 |  |
Sår og skrammer - hvordan behandler jeg? |
 |
 |
Af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Om sår og skrammer
Sår og skrammer kan være hudafskrabninger, stik- og snitsår
eller bid fra dyr og mennesker. Når der går hul på huden, så er det sted på
kroppen ubeskyttet mod sygdomsfremkaldende bakterier. Der er det ikke nok at
standse blødningen. Såret skal renses, så der ikke kommer betændelse. Sår kan
også opstå uden ydre påvirkning, for eksempel som en følge af
betændelsestilstand, og det skal behandles.
|
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål
vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Så
kan du forberede dig bedst muligt.
|
Hvad vagtlægen altid spørger om:
Navn på den syge person.
CPR-nummer - eller fødselsdato.
Ved aftalt
besøg
Husk at sikre dig, at lægevagten har den rigtige
adresse. Husk at oplyse det
telefonnummer, du ringer fra. |
|
1. Hvad er der sket?
|
Har barnet skåret sig? Er det et
bidsår? Så er der specielle retlingslinier. |
Er barnet faldet og har slået sig? |
|
2. Har barnet andre skader end såret?
|
Nej:
Stop blødningen og rens
såret. Så kan du også bedre bedømme, om der skal gøres
yderligere. |
Ja:
Er der mistanke om brud eller
skade på ledbånd? |
|
3. Hvor sidder såret?
|
Sidder såret
i hovedet eller i ansigtet? Ved sår
på læberne, skal du være opmærksom på, om der er
tandskade. Måske skal
lægen behandle det, så det bliver så pænt, som muligt. |
Sidder såret på hænderne eller over led? Der kan
være specielle forhold. Spørg eventuelt lægen. |
|
4. Hvornår er skaden sket?
|
Er den lige sket, så gør som beskrevet ovenfor. |
For flere timer siden?
Vær
opmærksom på, at skader ikke må være mere end seks timer gamle, hvis de skal
sys. |
|
5. Hvad har du gjort indtil nu?
|
Hvis du har gjort som ovenfor, og såret er rent og ikke skal
sys, må du sættte plaster eller forbinding på. Lad være med at komme
for eksempel brintoverilte i såret. |
Læs mere om førstehjælp - hvad alle bør
vide.
|
|
6. Tror du såret skal sys?
|
Nej:
Hold såret rent og tørt de
næste dage og hold øje med, om der kommer betændelse. Er
stivkrampevaccinationen i orden?
|
Ja:
Aftal med vagtlægen, om du
skal komme i konsultationen, eller om du skal tage på skadestuen. |
|
Hvorfor får mit barn sår og skrammer?
Børn leger og bevæger sig meget. Nogle børn er tilsyneladende
fuldstændigt frygtløse, når de klatrer i træer og farer afsted. Og det er også
alle tiders. Livet skal leves.
Derfor vil især meget aktive børn slå sig og få skrammer
indimellem. Man kan ikke beskytte sig mod alt. De fleste sår og skrammer kan
heldigvis klares med almindelig sårpleje og trøst.
|
Hvor sygt er mit barn?
Se på sårets udseende og størrelse og barnets almentilstand. Det
er meget naturligt, at barnet er forskrækket, og uskadelige hudafskrabninger
kan jo også gøre ret ondt.
Hvis du selv kan rense såret, du kan få blødningen til og
stoppe, og dit barn ellers har det godt, opfører sig som det plejer og ikke har feber eller tiltagende smerter, er det ikke nødvendigt at tage til
lægen.
|
Mit barn har det nogenlunde - hvad kan jeg gøre?
-
Rens såret omhyggeligt med sæbevand, da det forebygger
betændelse. Ved hudafskrabninger er det naturligt, at der sker en udsivning af
lymfevæske. Det er det klare, let gulllige væske i såret. Det er ikke
betændelse, men virker som et sårdække, så lad det blot være. Det må dog aldrig
se plumret ud.
-
Forsøg at standse en eventuel blødning ved at trykke på såret
og holde presset et stykke tid.
-
Vurder, om såret bløder eller gaber så meget, at det skal sys.
Snitsår der er under 1,5 centimeter langt og 0,5 centimeter dybt, ikke gaber og
ikke sidder i ansigtet eller tæt på led, kan du selv behandle.
-
Brug plaster, der ikke er for lufttæt. Skift plasteret efter et
par dage, hvis forbindingen bliver våd, eller det bløder igennem.
|
Kan jeg bruge medicin?
Brug sæbe og vand til at rense såret eller skrammen. Medicin er
ikke umiddelbart nødvendigt, men hvis der går betændelse i såret, så skal der
behandling til.
Vær opmærksom på, hvornår dit barn sidst fik foretaget en
stivkrampevaccination.
|
Hvornår bliver sår og skrammer kritiske?
-
Hvis såret ikke kan renses eller holdes rent, eller det ikke
vil hele.
-
Hvis dit barn får feber og tiltagende smerter.
-
Hvis såret bliver varmt, rødt eller hævet. Det betyder, at der
er en betændelse igang.
-
Hvis der kommer puds, uklart gullig-grønt snask, sammen med
varmen og hævelsen.
Vær roligt opmærksom. Betændelse skal behandles. Du må bruge din
sunde fornuft og se, hvornår du skal henvende dig til lægen for at få hjælp til
at behandle såret.
Læs også
vagtlægen om medicin til børn
|
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Der er pulserende blødning. Du ikke kan gøre såret
rent. Såret er et bidsår fra menneske eller dyr. Du
skønner, at såret skal sys. Stivkrampevaccination Der
støder feber og tiltagende smerter til efter nogle dage.
Find telefonnummeret på vagtlægen her
|
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Der er tegn på betændelse i såret. Såret ikke vil
hele. Såret er kommet uden synlig grund |
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Vaccine mod stivkrampe og difteri
|
|
|
Sidst opdateret: 31.10.2003
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|