Kan kunstige negle give neglesvamp?

Spørgsmål:

Kære Merete,

Jeg ville bare høre, om man godt kan få neglesvamp af kunstige negle? kender du nogle steder, hvor jeg kan læse mere om mit spørgsmål?

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger.

Jeg har desværre ingen erfaring med eller viden om kunstige negle, hvorfor jeg kun kan hjælpe dig ud fra rent teoretiske overvejelser.

Jeg vurderer, at man ikke kan blive smittet med neglesvamp ved anvendelse af kunstige negle. Derimod kan en eksisterende neglesvamp muligvis blive forværret, hvis man anvender kunstige negle og dermed ikke har så god mulighed for at observere, hvis ens negle ændrer udseende.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge

Sidst opdateret: 29.04.2004