Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Høfeber
  • Artikler
  • Brevkasse
Immunterapi (hyposensibilisering/allergivaccination)
Opdateret af Celeste Porsbjerg, læge, ph.d.

Hvad er immunterapi?

Immunterapi kaldes også hyposensibilisering eller allergivaccination. Princippet i behandlingen er, langsomt at vænne kroppen til ganske små mængder af det stof, personen er allergisk overfor. Behandlingen kan bruges mod høfeber og astma hvor årsagen er allergi overfor et eller flere kendte stoffer (allergener), som for eksempel pollen. Behandlingen kan også bruges mod svær allergi overfor insektstik.

Hvordan virker det?

Man ved ikke nøjagtigt, hvorledes immunterapi virker. Det er dog sikkert, at en del af kroppens immunforsvar påvirkes, så tendensen til allergiske reaktioner hæmmes. I praksis foregår immunterapi ved, at man får indsprøjtninger under huden med allergenet. Mængden af allergen øges ganske langsomt over en periode. Immunterapi kan i nogle tilfælde også gives som en tablet, der lægges under tungen en gang om dagen. På den måde vænnes kroppen til stoffet, og man får færre symptomer. Immunterapi er den eneste form for behandling, der virker mod selve årsagen til allergi.

Annonce
Hvem kan få immunterapi?

Immunterapi virker hos de patienter, der er allergiske (de får symptomer ved kontakt med stoffet) overfor forskellige pollen (birk, græs, bynke med flere), husstøvmider og insektgifte (fx bistik). Virkningen på allergi overfor dyrehår (hund, kat) er dokumentere, mens skimmelsvampe fortsat er uafklaret.Det er en forudsætning for behandlingen, at det er grundigt undersøgt, hvad man er allergisk overfor. Lægen skal ligeledes være sikker på, at de symptomer man har, skyldes en allergisk reaktion. Man kan normalt ikke modtage immunterapi hvis man er gravid eller har en hjertesygdom, da konsekvenserne af eventuelle kraftige bivirkninger vil være alvorlige.

Hvordan foregår behandlingen?

Immunterapi gives som indsprøjtninger under huden, typisk i over- eller underarmen. Til at starte med gives næsten ubetydelige mængder, og derefter gives større og større koncentrationer, indtil et vist vedligeholdelses-niveau opnås. I opdoseringsfasen hvor koncentrationen øges, modtager man indsprøjtninger hver uge, senere en gang om måneden. For at sikre en god effekt, skal behandlingen fortsætte i tre til fem år. Derefter ses til gengæld sædvanligvis en effekt, der varer ved i mange år fremover.

Som en nyere behandlingsmulighed kan immunterapi overfor græsallergi også gives som en smeltetablet, der lægges under tungen.

I modsætning til indsprøjtningerne tager man tabletterne hver dag, i den samme dosis. Behandlinger med indsprøjtninger skal give hos en læge, hvorimod tabletbehandling kan tages derhjemme. Da tabletbehandlingen er en ny behandling, vides det endnu ikke, hvor længe det er nødvendigt at fortsætte med at tage tabletterne.

Ved pollenallergier skal behandlingen startes nogle måned får pollensæsonen, for at nå at have effekt

Bivirkninger

  • Der optræder altid lokal irritation omkring indstiksstedet, med rødmen og kløe.

  • Der forekommer hyppigt en kraftigere, lokal reaktion med hævelse af området omkring indstiksstedet.

  • Man kan føle sig træt og sløv resten af dagen.

  • Ved tabletbehandling kan der komme kløe og rødmen under tungen

  • I sjældne tilfælde indtræder en akut allergisk reaktion med høfeberanfald, udslæt og eventuelt astmaanfald lige efter indsprøjtningen er givet. Enkelte gange er der set en alvorlig reaktion, hvor øjeblikkelig behandling med adrenalin er påkrævet (anafylaktisk schock). Dette er dog yderst sjældent.

Det er påkrævet, at man bliver hos lægen i 30 minutter efter indsprøjtningen er givet, for at lægen kan holde øje med om man får bivirkninger, som kræver behandling. Behandlingens forløb er afhængigt af graden af bivirkninger. Hvis bivirkningerne er for kraftige nedsættes dosis, og i enkelte tilfælde må man opgive behandling med immunterapi.

Ved tabletbehandling er dosis af allergenet mindre, og der er derfor mindre risiko for bivirkninger. Tabletten kan derfor tages derhjemme.

Effekten af immunterapi

Immunterapi giver en mærkbar reduktion af høfebersymptomerne hos mere end 80 procent af personer, som kan modtage behandling. Nogle bliver endda helt symptomfri, disse udgør dog maksimalt fem til ti procent. Der ses også en markant forbedring af astma-symptomer hos dem, der har allergisk astma.

Fordelene ved immunterapibehandling er mange:

  • Færre symptomer, og dermed forbedret livskvalitet.

  • Mindre forbrug af medicin, hvilket sparer såvel besvær som penge.

  • Nedsat risiko for forværring af allergi, i form af kraftigere symptomer eller udvikling af allergisk astma.

  • Nedsat risiko for udvikling af allergi overfor andre stoffer.

  • Tabletbehandling af græsallergi har ligeså god effekt det første år af behandlingerne som indsprøjtninger, men effekten ud over et år kendes ikke.

  • Tabletbehandling er dyrere end behandling med indsprøjtninger.

  • Tabletbehandling er ikke godkendt til børn.

Fremtiden

Immunterapi er en behandlingsform, der forskes meget i. Der udvikles fortsat nye, mere virksomme midler. For tiden laves også forsøg med tabletbehandling af andre allergier end græsallergi., idet detlader til, at bivirkningerne er færre ved denne form, og man behøver ikke at gå til lægen så tit. Desuden er mange børn bange for indsprøjtningerne, og den mildere behandlingsform kan derfor være en fordel i deres behandling.

Hvilken medicin bruges til behandlingen?

  • Allergener til tilvænningsbehandling (hyposensibilisering). Allergener til tilvænningsbehandling mod kendte overfølsomhedsfremkaldende stoffer gennem indsprøjtninger af små mængder af det overfølsomheds-fremkaldende stof.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om allergi, henviser vi til Astma- Allergi Forbundets hjemmeside.

© Astma- Allergi Forbundet





Tip en ven

Annonce
Tidligere opdateret af Vibeke Backer, overlæge, dr.med., special i medicinske lungesygdomme
Original tekst af  Rikke  Esbjerg, læge og Bue Juvik, stud.med

Sidst opdateret: 01.03.2009

Annonce

Følg med i debatten

 Konstant ondt i halsen
I dag 17:27 af Britten89

 Euthyrox tabletter - ændret...
I dag 17:27 af jonna54

 HJÆLP MIG!
I dag 16:57 af Leonora13

 hvad gør man når ens mand meddeler...
I dag 14:56 af frankrig5

 cutting - projektuge 2010
I dag 14:09 af Cille89

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark