 | |
Af Jens V. Bruun, , speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Hvad er hulfod?
Hulfod er en tilstand, hvor foden har en øget svanghøjde, ofte
kombineret med manglende belastning under mellemfoden i gangen og stejle
mellemfodsknogler. Hulfod er en ejendommelig tilstand. Nogle gange giver det
ingen symptomer. Andre gange kan det medføre svære gener.
|
Hvorfor får man hulfod?
Hos nogle er tilstanden arvelig. Disse tilfælde giver ofte ingen
eller få gener. I andre tilfælde skyldes det problemer udgående fra
nervesystemet. Årsagen er, at nogle nerveimpulser til musklerne ikke hæmmes i
deres aktivitet, modsat normalt hvor der altid er fremmende nerveimpulser og
hæmmende. Dette samspil er normalt meget fint reguleret, men svigter det, så
arbejder nogle muskelgrupper mere end andre. Mest tydeligt kender vi dette
fænomen fra spastikere. De muskelgrupper der får overvægt i forhold til andre
muskelgrupper, vil stå spændt mere end de muskler der laver den modsatte
bevægelse. Rammer det fødderne, vil der hele tiden være et træk på tæerne.
Disse vil skubbe på mellemfoden, så denne vil komme til at stå mere stejlt.
Efterhånden bliver tilstanden permanent, og hulfoden er dannet.
|
Hvordan føles hulfod?
Ingen anden fodtilstand kan vise sig på så mange måder som
hulfoden, og en udtømmende beskrivelse vil fylde en bogreol. Symptomerne går
fra ingen til svære smerter i mellemfod og under forfod og hæl. De hyppigste
symptomer er:
-
Manglende stabilitet i mellemfoden så den virker ustabil, især
når den står i en højhælet sko
-
Hammertæer
-
Forfodsplatfod
-
Endvidere kan man senere i forløbet få
slidgigt i mellemfoden. Det er
forårsaget af den forkerte krumning af foden, som vil give meget stor tryk
mellem knoglerne i mellemfoden.
|
Hvad er faresignalerne?
Tilstanden er ikke synlig ved fødslen. Det er vigtigt for
forældre at holde øje med barnets fødder, såfremt der er hulfod i familien,
eller hvis der har været iltmangel ved fødslen. Iltmangel ved fødslen medfører
ofte en ellen anden grad af spasticitet, som så igen kan medføre hulfod. Det
kan være overordentligt vanskeligt, at finde den oprindelige årsag til hulfod.
Mange gange er det eneste tegn på spasticitet hos et barn, at der udvikler sig
hulfod.
|
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man har tegn på hulfod med smertesymptomer, bør man søge
vejledning, for at få de rigtige sko og evt. indlæg. På den måde undgår man, at
problemet udvikler sig for hurtigt.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Man bemærker sig, at der er en høj svangbue, og nedenfra ses, at
der er højt fra gulv til fod ved den ydre længdebue. Patienten kan finde ud af,
om deres våde fodaftryk er delt i en forreste del og en bagre del uden direkte
forbindelse med hinanden, som der ellers er tilfældet på en normal fod. De
klager over at have svært ved at finde sko, og disse skal helst være med med
mange huller til snørrebåndene. For at være sikker kan man få taget et
røntgenbillede af foden for at vurdere vinklerne imellem fodens
knogler.
|
Motion
Man kan dyrke alt slags sport, hvis der ikke er gener fra foden.
Cykling, svømning og lignende belaster dog knoglerne i mellemfodsleddene
mindre.
|
Hvordan behandles hulfod?
Hvis der er arvelighed tilbøjelighed til hulfod i familien, må
man holde øje med, om det er noget, der påvirker de ramte familiemedlemmer.
Hvis hulfoden skyldes en sygdom i hjernen eller centralnervesystemet, optræder
den ofte først et stykke henne i barndommen eller som voksen. Hvis tilstanden
forværres ud over det acceptable, kan det blive nødvendigt at bandagere foden
for at opretholde så normal en fodstilling, det er muligt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 23.09.2008
|
| |
|
Hjælp til svar 
