10 gode råd til mænd om fertilitet

1) Få børn i en tidlig alder

Mandens frugtbarhed er ikke på samme måde relateret til alder som hos kvinden. Sædkvaliteten påvirkes kun få procent fra år til år, men volumen af sæden og sædcellernes evne til at bevæge sig falder kontinuerligt fra manden er 20 år, til han bliver 80 år. Nedsat sædkvalitet hos unge mænd skyldes typisk andre årsager. Det kan for eksempel være medfødt, kan være forårsaget af en operation, sygdom eller livsstilsfaktorer (rygning, overvægt, hash).

Alderen får først en betydning for sædkvaliteten omkring 40-50-årsalderen. Dog kan mandens alder påvirke, hvor lang tid det tager at blive gravid og risikoen for abort.

Hvis manden er under 25 år, tager det gennemsnitligt 4,5 måned at gøre sin partner gravid. Er han over 40 år, tager det gennemsnitligt to år (hvis kvinden er under 25 år). Det tager fem gange så lang tid at blive gravid, hvis manden er over 45 år.

For par i IVF-behandling er risikoen for ikke at få en baby fem gange højere, hvis manden er 41 år eller ældre.

Risikoen for abort er dobbelt så høj for de kvinder, der har en mandlig partner over 45 år i forhold til de kvinder, der har en partner under 25 år.

Børn med fædre, der er 40 år eller ældre, har fem gange så stor risiko for at have autisme end børn, der har fædre under 30 år.

2) Pas på klamydia

Den hyppigste sexsygdom er klamydia. Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år smittes cirka 50.000 personer – primært unge under 25 år – med klamydia. Men der diagnosticeres cirka 34.000 personer med klamydia hvert år.

Klamydiainfektionen forårsages af bakterien Chlamydia Trachomatis, hvilken kan medføre betændelse i bitestiklen hos mænd. Betændelsen i bitestiklen kan aflukke sædlederen, så sædcellerne ikke kan komme igennem. Det kan også være årsag til ufrivillig barnløshed.

3) Stop med at ryge

Er man mand og ryger, nedsættes sædkvaliteten også ved rygning. Det er især bevægeligheden og koncentrationen af sædceller, der falder i takt med, at mængden af cigaretter øges. Faldende fertilitet på grund af rygning, kan allerede ses ved personer, der ryger en halv pakke cigaretter om dagen. Effekten hos mænd er reversibel, hvilket vil sige, at hvis man stopper med at ryge, bliver fertiliteten den samme, som hvis man ikke røg.

Læs mere: Rygestop

4) Undgå cannabis

Cannabis er et illegalt rusmiddel, der primært anvendes af unge under 24 år. Der er få studier, der har undersøgt sammenhængen mellem frugtbarhed og brug af cannabis. Studierne viser dog, at cannabis nedsætter frugtbarheden hos mænd.

Et nyere studie har vist, at både koncentrationen, antallet af sædceller, sædcellernes evne til at bevæge sig og udseendet var op til næsten 30 procent lavere hos mænd, der røg cannabis mere end en gang om ugen.

Jo mere cannabis man ryger, desto dårligere "svømmeevne" hos sædcellerne. Herudover kan cannabis påvirke sædcellernes energicenter, hvilket betyder, at sædcellerne bliver inaktiverede. Cannabis reducerer også mænds testosteron-niveau.

5) Vær aktiv

Fysisk aktivitet omfatter et bredt spektrum lige fra hverdagsaktiviteter til hård fysisk aktivitet. Det er vigtigt at være aktiv hver dag, da man herved forebygger en lang række sygdomme, specielt hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Ved at være aktiv opnår man positive fysiologiske ændringer af for eksempel hjertet, kredsløb og muskler, men også dit stofskifte og hormonsystem påvirkes. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man er aktiv mindst en halv time dagligt med moderat til høj intensitet.

Der er uenighed blandt forskerne, når det handler om mænds frugtbarhed i form af sædkvalitet og fysisk aktivitet. Nogle studier viser en positiv sammenhæng, andre viser en negativ sammenhæng, mens nogle ingen sammenhæng viser. Den store forskel skyldes formentlig, at det er svært at sammenligne fysisk aktivitet fra studie til studie, da type, hyppighed og intensitet varierer.

