Annonce

Behandling med donoræg

Hvem kan blive behandlet med donoræg?

Kriteriet for at få denne behandling er, at kvinden ikke har funktionsduelige æg i æggestokkene. Man kan både blive behandlet som enlig kvinde eller som par. Hvis kvinden er enlig eller lever sammen med en anden kvinde, er behandlingen dobbeltdonation (kombination af æg- og sæddonation). Hvis kvinden skal behandles på en offentlig fertilitetsklinik, må hun ikke have børn i forvejen, og par må ikke have fælles børn.

Sygdomme som årsag til behandling med donoræg

  • Kvinder med Turner syndrom (født uden æggestokke).

  • Kvinder hvor begge æggestokke er fjernet ved en operation.

  • Kvinder der er gået for tidligt i overgangsalder (før 40 år).

  • Kvinder der har overlevet en kræftsygdom men hvor kemoterapi og strålebehandling har ødelagt æggestokkene.

  • Kvinder der er raske bærere af en arvelig sygdom, som de ikke ønsker at give videre til et barn.

Mislykkede forsøg med IVF/ICSI som årsag til behandling med donoræg

  • Behandling med donoræg kan overvejes hos kvinder og par, hvor der ved gentagne lejligheder i forbindelse med IVF/ICSI ikke har været enten modne æg eller kun få æg på trods af optimal og/eller maksimal hormonbehandling.

Min./max alder hos kvinden og manden ved behandling med donoræg

  • Både i offentligt og privat regi skal kvinden være fyldt 18 år for at modtage behandling med donoræg. I offentligt regi kan kvinden behandles med oplægning af nedfrosne, optøede embryoner frem til den dag, hun fylder 46 år, men æggene skal være doneret, inden hun fylder 41 år. I privat regi kan både donation og oplægning foregå frem til den dag, kvinden fylder 46 år.

  • Manden skal – som kvinden - være fyldt 18 år for at modtage såvel offentlig som privat fertilitetsbehandling. Der er ingen øvre aldersgrænse for manden.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke undersøgelser er der forud for behandlingen?

Kvinden: Der optages journal med fokus på kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk og stofskiftesygdom. Typisk skal kvinden også have lavet en ultralydsscanning af underlivet og blodprøvetagning med henblik på undersøgelse af de kvindelige kønshormoner. Hvis kvinden har Turner syndrom, skal hun forud for behandling have vurderet funktion af hjertet. Hos kvinder med Turner syndrom skal MR-scanning af hjerte og legemes-pulsåren (aorta) være normal.

Manden: Der optages journal, og en sædprøve analyseres. Der skal være så mange sædceller, at det er muligt at befrugte de donerede æg. Det vil for praktiske formål sige, at sædprøven som minimum skal være egnet til ICSI. Hvis manden ikke har duelige sædceller, kan parret tilbydes dobbeltdonation.

Begge: Begge skal undersøges for HIV og smitsom leverbetændelse type B og C (hepatitis B og C). Begge prøver skal være negative.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem må donere æg?

I Danmark må alle kvinder, der opfylder nedenstående krav, donere æg:

  • Kvinden skal være over 18 år og må ikke være fyldt 36 år.
  • Der må ikke være kendte alvorlige arvelige sygdomme i familien.
  • Kvinden skal være fysisk og psykisk rask.
  • Kvinden skal aflevere en negativ HIV-test, negativ hepatitis B og C-test og en negativ syfilis-test.
Annonce (læs videre nedenfor)

Ventetid og udvælgelse af æg

De fleste fertilitetsklinikker har en venteliste til donoræg. Ventetiden varierer meget fra klinik til klinik - fra mellem 3 måneder til 1½ år. Man kan orientere sig på den enkelte kliniks hjemmeside.

Da der er knaphed på æg, er det ikke altid muligt – som ved sæddonation – at matche hår og øjenfarve samt vægt og højde.

