Annonce
Forfodsfald (Pes planus transversus)
Af Jens V.  Bruun, speciallæge i ortopædisk kirugi

Hvad er forfodsfald?

Forfodsfald er en tilstand, hvor ledhovederne på mellemfoden presses ned i underlaget, fordi tæerne står i hammertåstilling i skoene. Læs mere om hammertæer her. Trækket fra bøje- og strækkesenerne i foden påvirker tæerne, og trædepuderne bevirker fodens nedsynkning. Forfodsfald rammer kvinder hyppigere end mænd. Tilstanden er sjælden før 45-årsalderen, og hyppigheden stiger derefter. Visse sygdomme som leddegigt og spastiske lammelser giver hyppigt anledning til forfodsfald.

© Project Photos
Sommerfugleindlæg. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
© Project Photos
Sommerfugleindlægs funktion. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
© Project Photos
Nyeste model af sommerfugleindlægget. Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
Hvorfor får man forfodsfald?

Tilstanden opstår ofte, fordi tæerne pakkes sammen i skoene på grund af for små sko. I starten føles tilstanden ikke ubehagelig. Men efterhånden som mellemfodsknoglens ledhoved har været presset ned imod huden, kan man få smerter fra huden under foden.

Hvordan føles forfodsfald?

Man får smerter, især når man går. Nogle gange kan man få føleforstyrrelser i forfoden. Ofte føles smerterne som nåle, der sidder under foden. Smerterne kommer, når man går på foden. Man har dog ikke smerter i fodens svingfase under gangen, det vil sige, når foden ikke rører underlaget. Mange føler en lettelse ved at skifte sko hyppigt, derved kan den brændende fornemmelse nogle gange mindskes.

Hvad kan man selv gøre?

Man bør undgå sko, der er for små. Endvidere er det fornuftigt at vedligeholde bevægelserne i tæerne. På den måde kan man lære sig selv at styre alle bevægelser af tæerne. Man skal træne tæerne dagligt i mindst 20 minutter, ved at vippe tæerne op og ned og fra side til side. Man skal købe sko, så tæerne kan bevæges i skoene, når man har dem på. Det er også nødvendigt, at skoene er bredere end foden, og længden må ikke være mindre end fodens længde, når tæerne er strakte.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen bør undersøge huden under forfoden: Er der hudfortykkelser og samtidig indskrænket bøjelighed af tæerne, peger diagnosen mod forfodsfald. Lægen bør vurdere tæernes stilling, når patienten står op. Kan tæerne frit bevæges? Hvis de ikke kan, er forfodsfald en mulighed.

Hvordan behandles sygdommen?

Forfodsfald kan behandles med indlæg eller operation. Behandlingen følger behandlingen af hammertæer:

  • Forfodsfald kan bl.a. behandles med en stiv forfodsgænge, som er en gænge under forfoden og virker som sålen på forfoden på en træsko. Denne behandling er rimelig effektiv. Princippet er fabriksfremstillet på MBT-skoene.

© Project Photos
Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
  • Har man stive hammertæer, kan et sommerfugleindlæg (se billede foroven) hjælpe.

  • Operation kan gøre nogle fri for skoforandringer. Ved bløde hammertæer kan simpel gennemskæring af senerne (tenotomi) være effektiv, medens man ved stive hammertæer kan fjerne leddet mellem første og andet knogleddel i tåen og foretage seneoverskæring.

  • Et såkaldt Pelotteindlæg er kun egnet til forfodsfald med bløde hammertæer, men desværre brugt af de fleste til alt forfodsfald med skadevirkning til følge.

© Project Photos
Billede venligst udlånt af Jens V. Bruun.
Udsigt for fremtiden

Forløbet fremover vil afhænge af tæernes stilling (se hammertæer). Kommer man tidligt i gang med optræning, kan man måske undgå skoforandringer, indlæg, gænge eller operation. Kommer man derimod sent i gang, eller vil man ikke bruge tid på optræning, er indlæg eller gænge rimelige gode løsninger.

Læs mere om FØDDER


Sidst opdateret: 14.10.2008










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark