Sociale støttemuligheder ved ADHD hos børn

Børn med ADHD er forskellige, og børnene kan have forskellige grader af vanskeligheder. Der er derfor ingen facitliste over, hvor meget hjælp man kan få - der skal foretages en konkret individuel vurdering af det enkelte barn og den enkelte familie med henblik på at yde den rigtige hjælp. Hvis man får man afslag på noget, kan man bede om en begrundet afgørelse med klagevejledning.

Hjælp i skolen

Kommunerne har ansvar for at give alle børn i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud - også elever med særlige behov, herunder de elever der før har modtaget specialundervisning. Fra skoleåret 2012–2013 skal elever med særlige behov så vidt muligt indgå i den almindelige folkeskole. Specialundervisning vil fremover kun omfatte støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer. Elever med et mindre behov skal fortsat have den nødvendige støtte for at kunne få et udbytterigt skoleforløb, men der vil ikke længere skulle træffes en afgørelse om specialundervisning i hvert enkelt tilfælde. Skolestrukturen skal understøtte inklusion, og kommunerne sætter fokus på kompetencer og kompetenceudviklingsstrategier. Nogle kommuner har ansat ´inklusionspædagoger, andre har organiseret undervisningen med 2 lærersystemer, flere benytter undervisningsdifferentiering og deler eleverne i mindre grupper nogle timer om ugen m.v.

Det er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, der i samråd med forældrene og barnets skole vurderer barnets støttebehov og kan henvise til specialundervisning. Man kan som forældre henvende sig til skolen eller direkte til PPR, hvis man ønsker råd og vejledning om støttemulighederne i skolen, og hvis det vurderes, at barnet grundet sin ADHD har behov for at være i en mindre gruppe, kan barnet blive tilknyttet en gruppeordning, der typisk ligger på en almindelig folkeskole. Her er barnet i skærmede omgivelser med færre børn. Børn med stort støttebehov kan henvises til specialskole i egen eller anden kommune eller i regionens specialtilbud.

Både i specialtilbud og i den almindelige klasse kan der ydes specialpædagogisk støtte for eksempel i form af en kuglepude eller andre hjælpemidler, der kan afhjælpe barnets vanskeligheder. En kuglepude (en pude med kugler i til stolen) kan for nogle børn med ADHD dæmpe noget af den uro, barnet har og medvirke til, at barnet bliver siddende roligere på stolen.

Henvises barnet til et tilbud langt fra hjemmet, vil der som hovedregel være kørselsordning, hvis barnet ikke selv kan tage frem og tilbage.

Efterskole

Mange unge har et ønske om at komme på efterskole. Det gælder både unge med og uden handicap eller kronisk sygdom. Det er almindeligt at tage på efterskole, og det er som udgangspunkt en udgift, som forældrene betaler. Dog kan der ansøges om dækning af de udgifter, der er en direkte følge af den unges ADHD.

Støtte i undervisningstiden søges af efterskolen i Uddannelsesstyrelsen, mens støtte i fritiden vurderes af den unges sagsbehandler i hjemkommunen. Støtte i fritiden kan for eksempel være støtteperson, der kan have opgaver som støtte til struktur, støtte til den sociale kontakt med kammeraterne m.v.

Annonce (læs videre nedenfor)

Uddannelsesvejledning

Unge med særligt støttebehov kan henvende sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, om hjælp til uddannelsesplanlægning. Man kan henvende sig fra barnet går i 6.klasse, og indtil den unge er 25 år. Spørg på skolen, hvem der er UU-vejleder eller gå ind på www.ug.dk , og find den lokale UU-afdeling.

Hjælp i dagligdagen

Hvis man som forældre har brug for støtte i det daglige, kan man henvende sig til kommunen. Kommunerne har organiseret sig forskelligt. I nogle kommuner sagsbehandles børn med ADHD i en Handicapafdeling – i andre kommuner behandles de i Børne- og unge afdelingen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Handicapkompenserende ydelser

Forældre kan i særlige situationer være berettiget til dækning af de ekstra omkostninger, der kan være grundet barnets ADHD. Se i afsnittet "Hvem kan få handicapkompenserende ydelser" længere nede, hvem der er omfattet.