Annonce (læs videre nedenfor)

Donationsformer

Som modtager af donoræg kan der i dag vælges mellem anonym donation og ikke-anonym donation.

Anonym donation

Ved anonym donation videregiver ægdonor kun basisoplysninger, det vil sige hårfarve, øjenfarve, hudfarve, højde, vægt og alder. Sidstnævnte skal bruges i forbindelse med nakkefoldskanning.

Ikke-anonym donation

Ved ikke-anonym donation er der 3 muligheder, nemlig: udvidet profil, åben – og kendt donation.

Ved udvidet profil er der mulighed for at få flere oplysninger om donor. For eksempel kan der være givet oplysninger om donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende. Det er ikke muligt at få oplysning om donors identitet på noget tidspunkt.

Det er til gengæld muligt ved åben donation. Oftest er der tale om, at donor giver tilladelse til, at et eventuelt barn må få oplyst hendes identitet, når barnet fylder 18 år. Ved kendt donation har ægmodtager og ægdonor kendskab til hinandens identitet.

Ved dobbeltdonation, det vil sige donation af både æg og sæd, skal mindst en af donorerne være ikke-anonym.

Aflevering af donoræg

Donoræg fås i dag helt overvejende fra kvinder, der ikke er i fertilitetsbehandling, såkaldte ”fertile donorer”. Kravene til en ægdonor ses ovenfor.

Ægdonorerne gennemgår en hormonbehandling med henblik på at udvikle 8 til 10 ægblærer. Hormonbehandlingen består i daglige indsprøjtninger med ægblæredannende hormon (FSH). Når æggene er modne, gives den ægløsende indsprøjtning, og 36 timer senere tages æggene ud ultralydsvejledt.

Aflevering af sædprøve

Den morgen, donor skal have taget æg ud, afleverer manden sædprøven. Sædprøven undersøges inden for få timer, og i de sjældne tilfælde, hvor sædprøven ikke er god nok, bliver manden bedt om at lave en ny. Det løser i langt de fleste tilfælde problemet. Æggene befrugtes i reagensglas ved IVF eller ved mikroinsemination (ICSI), afhængig af mandens sædkvalitet.

Drejer det sig om dobbeltdonation, har kvinden/parret forinden valgt sæddonor, og på dagen for ægudtagning tøs sædstrået.

Befrugtning og dyrkning af æg i laboratoriet

IVF eller ICSI

Befrugtningen af de donerede æg sker ved IVF eller ICSI afhængig af mandens sædkvalitet. Ved IVF tilsættes 150.000 sædceller til hvert æg, og befrugtning sker ”naturligt” i en dyrkningsskål. Ved ICSI udvælger bioanalytikeren én sædcelle per æg. ICSI anvendes, når manden har nedsat sædkvalitet.

Dyrkning af æg

Uanset om det er IVF eller ICSI, dyrkes æggene i en inkubator, hvor det er yderst vigtigt, at temperaturen er konstant. Æggene dyrkes typisk i op til 5 dage, hvor man undervejs holder øje med blandt andet befrugtning, antallet af celledelinger og udvikling til blastocyst. Det er optimalt, hvis det befrugtede æg har delt sig til en 4-celle i løbet af 2 dage og til en blastocyst på 5 dage.

Nedfrysning af befrugtede donoræg forud for behandling af ægmodtager

I takt med forbedrede fryseteknikker er graviditetschancerne ved frysebehandling sammenlignelige med frisk behandling. Mange fertilitetsklinikker vælger derfor at nedfryse de befrugtede donoræg, og når der er vished for, at der er "befrugtede æg i fryseren", kan ægmodtager starte den særlige hormonbehandling, der skal til, for at livmoderen kan blive klar til donation.

Der er forsat mulighed for at synkronisere donors og modtagers cyklus med henblik på frisk oplægning. Denne procedure kan imidlertid være besværlig og medfører en unødig lang hormonbehandling af ægmodtager, da hun skal være stand-by til at kunne modtage donerede æg i op til 50 dage.

