 | |
Af Torsten Sonne, cand.
psych aut.
|
Det kan tage lang tid at holde op med at ryge. Rygeren
gennemgår typisk en række faser, som hver har stor betydning for, om
rygestoppet lykkes. Derfor er det en god idé at kende processen omkring et
rygestop, før man går i gang. Med denne bevidsthed, grundig forberedelse, god
rådgivning og eventuel støtte fra et rygestopmiddel ved man i dag, at processen
kan gå hurtigt og kræve få – nogen gange kun et – forsøg.
 |
 |
| Der er typisk syv faser i et rygestop. |
|
|
Man lærer ganske langsomt at blive ryger, og det foregår typisk
i 12-16 års alderen. Det har stor betydning, om venner og forældre ryger, samt
hvilken social status og gruppetilhørsforhold, man får ved at begynde at ryge.
Tobakken giver hurtigt en fysisk afhængighed, som for de fleste bliver stærkt
tiltagende i takt med, at forbruget sættes op, og man får et fast
rygemønster.
|
En indgroet vane
Rygning kommer også i tiltagende grad til at regulere
psykologiske forhold og kan for eksempel tjene til kontrol af følelser og
stress. Selve det at ryge udvikler sig over længere tid til en vane, der er
sammensat af biologiske, sociale og psykologiske forhold. For at holde op med
at ryge, må man udover at overvinde den fysiske afhængighed også afklare hvilke
følelser og sindsstemninger, samt sociale sammenhænge og indgroede vaner,
rygningen er forbundet med.
|
Kommer tid kommer råd
At holde op med at ryge er en lang proces. Rygeren gennemgår
typisk syv faser, som hver har stor betydning for, om rygestoppet lykkes. I
hver fase er rygeren optaget af forskellige ting, derfor har hun også brug for
forskellige typer af hjælp og rådgivning. Velmente råd om at ændre rygevaner
har ofte en begrænset effekt, hvis rygeren endnu ikke har overvejet at holde op
med at ryge. Både rådgivere og rygeren, der overvejer at stoppe, kan derfor
have nytte af at kende processen omkring et rygestop.
|
De syv rygestopfaser
1. Rygestop...næh
I "før-overvejelsesstadiet" overvejer rygeren ikke at holde op
med at ryge. Som ryger i før-overvejelsesstadiet er det ikke et problem, at man
er ryger, og der er overhovedet ingen ønsker om at holde op. De negative
sundhedsmæssige konsekvenser ved rygningen bortforklares eller benægtes:
"Hvorfor holde op når forureningen er meget værre" eller "Jeg har aldrig været
syg af at ryge". De ulemper, der er forbundet med rygning, bliver nedtonet og
bortforklaret. I stedet fremhæves måske de fordele, som forbindes med rygning:
"En ryger er aldrig stresset", "jeg kan lide smagen" eller "rygere er sjovere
mennesker". Andre bruger begrundelser som: "Jeg har prøvet, men måtte erkende,
at jeg ikke har viljestyrken til det". En hyppig årsag til ikke at overveje
rygestop er forventningen om at tage på i vægt.
2. Skal-skal ikke
|
|
Overvejelses-stadiet er kendetegnet ved varierende grad af
erkendelse og afvejninger af fordele og ulemper ved rygning frem for at holde
op med at ryge. At være ryger i overvejelsesstadiet fører ikke automatisk til
forsøg på rygeophør. For nogle bliver de modsatrettede følelser over for
rygning til et "fangenskab" i overvejelser for og imod, og dermed bliver der
ikke gjort mere ved den sag. Ofte vil ambivalens dog føre til det første
ændringsforsøg. Rygeren i overvejelsesstadiet vil typisk være indstillet på at
gøre et forsøg inden for de næste seks måneder. Dog viser erfaringen, at kun
halvdelen i denne fase holder op med at ryge i mere end 24 timer inden for de
efterfølgende 12 måneder. Det, som på sigt kan motivere rygeren i
overvejelsesfasen til rygestop, er at få øget opmærksomheden på rygning og
ophørsmuligheder - blive opmærksom på fordele ved at blive fri for at ryge,
informationer om rygnings skadevirkninger, afhængigheden og rygnings
virkninger, samt på forskellige ophørsteknikker og hjælpemidler. Ambivalens i
forhold til det at være ryger vil præge denne fase, og ”hellige” holdninger fra
andre vil ofte blive mødt med modstand.