En del forældre har en række merudgifter på grund af barnets funktionsnedsættelse. Det kan for eksempel være et større forbrug af tøj, fordi børn med ADHD ofte slider og ødelægger mere end andre børn, der kan være ekstra vasketøj, fordi barnet griser sit tøj, ligesom forældrene kan have udgifter til barnets ADHD medicin. Nogle forældre kan have gavn af handicaprettede kurser, hvor forældrene undervises i forståelse af barnets lidelse for bedre at tage kunne vare på barnet og dets vanskeligheder. Merudgifterne skal være nødvendige, og udgiften skal i 2013 overstige 4.440 kr. årligt, for at man er berettiget til dækning efter servicelovens § 41.

Hvis det er nødvendigt, at en af forældrene får nedsat arbejdstid for bedre at kunne tage sig af barnet med ADHD, kan den mistede indtægt helt eller delvis erstattes efter servicelovens § 42. Der er loft over kompensationen, og sagsbehandleren vil yde yderligere råd og vejledning ud fra en vurdering af familiens konkrete situation.

Hvem kan få handicapkompenserende ydelser?

Det er dog ikke alle børn med ADHD, der er berettiget til handicapkompenserende ydelser efter servicelovens §§ 41 og 42. For at være berettiget, skal der skal være tale om det, man kalder en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk lidelse. En betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse betyder, at barnet har nogle så store vanskeligheder, at det er nødvendigt at sætte ind med en særlig indsats i det daglige. Så hvis barnet klarer sig i dagtilbud eller skole uden eller med minimal støtte, vil barnets vanskeligheder ikke blive vurderet som betydelige eller indgribende. Det er sagsbehandleren, der på baggrund af indhentede oplysninger vurderer, om barnets vanskeligheder er betydelige eller indgribende nok til, at barnet er omfattet af de handicapkompenserende ydelser.

Særlig støtte - blandt andet familierådgivning, kontakperson og aflastning

Det kan være vanskeligt at være forældre eller søskende til et barn med ADHD. Der kan derfor være behov for familierådgivning eller familiebehandling, ligesom aflastning kan medvirke til, at forældrene får ny energi og til, at de kan tage sig af søskende til barnet med ADHD.

Større børn og unge med ADHD kan have glæde af en fast kontaktperson, der kan støtte den unge i det, der er svært på grund af ADHD.

Hvis familien ikke magter at have barnet boende hjemme, og kommunen vurderer, at en anbringelse udenfor hjemmet er nødvendig, kan barnet flytte til en døgninstitution, på et opholdssted eller i familiepleje. Forældrene har fortsat forældremyndigheden, når barnet er anbragt udenfor hjemmet, og barnet kan komme hjem på besøg, deltage i ferier og lignende i det omfang, det skønnes relevant. Der vil som hovedregel blive beregnet en forældrebetaling for barnets ophold.

Familierådgivning / - behandling kan foregå i hjemmet eller på et behandlingstilbud i eller udenfor kommunen. Aflastning kan foregå på en institution med særligt kendskab til ADHD, i en aflastningsfamilie eller på et opholdssted, og barnet kan være i aflastning i 1-2 døgn og op til 3 uger ad gangen. Der er ofte tale om aflastning en weekend om måneden og en dag om ugen.

Hvordan opnår man støtte?

Det kan være en lang proces at få vurderet og bevilget særlig støtte. For at komme i betragtning, skal der være en bekymring for barnets eller den unges trivsel og udvikling, og det skal være godtgjort, at der er et behov for særlig støtte, for at barnet kan komme i bedre trivsel. For at sagsbehandleren kan tilbyde den rette støtte, skal hun i samarbejde med forældrene udarbejde en børnefaglig undersøgelse, og hun skal have en samtale med barnet, hvorefter hun kan vurdere, om barnet og familien er berettiget til støtte. Hvis særlig støtte kan bevilges, udarbejder sagsbehandleren i samarbejde med forældrene en handleplan, der peger på formålet med støtten, og hvad der skal til for at opnå en bedre dagligdag for barnet og familien.

Dog kan behovet for aflastning i nogle tilfælde vurderes uden en børnefaglig undersøgelse, hvis formålet er afløsning og aflastning af forældrene, og der i øvrigt indhentes oplysninger, der godtgør behovet.

Nogle familier vil være berettiget til både handicapkompenserende ydelser og særlig støtte, mens andre familier vil være berettiget til enten handicapkompenserende ydelser eller særlig støtte. Det beror på en konkret indviduel vurdering, og det er derfor vigtigt, at man som forældre giver sagsbehandleren et billede af familiens liv med barnet, så kommunen kan sætte ind med den rette støtte.

For yderligere rådgivning henvises til socialrådgiveren i ADHD foreningen , der er en forening for borgere med ADHD og deres pårørende.

Læs mere om ADHD

Sidst opdateret: 04.02.2013