Hormonbehandling af kvinden forud for behandlingen

Hvis kvinden forud for ægdonation tager kvindelige hormoner på grund af overgangsalder, stoppes disse i forbindelse med en blødning. Herefter startes en hormonbehandling med østrogen for at modne slimhinden i livmoderen. Typisk tager kvinden tabletter i 10 dage. En skanning vil afgøre, om slimhinden er klar til anden del af behandlingen. Herefter starter kvinden på progesteron-stikpiller, således at slimhinden er modtagelig for de donerede og befrugtede æg.

Hvis kvinden forud for ægdonation har regelmæssige menstruationer, starter man med 2 ugers forbehandling med næsespray for at afbryde kvindens cyklus. Ved næstkommende blødning startes hormonbehandling med østrogen, og så er forløbet ellers som ovenfor. Behandlingen med næsespray stoppes først, når kvinden starter på progesteron-stikpiller.

Oplægning af æg

Som hovedregel lægges kun 1 befrugtet æg tilbage i livmoderen, da æggene stammer fra unge donorer (max 36 år), og graviditetschancerne derfor er højere end ved anden fertilitetsbehandling. En anden og vigtig grund er, at risikoen for graviditetskomplikationer efter ægdonation er højere, end efter IVF/ICSI med egne æg. Denne risiko øges, hvis man venter tvillinger.

Efterbehandling med hormoner og magnyl

Efter ægoplægning forsætter kvinden uændret med tabletter og stikpiller, som indeholder henholdsvis østrogen og progesteron. Denne behandling forsættes frem til graviditetstesten. Er testen positiv, skal tabletter og stikpiller tages frem til 10. graviditetsuge. Herefter overtager moderkagen produktionen af disse to hormoner.

Fra 10. graviditetsuge anbefales tablet med magnyl 150 mg dagligt for at nedsætte risikoen for svangerskabsforgiftning, som er en af de graviditetskomplikationer, vi ser hyppigere hos ægdonerede sammenlignet med kvinder, der bliver gravide med egne æg. Man stopper med magnyl i 37. graviditetsuge.

Hvad kan man selv gøre for at øge graviditetschancerne?

  • Undgå rygning og alkohol
  • Drik ikke mere end 6 kopper kaffe om dagen
  • Tag tilskud af folinsyre
  • Følg de gængse kostråd

Fødselsrater

Fødselsraten er højere end ved andre fertilitetsbehandlinger, fordi æggene stammer fra unge kvinder. I 2021 var fødselsraten i Danmark 35,9 procent per ægoplægning.

Bivirkninger ved behandlingen

Næsespray, der afbryder kvindens cyklus, kan give symptomer på overgangsalder. Disse bivirkninger forsvinder, når østrogenbehandlingen starter. På kort sigt kan østrogentabletterne give væskeansamling i kroppen, hovedpine og brystspænding. Hvis behandlingen strækker sig over lang tid (flere år), er der en let øget risiko for at udvikle brystkræft. Stikpillerne indeholdende progesteron kan ligeledes give brystspænding og vægtændring.

Lovgivning

  • Ægdonation i Danmark kan foregå anonymt eller ikke-anonymt.
  • Ægdonation i Danmark skal foregå frivilligt og uden betaling. Det er tilladt at give en kompensation på 7.000 kr. per donation. Denne kompensation er skattepligtig (B-indkomst).
  • Basisoplysninger om donor inkluderer donors højde, vægt, hud-, hår- og øjenfarve. Desuden er det tilladt at oplyse om donors alder.
  • Det er ulovligt at importere donoræg fra udlandet til Danmark. Til gengæld må man gerne tage til for eksempel Spanien eller Tjekkiet og købe donoræg. Befrugtning af æggene og oplægning skal dog foregå i det pågældende land.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

Sidst opdateret: 23.06.2022

Annonce