3. Nu skal det være
|
|
I forberedelses- og handlingsstadiet finder man den ryger, som
nu vil tage problemet på sig og arbejde med at gøre sig parat til dette. Der er
klare intentioner om at ændre adfærd inden for den nærmeste fremtid, oftest
inden for en måned. Rygeren, der befinder sig i dette stadie, lytter til gode
råd og eksperimenterer med forskellige idéer, der skal hjælpe hende med at
holde op med at ryge. Forberedelsen kan blandt andet bestå i at fastlægge en
dato for at blive røgfri og tage stilling til hvilke former for hjælp, der vil
kunne støtte ophøret. Handlingsstadiet er den periode, hvor rygeren reelt
holder op med at ryge. Stadiet varer, indtil hun kan sige, at det at være
røgfri overvejende er blevet dagligdag; hvilket i gennemsnit er seks måneder. I
handlingsstadiet er langt de fleste modtagelige for direkte hjælp og støtte.
Denne hjælp skal helst være så konkret som mulig som for eksempel strategier
til at klare abstinenser, korrekt brug af rygestopmiddel, motions- og kosttips
etc. En personlig afklaring af fordele og ulemper, eventuelt hjulpet på vej af
en professionel, er ofte det, som fører rygeren ind i
handlingsfasen.
4. Åh, hvor fristende
Den nyvundne røgfrihed begynder nu at være godt indarbejdet i
vedligeholdelsesstadiet. Eks-rygeren har en del erfaring med at håndtere
trangen til at ryge, og der går stadig længere mellem, risikable og svære
situationer opstår. Hun føler, at det værste er overstået, og at hun godt kan
slappe lidt af. I praksis har det dog vist sig, at der fortsat er god grund til
at være på vagt, idet det ofte går galt i denne fase. For eksempel hvis det
hårde arbejde med at holde op glemmes, og kun erindringen om alt det rare ved
at ryge står tilbage. I denne situation melder tanken om at blive festryger
eller lige smage en enkelt sig ofte.
5. Jeg faldt i
Der er almindeligt med tre til otte stopforsøg forud for et
varigt rygestop. Dette indebærer, at tilbagefald er en naturlig del af ophøret.
Efter det første stopforsøg, kan rygeren ikke skippe sin begyndende erkendelse
af gerne at ville være røgfri. Derfor begynder rygeren efter et tilbagefald
igen i overvejelsesstadiets ambivalens. Hun ønsker på sigt at blive røgfri, men
har netop valgt at ryge igen. Det vigtige i forbindelse med tilbagefald er, at
rygeren ikke lader sig overvælde af magtesløshed og definerer sig selv som
slave af tobakken, men derimod vender blikket mod de ting, som rent faktisk
fungerede under forsøget. Ting som hun med fordel kan gøre mere af under næste
ophør. Og så ved hun også hvad hendes svage punkt er, og hvor der skal holdes
mere fast næste gang
6. Der er lys forude
Afslutningsfasen er det ideelle mål for alle forsøg på
adfærdsændring. Her er så godt som al ambivalens elimineret og aflæringen af
den psykologiske og sociale vane i forbindelse med rygning så fuldstændig, at
alle situationer kan tackles uden, at det er nødvendigt at ryge.
7. Det lykkedes
Nu er det værste overstået - men husk en gang ryger altid
ryger, så eks-rygeren skal holde sig fra festrygeriet. Det går galt i 90
procent af tilfældene, og så er det tilbage til overvejelsesfasen
igen.
|
|
|
|
|
Kilder
Prochaska James O, Norcross John C, DiClemente Carlo C:
Changing for Good; Avon Books,1995.
Miller og Rollnick: ”Motivations samtalen”, Hans Reitzels
forlag 2005
Christiansen Irene, Damkjær Henning, Sonne Torsten: Rygning
og rygestop – inspiration til professionel samtale. Munksgaard
2002.
Sonne Torsten: Røg på liv og død. Månedsskrift for læger,
juni 2003
Dalum Peter, Sonne Torsten: At tale om forandring,
Tobaksskaderådet, 2000
Dalum Peter, Sonne Torsten: Hvordan taler man om livsstil?,
Tobaksskaderådet, 2000
Strømming Merete: Hvorfor vi ryger, PsykologNyt, 54.årgang
nr. 20, 2000
Specielt til lægens praksis:
Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis: Inge Haunstrup
Clemmensen et. al., Kræftens Bekæmpelse 2002
Klar Parat Stop – forslag til sundhedsformidling for læger:
Eva bang et. al., Den Almindelige danske Lægeforening, Kbh. 2002
|
|
Sidst opdateret: 19.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
