 | |
| Tobak skader tænder og mund |
|
|
Af Jahn Legarth, tandlæge,
opdateret af Anne Pedersen, Specialtandlæge, dr. odont.
|
Tobaksrygning er skadelig for munden. Den værste
konsekvens er, at tobaksrygning øger risikoen for at få kræft i mundhulen.
Rygere får også mere parodontose end ikke-rygere. Derfor har de større risiko
for at miste tænderne. Rygere mister også i højere grad tandimplantater end
ikke-rygere. Kosmetisk medfører tobaksrygning misfarvning af tænder og
fyldninger.
 |
 |
| Rygning øger risikoen for kræft i mundhulen. |
|
|
|
Kræft i mundhulen
Ca. 2 % af alle kræftformer opstår i mundhulen, og sammen med
alkohol er tobaksrygning den altdominerende årsag til kræft i mundhulen.
Rygning alene øger risikoen for at få kræft i mundhulen 2-4 gange, og har man
sideløbende et stort alkoholforbrug, øges risikoen 6-15 gange i forhold til
ikke-rygere uden et stort alkoholforbrug. Stopper man med at ryge, elimineres
den forøgede risiko for udvikling af mundhulecancer inden for 5-10 år. Kræft i
mundhulen forekommer hyppigst under og på tungen samt på læberne. Der
konstateres ca. 300 nye tilfælde af mundhulekræft om året i
Danmark.
|
Parodontose
Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som
tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ”ædes op”
og når processen er fremskreden, begynder tanden at føles løs. Parodontose er
en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af
30’erne. Tobaksrygning indebærer en betydelig øget risiko for at få
parodontose, og jo mere man ryger, desto større er risikoen. Parodontose giver
ofte først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden i form af
tandløsning. Men da der altid er betændelse i tandkødet forud for parodontose ,
vil der ofte være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning. Når
parodontose er så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de også
begynde at vandre. Endelig kan dårlig ånde også være et tegn på, at man har
parodontose. Hvis tandkødet bløder, bør man straks opsøge tandlæge, da det kan
være et forvarsel om, at der er parodontose i optræk. Men da parodontose kun
sjældent giver symptomer, er det meget nødvendigt med regelmæssig, professionel
undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde. Ved parodontose er
tandkødslommerne altid fordybede, dvs. mere end 3 mm dybe. Tandkødslommernes
dybde kan kun måles af tandplejer eller tandlæge. Hvis parodontose opdages og
behandles i tide, er der god chance for, at det bliver stoppet. Men
succes-raten af behandlingen er langt ringere hos personer, som ryger. Har man
således fået konstateret parodontose, bør man stoppe med at ryge. Holder man op
med at ryge, vil man have mindre tilbøjelighed til, at parodontosen udvikler
sig sammenholdt med personer, der fortsætter med at ryge. Vælger man at
fortsætte med at ryge, er det af største vigtighed, at få sygdommen
kontrolleret mindst hver 3. måned, fordi rygere har langt større risiko for at
parodontosen udvikler sig, selvom den er blevet behandlet.
|
Tandimplantater
Rygere har som anført større risiko for at miste tænderne pga.
parodontose end ikke –rygere. Manglende tænder kan erstattes med implantater.
Men også her er rygere langt dårligere stillet end ikke-rygere. Alle
undersøgelser viser, at frekvensen af mistede tandimplantater er langt højere
hos rygere end hos ikke-rygere. Rygning er simpelthen den mest afgørende faktor
for, om implantater mistes eller ej. Men der er håb: Ved totalt rygestop fra en
uge før til 8 uger efter indsættelse af et tandimplantat, er sandsynligheden
for at implantatet bliver siddende tilsyneladende lige så god som hos
ikke-rygere. Tandlæger bestemmer selv, om de vil indsætte implantater hos
patienter, der ryger. Men som ryger skal man være opmærksom på den øgede risiko
for, at implantatbehandlingen mislykkes.
|
Sårheling
Både den større risiko for parodontose og den dårligere
indheling af tandimplantater hos rygere kan henføres til en generelt dårligere
sårheling hos rygere. En af grundene hertil er, at nikotin får de små blodkar
til at trække sig sammen, hvorved blodforsyningen til vævene nedsættes. Den
dårligere sårheling hos rygere er også grunden til, at rygere fx oftere får
smertende komplikationer efter operativ fjernelse af visdomstænder.
|
Misfarvninger
Tobaksrygning misfarver tænder og fyldninger samt kanterne på
overgangen mellem tandsubstans og fyldning. Tobaksrygning påvirker således
tændernes udseende og dermed vores fremtræden og det indtryk, vi gør på andre.
Tobaksmisfarvning af tænderne er kraftigere end den misfarvning, der kommer på
grund af kaffe, te og rødvin. Overfladiske tobaksmisfarvninger kan fjernes ved
en tandrensning, men misfarvningerne trænger som regel længere ind og giver en
gullig-brun farvning, som kun kan fjernes ved direkte indgreb på tænderne.
Kantmisfarvninger kan kun fjernes ved at udskifte de pågældende fyldninger.
Endelig kan storrygere få en brunlig farveændring af tandkødet, som kaldes
rygers melanose. Misfarvningen viser sig især på tandkødet omkring fortænderne.
Tilstanden er ufarlig og forsvinder nogle år efter rygestop.
Konkluderende har tobaksrygning både sundhedsmæssige og
kosmetiske konsekvenser for mund og tænder. Men efter rygeophør forsvinder de
sundhedsmæssige risici inden for en årrække, mens de kosmetiske tand- og
fyldningsmisfarvninger ikke forsvinder af sig selv. De må behandles
professionelt hos tandlægen.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Axelson P, Paulander J, Lindhe J. Relationship between
smoking and dental status in 35-. 50-,65-and 75-year-old individuals. J Clin
Periodontol 1998; 25: 297-305
Bain CA. Smoking and implant faliure. Int J Oral Maxillofac
Implants 1996, 11: 756-9
Legarth J, Reibel J. EU Working Group on Tobacco and Oral
Health. Oral Dis 1998; 4: 48-67
Tomar SL, Asma S. Smoking-Attributable Periodontitis in the
United States: Finding From NHANES III. J Periodontol 2000 71:
743-751
|
|
Sidst opdateret: 21.09.2011
|
| |
|
Kan man blive gravid hvis ens...