Annonce

Tobak skader tænder og mund

Tobaksrygning er skadelig for munden. Den værste konsekvens er, at tobaksrygning øger risikoen for at få kræft i mundhulen. Rygere får også mere parodontose end ikke-rygere. Derfor har de større risiko for at miste tænderne. Rygere mister også i højere grad tandimplantater end ikke-rygere. Kosmetisk medfører tobaksrygning misfarvning af tænder og fyldninger.

Rygning øger risikoen for kræft i mundhulen.

Kræft i mundhulen

Ca. 2 % af alle kræftformer opstår i mundhulen, og sammen med alkohol er tobaksrygning den altdominerende årsag til kræft i mundhulen. Rygning alene øger risikoen for at få kræft i mundhulen 2-4 gange, og har man sideløbende et stort alkoholforbrug, øges risikoen 6-15 gange i forhold til ikke-rygere uden et stort alkoholforbrug. Stopper man med at ryge, elimineres den forøgede risiko for udvikling af mundhulecancer inden for 5-10 år. Kræft i mundhulen forekommer hyppigst under og på tungen samt på læberne. Der konstateres ca. 300 nye tilfælde af mundhulekræft om året i Danmark.

Parodontose

Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ”ædes op” og når processen er fremskreden, begynder tanden at føles løs. Parodontose er en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af 30’erne. Tobaksrygning indebærer en betydelig øget risiko for at få parodontose, og jo mere man ryger, desto større er risikoen. Parodontose giver ofte først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden i form af tandløsning. Men da der altid er betændelse i tandkødet forud for parodontose , vil der ofte være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning. Når parodontose er så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de også begynde at vandre. Endelig kan dårlig ånde også være et tegn på, at man har parodontose. Hvis tandkødet bløder, bør man straks opsøge tandlæge, da det kan være et forvarsel om, at der er parodontose i optræk. Men da parodontose kun sjældent giver symptomer, er det meget nødvendigt med regelmæssig, professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde. Ved parodontose er tandkødslommerne altid fordybede, dvs. mere end 3 mm dybe. Tandkødslommernes dybde kan kun måles af tandplejer eller tandlæge. Hvis parodontose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at det bliver stoppet. Men succes-raten af behandlingen er langt ringere hos personer, som ryger. Har man således fået konstateret parodontose, bør man stoppe med at ryge. Holder man op med at ryge, vil man have mindre tilbøjelighed til, at parodontosen udvikler sig sammenholdt med personer, der fortsætter med at ryge. Vælger man at fortsætte med at ryge, er det af største vigtighed, at få sygdommen kontrolleret mindst hver 3. måned, fordi rygere har langt større risiko for at parodontosen udvikler sig, selvom den er blevet behandlet.

Tandimplantater

Rygere har som anført større risiko for at miste tænderne pga. parodontose end ikke –rygere. Manglende tænder kan erstattes med implantater. Men også her er rygere langt dårligere stillet end ikke-rygere. Alle undersøgelser viser, at frekvensen af mistede tandimplantater er langt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Rygning er simpelthen den mest afgørende faktor for, om implantater mistes eller ej. Men der er håb: Ved totalt rygestop fra en uge før til 8 uger efter indsættelse af et tandimplantat, er sandsynligheden for at implantatet bliver siddende tilsyneladende lige så god som hos ikke-rygere. Tandlæger bestemmer selv, om de vil indsætte implantater hos patienter, der ryger. Men som ryger skal man være opmærksom på den øgede risiko for, at implantatbehandlingen mislykkes.

Sårheling

Både den større risiko for parodontose og den dårligere indheling af tandimplantater hos rygere kan henføres til en generelt dårligere sårheling hos rygere. En af grundene hertil er, at nikotin får de små blodkar til at trække sig sammen, hvorved blodforsyningen til vævene nedsættes. Den dårligere sårheling hos rygere er også grunden til, at rygere fx oftere får smertende komplikationer efter operativ fjernelse af visdomstænder.

Misfarvninger

Tobaksrygning misfarver tænder og fyldninger samt kanterne på overgangen mellem tandsubstans og fyldning. Tobaksrygning påvirker således tændernes udseende og dermed vores fremtræden og det indtryk, vi gør på andre. Tobaksmisfarvning af tænderne er kraftigere end den misfarvning, der kommer på grund af kaffe, te og rødvin. Overfladiske tobaksmisfarvninger kan fjernes ved en tandrensning, men misfarvningerne trænger som regel længere ind og giver en gullig-brun farvning, som kun kan fjernes ved direkte indgreb på tænderne. Kantmisfarvninger kan kun fjernes ved at udskifte de pågældende fyldninger. Endelig kan storrygere få en brunlig farveændring af tandkødet, som kaldes rygers melanose. Misfarvningen viser sig især på tandkødet omkring fortænderne. Tilstanden er ufarlig og forsvinder nogle år efter rygestop.

Konkluderende har tobaksrygning både sundhedsmæssige og kosmetiske konsekvenser for mund og tænder. Men efter rygeophør forsvinder de sundhedsmæssige risici inden for en årrække, mens de kosmetiske tand- og fyldningsmisfarvninger ikke forsvinder af sig selv. De må behandles professionelt hos tandlægen.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 21.09.2011