 | |
| Tusinder dør af rygerlunger (KOL) |
|
|
Af Martin Døssing, speciallæge
i lungemedicin
|
Stadig flere danskere får at vide, at de har fået
sygdommen KOL, tidligere benævnt rygerlunger. Og hvert år dør tusinder af den
ubehaglige sydom. Rygestop er den bedste forebyggelse mod KOL, derved stoppes
lungernes forfald. De seneste 10 år har bragt nye lægemidler til KOL, men
rygestop er stadig det eneste som kan stoppe det hurtige fald i
lungefunktionen.
|
 |
 |
| Rygerlunger eller KOL skyldes en betændelsesreakion, der æder
lungerne op indefra. |
|
|
Hvert år dør cirka 3.500 mennesker af KOL herhjemme. Det er 10
dødsfald om dagen næsten dobbelt så mange, som dør i trafikken. En stor dansk
undersøgelse fra 2007 viser, at cirka 430.000 danskere lider
KOL, og sygdommen er i hurtig
stigning. Alene for kvindernes vedkommende er der fra 1992 til 2000 sket en
fordobling af antallet, som indlægges på hospital. Derfor hører sygdommen til
blandt de fire mest ressourcekrævende i Danmark.
|
Tobak er synderen
Årsagen til sygdommen er i 9 ud af 10 tilfælde tobaksrygning. I
de resterende tilfælde kan KOL skyldes en astma, hvor medicinen ikke længere
hjælper og i sjældne tilfælde kemiske stoffer, røg og støv i arbejdsmiljøet.
Det er dog yderst sjældent at se dette hos personer, som aldrig har røget
tobak. Til gengæld ses sygdommen særlig hyppigt hos personer, som både udsættes
for lungeskadende stoffer i arbejdsmiljøet, for eksempel svejserøg, og som også
er rygere.
Risikoen for at få KOL er større jo flere cigaretter, der ryges,
og jo tidligere i livet, man begynder. Hos nogle få er sygdommen arveligt
betinget, idet personerne mangler et overfladeaktivt stof i lungerne kaldet
alpha1-antitrypsin. Kun et fåtal af ikke-rygere får sygdommen, mens mindst 80
procent af rygerne, som har alpha1-antitrypsinmangel, vil udvikle
sygdommen.
|
Flere får sygdommen
KOL er en kronisk lungesygdom, som optræder hos cirka 30-40
procent af rygerne. KOL er en samlingsbetegnelse for en gruppe sygdomme med en
vedvarende obstruktion af luftpassagen. Sygdommen er ofte ledsaget af emfysem,
som betyder for store lunger. Hos nogle dominerer den kroniske hoste med slim,
og hvis man hoster med slim i mindst tre måneder om året i mindst to år,
betegnes det som kronisk bronkitis. Ikke alle med kronisk bronkitis har nedsat
lungefunktion eller emfysem. Man regner med, at dobbelt så mange vil få
sygdommen fra 2000 til 2020. Derved kan sygdommen blive et endnu større problem
for det danske sundhedsvæsen, end den allerede er.
|
KOL versus astma
Det kan være svært at skelne mellem KOL og astma. Nogle gange
kan der være tale om en blandingstilstand af både astma og KOL, hvor
astmamedicinen ikke virker særlig godt - men måske lidt bedre end hos den som
'kun' har KOL.
|
KOL giver åndenød
KOL skyldes, at cigaretrøgen udløser en betændelsesreaktion i
luftvejene. De fine små fimrehår, som bringer slimet op fra lungerne erstattes
af slimproducerende celler. KOL-patienten er derfor ofte plaget af daglig hoste
med slim. Samtidig hæver de irriterede slimhinder op, og det medfører dels en
forsnævring af luftvejene, som viser sig ved øget luftvejsmodstand, der giver
åndenød eller en fornemmelse af ikke at kunne få luft nok. Også selve
transporten af det livsnødvendige ilt over i blodet i lungerne er hæmmet, fordi
der sker et tab af de små fine lungesække længst ude i lungerne. Herved bliver
lungerne mere hule og tomme – det der betegnes som emfysem. Hvis man
forestiller sig, at man kan brede alle de små lungesække ud til en flade,
fylder en normal lunge en tennisbane, mens en emfysemlunge kun fylder et
bordtennisbord. Emfysemet viser sig ved, at patienterne bliver mere og mere
forpustede. I starten kun ved anstrengelse, men til sidst også i
hvile.
|
En alvorlig sygdom
Da sygdommen kommer snigende, vænner mange KOL-patienter sig
til, at de ikke kan så meget - de undgår trapper, undgår at skulle løbe og
opdager derfor ofte først sygdommen, når de allerede har tabt cirka halvdelen
af deres lungefunktion.
