Annonce

Lysbehandling og søvn

Hvad er lysbehandling?

© www.cet.org

Lysbehandling kan bruges ved visse søvnlidelser, vinterdepressioner samt andre depressioner. Lysbehandling går ud på at man får lys via en lyskilde, som svarer til lysstyrken på en letskyet dage (10.000 lux). Man kan derved påvirke søvnrytmen og/ eller humøret.

Denne artikel vil fokusere på lysbehandling ved søvnlidelser. Du kan læse mere om lysbehandling og vinterdepression her.

Denne tekst er ikke ment som en erstatning for en konsultation med en læge eller andet sundhedspersonale, som kender til lysbehandling. Men giver enkle retningslinjer for, hvordan lyset påvirker døgnrytmen og hvornår på døgnet behandlingen sædvanligvis gives.

Lysbehandling ved søvnlidelser og depression har været brugt gennem de sidste cirka 25 år, og er baseret på vores voksende viden om hjernens og kroppens reaktion på lys.

Hvordan foregår behandlingen?

Lysbehandling bruger stærkt lys som via øjnene påvirker en række områder i hjernen. Lysbehandling skal foregå via apparater som er godkendt til lysbehandling.

Behandlingstiden er en halv time eller længere. Afstanden til lysapparatet er ofte 30-40 centimeter og er anført på lampen. Ved at bruge den angivne afstand sikres en tilstrækkelig lysstyrke og dermed effekt. Lysstyrken måles i lux og skal helst være på 10.000 lux.

Selve behandlingen er enkel. Man sidder foran lysapparatet i den angivne afstand og tid. Man kan udmærket læse mens behandling står på, således at lyset reflekteres fra papiret, men man skal have ansigtet vendt mod lyset og undgå tonede briller. Man skal have en oplevelse af at få meget lys, som på en sommerdag på en terrasse. Effekten af lysbehandlingen er afhængig af, hvornår på døgnet man eksponeres for lys.

Lidt om lysapparater

Hvidt lys er standardbehandling og der er ikke bevis for at for eksempel blåt lys skulle virke bedre. Alle lysapparater bør have en skærm foran lyskilden dels for at fordele lyset så det ikke blænder og dels for at holde det ultraviolette lys, som kan skade øjnene, tilbage. En stor skærm har den fordel at man ikke så let mister lysstyrke hvis man drejer hovedet en smule.

Hvor længe varer lysbehandling

Længden på hver enkelt lysbehandling afhænger blandt andet af lysstyrken på apparatet. Vi regner med at 30 minutter ved 10.000 lux, svarer til to timer ved 2500 lux (10.000 lux svarer til dagslys på en letskyet dag). De fleste lidelser kan behandles med 10.000 lux i 30 minutter. Nogle personer vil have brug for længere tid, mens andre muligvis kan klare sig med kortere.

Antallet af dage med lysbehandling vil afhænge af lidelsen: Jetlag kræver ofte kun få dages behandling (en til fire dage). Andre tilstande (for eksempel tidlig morgenopvågning) kan kræve regelmæssig brug af lys.

Hvordan virker lys på søvnforstyrrelser?

Søvnens placering på døgnet påvirkes af forskellige faktorer men lyset er den vigtigste indstiller af døgnrytmen. Det er hovedsageligt lysets påvirkning, som gør, at vi omstiller os til en ny døgnrytme efter rejser til for eksempel USA.

Lyset kommer ind gennem øjnene og påvirker en lille kerne dybt inde i hjernen (det indre ur). Denne kerne styrer døgnrytmen. Tidspunktet på døgnet afgør, i hvilken retning døgnrytmen forskydes når man får lysbehandling. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken slags lidelse eller symptomer, som skal behandles.

Hvornår på døgnet gives lysbehandling?

Tidspunkterne for lysbehandling varierer alt efter hvilken tilstand som skal behandles:

Hvis man vågner for tidligt skal lysbehandlingen være om aftenen:

Lysbehandling givet om aftenen vil således forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt, med det resultat at man falder senere i søvn og sover længere om morgenen. Effekten på døgnrytmen er størst, jo nærmere på sengetid, lysbehandlingen gives.

Hvis man har svært ved at vågne skal lysbehandlingen være om morgenen:

Lysbehandling givet efter opvågning forskyder døgnrytmen den anden vej, og vil bevirke, at man vågner tidligere om morgenen og derfor bliver træt og kan sove tidligere om aftenen. Effekten på døgnrytmen er størst, jo nærmere på opvågningstidspunktet lysbehandlingen gives.

