Annonce

Forfodsfald (Pes planus transversus)

Hvad er forfodsfald?

Forfodsfald er en tilstand, hvor ledhovederne på mellemfoden presses ned i underlaget, fordi tæerne står i hammertåstilling i skoene. Læs mere om hammertæer her. Trækket fra bøje- og strækkesenerne i foden påvirker tæerne, og trædepuderne bevirker fodens nedsynkning. Forfodsfald rammer kvinder hyppigere end mænd. Tilstanden er sjælden før 45-årsalderen, og hyppigheden stiger derefter. Visse sygdomme som leddegigt og spastiske lammelser giver hyppigt anledning til forfodsfald.

Sommerfugleindlæg. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
Sommerfugleindlægs funktion. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
Nyeste model af sommerfugleindlægget. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.

Hvorfor får man forfodsfald?

Tilstanden opstår ofte, fordi tæerne pakkes sammen i skoene på grund af for små sko. I starten føles tilstanden ikke ubehagelig. Men efterhånden som mellemfodsknoglens ledhoved har været presset ned imod huden, kan man få smerter fra huden under foden.

Hvordan føles forfodsfald?

Man får smerter, især når man går. Nogle gange kan man få føleforstyrrelser i forfoden. Ofte føles smerterne som nåle, der sidder under foden. Smerterne kommer, når man går på foden. Man har dog ikke smerter i fodens svingfase under gangen, det vil sige, når foden ikke rører underlaget. Mange føler en lettelse ved at skifte sko hyppigt, derved kan den brændende fornemmelse nogle gange mindskes.

Hvad kan man selv gøre?

Man bør undgå sko, der er for små. Endvidere er det fornuftigt at vedligeholde bevægelserne i tæerne. På den måde kan man lære sig selv at styre alle bevægelser af tæerne. Man skal træne tæerne dagligt i mindst 20 minutter, ved at vippe tæerne op og ned og fra side til side. Man skal købe sko, så tæerne kan bevæges i skoene, når man har dem på. Det er også nødvendigt, at skoene er bredere end foden, og længden må ikke være mindre end fodens længde, når tæerne er strakte.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen bør undersøge huden under forfoden: Er der hudfortykkelser og samtidig indskrænket bøjelighed af tæerne, peger diagnosen mod forfodsfald. Lægen bør vurdere tæernes stilling, når patienten står op. Kan tæerne frit bevæges? Hvis de ikke kan, er forfodsfald en mulighed.

Hvordan behandles sygdommen?

Forfodsfald kan behandles med indlæg eller operation. Behandlingen følger behandlingen af hammertæer:

  • Forfodsfald kan bl.a. behandles med en stiv forfodsgænge, som er en gænge under forfoden og virker som sålen på forfoden på en træsko. Denne behandling er rimelig effektiv. Princippet er fabriksfremstillet på MBT-skoene.

Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.

  • Har man stive hammertæer, kan et sommerfugleindlæg (se billede foroven) hjælpe.

  • Operation kan gøre nogle fri for skoforandringer. Ved bløde hammertæer kan simpel gennemskæring af senerne (tenotomi) være effektiv, medens man ved stive hammertæer kan fjerne leddet mellem første og andet knogleddel i tåen og foretage seneoverskæring.

  • Et såkaldt Pelotteindlæg er kun egnet til forfodsfald med bløde hammertæer, men desværre brugt af de fleste til alt forfodsfald med skadevirkning til følge.

Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.

Udsigt for fremtiden

Forløbet fremover vil afhænge af tæernes stilling (se hammertæer ). Kommer man tidligt i gang med optræning, kan man måske undgå skoforandringer, indlæg, gænge eller operation. Kommer man derimod sent i gang, eller vil man ikke bruge tid på optræning, er indlæg eller gænge rimelige gode løsninger.

Læs mere om FØDDER

Sidst opdateret: 14.10.2008