 |  |
Næseblod - hvordan stopper man det? |
 |
 |
Af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Næseblod - hvad gør jeg?
Næseblod opstår, når et lille blodkar i næsen brister. Der skal
ikke altid så meget til. Enhver blødning bør selvfølgelig stoppes, og normalt er det ikke svært.
|
Vagtlægens spørgsmål:
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke
spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Så kan du forberede dig bedst muligt. |
Hvad vagtlægen altid spørger om:
CPR-nummer - eller fødselsdato.
Ved aftalt besøg
Husk at sikre dig, at lægevagten
har den rigtige adresse. Husk at oplyse det
telefonnummer, du ringer fra. |
| 1. Har du haft det tidligere?
|
Nej:
Lægen vil give
dig råd om, hvorledes du skal standse blødningen. |
Ja:
Hvad har du gjort
for at standse blødningen? |
| 2. Har du været forkølet? |
Nej:
Så er blødningen
ikke opstået i forbindelse med en
infektion. |
Ja :
Det er hyppigt at
få
næseblod i forbindelse med forkølelse
på grund af de opsvulmede slimhinder. |
| 3. Får du blodfortyndende medicin?
|
Nej:
Heller ikke magnyl eller kodimagnyl? |
Ja:
Hvornår har du
sidst fået kontrolleret blodprøver: Er der ændret i
medicinen? |
| 4. Har du forhøjet blodtryk? |
Nej:
Ved
tilbagevendende næseblødning, som er svær at stoppe, bør du få kontrolleret dit
blodtryk hos din egen læge. |
Ja:
Hvornår har du
sidst fået
kontrolleret dit blodtryk?
Måske skal du have foretaget ny kontrol. |
|
Hvad skyldes næseblod?
Næseblod kan komme af forskellige
grunde blandt andet
højt blodtryk,
åreforkalkning eller i løbet af
vinteren, fordi næseslimhinden tørrer ud, og så kan en enkelt kraftig pudsen
næse godt rive op i de små sarte blodkar lige inden for næseåbningen.
Også selv et let slag mod næsen kan få blodet til at
dryppe.
De fleste børn har det med at pille i næsen, hvilket også kan
rive hul og give næseblod.
|
Hvordan stopper jeg næseblod?
Du skal ikke lægge dig ned, men derimod sidde eller stå
op.
Tryk næsen sammen med pege- og tommelfinger, lige neden for den
hårde del af næsen. Hold dette tryk i femten minutter. Forsøg eventuelt denne
procedure to-tre gange.
Hovedet skal være let bagoverbøjet. Sæt dig i en stol, men læg
dig ikke ned. Læg eventuelt en pose is i et viskestykke (aldrig is direkte på
huden) på næseryggen for at nedkøle næsen, det får de små blodkar til at trække
sig lidt mere sammen.
|
Hvordan undgår jeg næseblod igen?
Lad være med at pille. Undgå at få udtørret næseslimhinden;
undgå røg, brug eventuelt en luftfugter om vinteren, hvis det er et vedvarende
problem.
Får du
blodfortyndende medicin, kan det
være, det skal justeres.
Gå til lægen og få
målt blodtrykket. I det hele taget
bør man som voksen kontakte lægen med mindre, at der er en åbenlys grund til,
at næseblødningen er tilbagevendende.
Se mere på siden om
næseblod.
|
Hvad skal jeg holde øje med?
Hvis du tit går og får næseblod tilsyneladende uden grund, så
skal det undersøges. Man skal heller ikke sluge for meget blod, så vil man
enten kaste op eller få sort afføring.
Du kan have
for højt blodtryk, som skal
behandles.
Eller det kan være en
næsepolyp, som også kan
behandles.
|
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Hvis blødningen ikke stopper, efter at du har fulgt
de ovenstående råd. Blødningen er voldsom, du får hjertebanken,
kortåndethed og bleghed. Du kan mærke, at blodet løber ned i munden
samtidigt med, at du holdet trykket på næseryggen.
Find telefonnummeret på vagtlægen her
|
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Du ofte har næseblod. Hvis du får
blodfortyndende medicin, og næseblodet vender tilbage. |
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Middel mod næseblod
Gaze til næseblod
|
|
|
Sidst opdateret: 31.10.2003
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|