OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan det være farligt for ens helbred at drikke for meget mælk?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Det drejer sig ikke om en sygdom, men mere et ernæringsråd. Mælk er jo altid sundt, men jeg har fået for øren, at det kan være farligt for ens helbred at drikke for meget mælk. Jeg er ellers sund og rask men elsker mælk og drikker 1-2 liter øko-sødmælk om dagen. Er det for meget? Og kan det være farligt, og i så fald, i hvilken forstand?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Mælk har i de senere år været genstand for mange påstande og beskyldninger. Man anbefaler, at alle drikker ½ liter mæk om dagen, børn såvel som voksne. Mælk er den væsentligste kilde til calcium (kalk), og den anbefalede daglige dosis for børn udgør 600 mg, hvilket svarer til indholdet i ½ liter mælk. I tillæg indeholder mælk en del vitaminer, særligt B-vitaminer, samt en række andre sporstoffer som fosfat, selen og magnesium. En krop i vækst er afhængig af disse ting, og derfor har særligt børn et behov for mejeriprodukter, specielt i forbindelse med knogle- og tandvækst. Ser man på mælkens sammensætning, er der stort set ingen forskel på indholdet af de gavnlige stoffer i de forskellige mælketyper, forskellen ligger altså primært i indholdet af fedt.

Det er derfor anbefalelsesværdigt at vælge så fedtfattig en mælk som muligt. Indholdet af fedt påvirker nemlig energiindholdet i produktet, og energiindholdet i eks. sødmælk er faktisk højere end i sukkerholdig sodavand. Indtager man andre mejeri-produkter, er man nødt til i hver enkelt tilfælde at vurdere indholdet af de forskellige stoffer, men da mælk almindeligvis er den største kilde, bør den have størst bevågenhed. Et indtag på 1-2 liter mælk dagligt behøver ikke at betyde noget som helst, men i den mængde er det især vigtigt at huske på indholdet af fedt i produktet. Hvis man som du drikker sødmælk, kan der blive tale om store mængder animalsk fedt, hvilket ikke er sundt på længere sigt, og du bør skifte til skummetmælk eller minimælk. Dertil kommer at så stort et indtag af mælk vil udgøre en betydelig del af det daglige kaloriebehov.

Spædbørn bør ikke have komælk i deres diæt før 12 måneders-alderen, og derefter kan den introduceres gradvist. Årsagen er, at en del spædbørn tåler mælken dårligt i den alder, men med tiden forsvinder dette. Kun 1-2% af danskere er egentlige mælkeallergikere. Mælkeallergi skyldes en reaktion på proteinet i mælken, som primært udgøres af kasein. Mælkeallergi kræver, at man fjerner mælk fra sin kost. Mælkeallergi må ikke forveksles med "mælkeoverfølsomhed", laktoseintolerans, som skyldes, at man ikke tåler mælkesukkeret laktose. Årsagen til dette er en mangel i tarmen på det enzym, som omsætter laktose til simple kulhydrater, som kan optages i kroppen. Effekten bliver ”dårlig mave” som et forbigående symptom. Det kan overvindes ved enten at fjerne mælk fra sin kost, alternativt tilsætte det manglende enzym kunstigt ved at indtage det sammen med mælken.

Mælkeallergi og laktoseintolerans kan adskilles via undersøgelser foretaget af den praktiserende læge. I den senere tid er det blevet populært at følge en mælkefri diæt. Det er i bedste fald uhensigtsmæssigt og i værste fald egentligt uansvarligt hos børn. Det er under alle omstændigheder ikke noget, man bør gøre, uden at konsultere en læge først. Der tegner sig et billede af, at fortalere for denne type diæt mener sig misforstået af den etablerede videnskab, men fakta er fortsat, at der ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for de påstande, som fremsættes omkring mælks dårligdomme. De er i vid udstrækning baseret på enkelte personers egne erfaringer og derfor ikke noget, som automatisk kan overføres til alle andre. Der er ingen holdepunkter for, at mælk er involveret i fremkaldelsen eller forværringen af visse sygdomme. Man skal ikke ukritisk acceptere mælk som en problemfri del af vores kost, og derfor forskes der også utrolig meget på det område. Der er fortsat mange aspekter som er uafklarede, men indtil videre er anbefalingerne omkring mælk uændrede.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 25.11.2008