godt, og brug den der.

Tandstikker

Tandstikker er for nogen et alternativ til tandtråden. Den tjener det samme formål som tandtråden, nemlig at fjerne plak fra tændernes mellemrum.

Tandstikkeren findes i en plast- og træudgave. Set i profil er den trekantet, og det er den smalle, flade del af tandstikkeren, som skal vende ned mod tandkødet. Rengøringen med tandstikker foretages med en let bevægelse ind i mellemrummet og derefter opad. Er tandstikkerne af træ, skal man huske at fugte den med spyt inden brug, så man undgår, at den knækker under anvendelse

Plastik og træ er hårde materialer, og man skal derfor passe på ikke at trykke for hårdt, når tandstikkeren placeres i mellemrummet. Det ses ofte, at tandstikkeren har påført en slags slibespor på tænderne som følge af uhensigtsmæssig brug.

Det kan være vanskelig at få tandstikkerne brugt optimalt, da de er nemmest at bruge fra tændernes ydreflader, og derved efterlader indersiderne urørte. Tandstikkere er som udgangspunkt gode til en hurtig rengøring af mellemrummene efter et måltid, men som forebyggende tiltag bør man bruge tandtråd eller mellemrumsbørster.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mellemrumsbørster

Et sidste hjælpemiddel til at holde tændernes mellemrum rene, er de såkaldte ”mini-flaskerensere” eller interdentalbørster. Sådanne børster anvendes, når tændernes mellemrum er så store, at en tandtråd ikke alene kan rengøre tandfladerne tilstrækkeligt, eller ved svært tilgængelige steder for eksempel ved broer eller imellem blotlagte tandrødder.

Børsterne fås i forskellige former og diametre samt materialer som nylon og gummi. Fælles for dem alle er dog, at før man begynder at anvende en mini-flaskerenser, er det vigtigt at fastslå, at der rent faktisk er plads til den. Gå eventuelt hellere en størrelse ned i diameter, end at forsøge at tvinge mini-flaskerenseren ind i mellemrummet.

Børsten anvendes ved, at den nogle få gange langsomt føres ind i mellem-rummet og tilsvarende langsomt trækkes ud igen. Man kan med fordel rotere børsten nogle gange, mens den er inde i selve mellemrummet - så bliver effekten langt større.

Mundskyllevæsker

Som supplement til den daglig tandbørstning, kan man blive fristet til at anvende mundskyllevæsker. Reklamerne på TV lover langt mindre plak på tænderne og langt friskere ånde, blot ved at skylle med en væske. Ny norsk forskning har imidlertid vist, at væskernes indhold af antibakterielle midler og alkohol, kan være skyld i resistensudvikling og slimhindeirritation.

Når samme plak på tænderne kan fjernes ved almindelig tandbørstning og den dårlige ånde kan klares med tungebørstning, er der ikke grundlag for at anbefale brugen af disse skyllemidler. Eneste undtagelse er dog klorhexidin, hvis gunstige effekt er veldokumenteret og ofte anbefales i forbindelse med kirurgiske indgreb og andre lidelser i mundens slimhinder

Annonce (læs videre nedenfor)

Dårlig ånde

Tungeryggen er som bekendt dækket med tusindvis af smagsløg. Mellem disse findes masser af små furer og gruber, hvor de bakterier, som lever bedst uden ilt, har helt fantastiske betingelser for at leve og producere stærkt ildelugtende gasarter. Man kan faktisk se disse bakteriekolonier. De lægger sig som et mørkt eller hvidgulligt afskrabeligt lag på tungeryggen. Det bedste værn mod dårlig ånde, er at fjerne disse bakterielag ved tungebørstning.

Sådan børster du tungen

Tungen børstes med en blød tandbørste - tandpasta behøves ikke. Teknikken er ret simpel: Ræk tungen ud, og spænd godt i den under hele rengøringen. Børst med lette strøg i retning ud af munden, så de farvede belægninger langsomt fjernes.

Børst så langt tilbage på tungen, du kan. De første gange er det helt okay, at det ikke er hele tungen du får med, for i takt med, at du bliver mere rutineret, kan du rykke børstningen længere og længere tilbage, indtil du til sidst får hele tungeryggen med.

Har du imidlertid en svær dårlig ånde, som ikke bedres ved tungebørstning, bør du opsøge egen læge for yderligere undersøgelse, idet dårlig ånde også kan være tegn på sygdomsaktivitet andre steder i kroppen end mundhulen.

Elektrisk mundpleje

De mest gængse elektriske hjælpemidler til brug i mundhulen, er el-tandbørsten samt senest en elektrisk vandstråle-renser til brug i mellemrummene. Udviklingen indenfor dette område er i rivende fart og har i de seneste år frembragt apparater af meget høj kvalitet og lødighed.

Der hersker dog ingen tvivl om, at man sagtens kan opnå den samme grad af renholdelse ved brug af ikke-elektriske hjælpemidler, men da det ofte kræver god motorik, armkræfter og godt syn, så kan det optimere mundplejen markant hos folk som ikke er i besiddelse af disse faktorer. Hjælp og vejledning i brugen af disse apparater, kan man altid få hos din tandplejer/tandlæge

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 04.02.2014

Annonce