Den tiltagende åndenød ved anstrengelse fører til nedsat fysisk
aktivitet, som så igen medfører faldende kondition, yderligere forpustelse,
yderligere nedsat aktivitet og så videre. Den onde cirkel begynder og nder med
svær åndenød i hvile, kvælningsfornemmelse, angst og social
isolation.
Når KOLpatienten første gang indlægges på sygehus med en akut
forværring, er lungefunktionen ofte nede på langt under det halve af normalen.
På dette stadium af sygdommen er der tale om en alvorlig sygdom, hvoraf cirka
30-40 procent dør om året. KOL i dette stadium er alvorligere end de fleste
kræftsygdomme. En undersøgelse har vist at KOL-patienter vurderes deres
livskvalitet som dårligere end lungekræftpatienters.
|
Smid cigaretten
Det eneste, som kan bremse det øgede tab i lungefunktion, som
karakteriserer sygdommen, er rygestop. Derved genvindes kun en lille del af
lungefunktionen, men det øgede tab i lungefunktion bremses, og KOL-patienten
taber fremover kun lungefunktion i det tempo, som alle andre mennesker gør. Men
hvis KOL-patienten først stopper med at ryge, når en stor del af
lungefunktionen allerede er 'røget', så bliver det ikke meget
bedre.
|
Motion og helbredstjek
Hvis du er storryger og er over 35 år gammel, gælder det om at
få målt din lungefunktion, så du kan nå at holde op på et tidspunkt, hvor du
endnu har noget lungefunktion tilbage at redde. Ligesom det er godt at kende
sit blodtryk er det også godt at kende sin lungefunktion. Det vigtigste råd til
KOL-patienten er: Hold op med at ryge! Hvis KOL-patienten gerne vil holde op,
er det vigtigt at tilbyde professionelle assistance til at hjælpe med
rygestoppet.
Dernæst: Hold kroppen i gang. Om vinteren med kold og klamme
måneder kan det provokere forværringer i sygommen at opholde sig for meget
udenfor. Derfor er det en god ide at anskaffe en motionscykel, så man undgår
luftvejsinfektioner.
|
Andre gode råd:
-
Lær at lytte til kroppen.
-
Lad være med at kaste dig ud i pludselige
anstrengelser.
-
Meld dig eventuelt til noget let holdmotion - måske sammen med
andre KOL-patienter. Få eventuelt din læge til at hen vise dig til
KOL-rehabilitering på den nærmeste lungemedicinske afdeling
-
Lær at presse dig selv under motionen, så du lærer dine grænser
at kende. Så lærer du nemlig også at flytte dem. Herved får du mere styr på
åndenøden (så det ikke er åndenøden, som styrer dig), og du undgår at gå i
panik med angst og kvælningsfornemmelse.
-
Undgå faktorer og situationer, som du ved kan udløse anfald af
åndenød og kvælningsfornemmelser.
-
Lær afslappende vejrtrækningsøvelser, som du kan bruge, når
åndenøden melder sig, så du undgår at blive grebet af panik.
Dansk Lungeforening kan hjælpe dig
med materiale om sygdommen, foredrag og andre foranstaltninger som arrangeres
for landets store gruppe af KOL-patienter.
|
Læs mere om KOL / RYGERLUNGER
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
- Anthonisen NR, Connett JE, Kiley JE et al. Effects of
smoking intervention and the use of an inhaled anticholinergic bronchodilator
on te rate of decline og FEV1. J Am Med Assoc 1994;272:1497-1505
- Lange P, Parner J, Vestbo J, Schnohr P, Jensen G. A 15
year follow-up study of ventilatory function in adults with asthma. New Engl J
Med 1998;339:1194-200
|
|
Sidst opdateret: 26.01.2012
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...