Nedsat frugtbarhed og dårlig sædkvalitet ses dog ofte hos meget aktive mænd som langdistanceløbere og cykelryttere, hvilket kan skyldes, at de har en negativ energibalance. Nogle studier viser, at varme, kulde og tryk på testiklerne måske kan påvirke sædkvaliteten, hvilket kan have betydning for eksempelvis langdistancecykling. Men resultaterne er ikke så entydige eller overbevisende, at det har givet grund til særlige anbefalinger.

6) Undgå overvægt

Overvægt udgør et alvorligt sundhedsproblem i hele den vestlige verden og antallet er stigende. Blandt mændene er 28 procent af de 16-24 overvægtige eller svært overvægtige, stigende til 38 procent blandt de 25-34-årige og 60 procent blandt de 35-44-årige. Mænds frugtbarhed påvirkes af overvægt, da det nedsætter sædkvaliteten. Jo større BMI – desto større indvirkning på sædkvaliteten.

Flere studier har vist, at antallet af sædceller pr. ml falder med stigende overvægt. Herudover viser enkelte studier, at både sædcellens udseende og evne til at bevæge sig påvirkes negativt af stigende BMI. Overvægtige mænd kan have lavere testosteronniveau og en højere forekomst af seksuel dysfunktion.

7) Undgå undervægt

Hos mænd har man set en sammenhæng mellem undervægt og nedsat frugtbarhed. Der er i nyere studier nemlig vist en sammenhæng mellem nedsat sædkvalitet og undervægt hos mænd. Et studie med knap 4000 sæddonorer viste, at undervægt havde en negativ betydning for både antallet af sædceller og deres evne til at bevæge sig.

8) Undgå så vidt muligt alkohol

Danskere er en af de nationer med det højeste alkoholforbrug i verden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 14 genstande om ugen.

Alkohol kan gøre det sværere mænd at gøre en kvinde gravid, da det nedsætter sædkvaliteten. Som med så mange andre livsstilsfaktorer, betyder mængden noget for risikoen. Jo mere – desto større indflydelse på frugtbarheden.

Sammenhæng mellem alkoholindtagelse og sædkvalitet peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten. Dog har et dansk studie vist, at et mindre alkoholindtag (fem genstande om ugen), kan påvirke mængden af den producerede sæd, sædkoncentrationen per ml og sædcellernes udseende negativt. Den største påvirkning af sædkvaliteten blev fundet hos mænd, der regelmæssigt drak mere end 25 genstande om ugen. Overdreven alkoholforbrug hos mænd har i nogle studier vist sig at reducere testosteronproduktionen drastisk og endog være årsag til, at testiklerne krymper. Det skyldes, at testosteron produceres i testiklerne. Testosteron er direkte involveret i næsten alle dele af den mandlige reproduktive proces, hvorfor en reduktion, forårsaget af alkohol, kan forårsage en række påvirkninger, herunder nedsat fertilitet og impotens eller manglende evne til at få erektion.

Da det stadig er uklart, hvor stor en effekt alkohol har på frugtbarheden, udover den længere ventetid, rådes både kvinder og mænd, der ønsker børn, til at have et beskedent til moderat alkoholforbrug.

9) Spis sundt

Kostens betydning for sædkvalitet er stadig uafklaret, men flere studier tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Forskerne har vist, at en kost bestående af frugt og grøntsager og lav indtagelse af kød og forarbejdede fødevarer hænger sammen med øget bevægelighed af sædceller. Modsat har flere studier fundet, at en kost med højt fedtindhold (enten forarbejdede fødevarer eller rødt kød) og sukker var sammenhængende med nedsat sædkvalitet. Man fandt en bedre sædkvalitet hos mænd, der spiste meget fisk eller mange mælkeprodukter (især mælk) med lavt fedtindhold.

Der er forsket meget i kosttilskud til mænd, og det tyder på, at enkelte kosttilskud kan have en gavnlig effekt på sædkvaliteten. Det drejer sig om D-vitamin, anti-oxidanter, folinsyre, B12 og zink. Det er dog utrolig vigtigt, at man ikke tager for mange kosttilskud eller for høje doser (udover anbefalet), da det kan få den modsatte effekt og ende med en forgiftning. Det tager op til tre måneder, fra sædcellen er dannet, til den kan befrugte et æg. Derfor skal manden tage kosttilskud i mindst to til tre måneder, før man kan se en effekt på sædcellerne. For langt de flestes vedkommende vil en sund og varieret kost dog være nok til at opnå det tilskud af vitaminer og mineraler, man har brug for.

Læs mere: Vidensråd for Forebyggelse

LÆS OGSÅ

Sidst opdateret: 24.04.2019