Som man kan forstå, kan lysbehandling givet på et forkert tidspunkt faktisk forværre søvnproblemer. Det er derfor meget vigtigt at afklare, hvilken slags søvnproblem man har, og i hvilken retning man ønsker at skyde døgnrytmen.

Hvilke søvnforstyrrelser bruger man lysbehandling til?

Tidlig morgenopvågning

Mange personer klager over, at de vågner tidligt om morgenen. Det kan være et symptom på alvorlig sygdom (for eksempel depression). Det kan også være et udtryk for døgnrytmeforstyrrelse. Lysbehandling om aftenen vil kunne forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt, og undersøgelser viser, at søvnen kan forlænges med op til en til to timer.

Forsinket søvnfasesyndrom (når man ikke kan falde i søvn)

Almindeligvis virker lysbehandling ikke ved problemer med at falde i søvn. Der er dog enkelte, som har forskudt døgnrytme. De falder ikke i søvn før langt ud på natten, men har ingen problemer med at sove. Det betyder, at de kan sove til langt ud på dagen. I de tilfælde kan man behandle med lys for at flytte døgnrytmen tilbage på plads. Behandlingen gives efter normal opvågning, og det anbefales, at behandlingstidspunktet flyttes en time tilbage (tidligere på dagen) fra dag til dag, indtil man har nået det tidspunkt, den pågældende person gerne vil vågne på.

Natarbejde

Lysbehandling kan bruges til at ændre døgnrytmen for natarbejdere. Om det er ønskeligt kommer an på, hvor mange nætter i træk natarbejdet varer.

Lysbehandling om aftenen og tidlig nat i starten af en periode med natarbejde vil kunne forskyde rytmen til et senere tidspunkt. Det kan gøre det lettere at fungere om natten og give bedre søvn efter natskiftet.

Behandlingen bør tilpasses den enkelte arbejders døgnrytme. Efter en periode med natarbejde kan lys bruges til at ændre døgnrytmen tilbage til det normale igen.

Nogle undersøgelser har vist at briller der filtrerer det blå lys ude kan modvirke en del de forstyrrelser som natarbejde giver på grund af lyseksponeringen om natten. Det samme kan opnås ved anvendelsen af rødligt lys på arbejdet.

Efter flyrejser (jetlag)

De fleste som har rejst over tidszoner ved, hvordan det kan føles. Det tager altid tid at omstille sig til en ny døgnrytme. Korrekt brug af lysbehandling vil kunne reducere den tid, det tager at ændre rytmen.

Behandlingen er afhængig af det antal tidszoner, som passeres, og også om man rejser vest- eller østover. Det er derfor vanskeligt at give konkrete retningslinjer på, hvornår lysbehandling bør gives (se jetlag). Men husk at lysbehandling om aftenen (tænkt udfra afrejsestedet) vil forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt og omvendt ved lysbehandling om morgenen. (se jetlag ). Men husk at lysbehandling om aftenen (tænkt udfra afrejsestedet) vil forskyde døgnrytmen til et senere tidspunkt og omvendt ved lysbehandling om morgenen.

Bivirkninger af lysbehandling

Lysbehandling giver få bivirkninger. Enkelte klager over ubehag i øjnene og hovedpine og enkelte kan føle sig "gearet". Disse problemer ses specielt de første dage med behandling. Der er ikke rapporteret om alvorlige skader på øjnene selv efter længere tids brug. Har man øjensygdomme, eller har man tidligere haft øjensygdomme, bør man kontakte øjenlægen, før behandling igangsættes. Ellers bør alle bivirkninger, som eventuelt opstår under lysbehandlingenrapporteres til lægen som har startet behandlingen.

Alle anbefales at opsøge læge eller andet professionelt sundhedspersonale, før der startes på en lysbehandling. Husk at lysbehandling kan være skadelig ved enkelte sygdomme og ved brug af visse medikamenter.

Internationale hjemmesider for lysbehandling:

Nonprofit hjemmeside for lys behandling:

www.cet.org

Videnskabeligt selskab for døgnrytmer og lys:

www.sltbr.org

Læs mere om SØVNLIDELSER

Sidst opdateret: 21.03.2016