Annonce

Solomor – at være enlig kvinde i fertilitetsbehandling

Siden 2007 har det i Danmark været tilladt for læger at yde fertilitetsbehandling også til enlige kvinder. Flere enlige kvinder vælger nu at søge fertilitetsbehandling som vejen til at blive mor.

Hvem vælger typisk at blive solomor?

I andre lande som England og USA har der aldrig været et forbud mod at læger gav fertilitetsbehandling til enlige kvinder. Fra undersøgelser i disse lande ved vi, at det typisk er kvinder i 30’erne med mange ressourcer og gode sociale og økonomiske forhold, som tager beslutningen om at blive mor alene efter donorinsemination . Beslutningsprocessen er grundig og ofte langvarig, og undervejs har kvinderne overvejet andre veje til moderskab som for eksempel adoption eller at blive gravid med en mand. Nogle af de bekymringer, kvinderne har, handler om belastningerne ved at være alene om graviditet, fødsel og være alene-forælder for et barn og skulle tage alle beslutninger selv. Andre bekymringer vedrører om barnet vil blive diskrimineret af andre mennesker, og om barnet vil have negative reaktioner på at have en ene-forælder.

De hyppigste grunde til at vælge donorinsemination som vejen til moderskab er, at kvinderne føler, at de på grund af deres alder ikke kan bruge mere tid på at finde en mand, de kan få børn med. De fleste af kvinderne har tidligere været i parforhold med mænd, men har ikke fået børn – måske fordi mændene ikke ville have (flere) børn. Flere af kvinderne forestiller sig, at de senere i livet vil få en mand igen.

Kvinderne har ofte sørget for, at barnet vil have nære relationer til mindst en voksen mand, for eksempel kvindens bror, far eller en nær ven. Hovedparten af kvinderne har også sørget for gode muligheder for støtte og hjælp fra familie og venner. Stort set alle kvinderne vil fortælle til barnet, hvordan det er blevet til.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kendt eller ukendt sæddonor?

En del af kvinderne ønsker sæddonation med kendt donor. Det vil sige, at barnet, når det fylder 18 år, har mulighed for at få oplyst donors identitet. Andre vælger sæddonation med anonym donor, hvor hverken kvinden eller barnet har mulighed for at få kendskab til donors identitet. Nogle af kvinderne viser sig at have nedsat frugtbarhed, og de kan få brug for behandlinger som reagensglasbefrugtning .

Annonce (læs videre nedenfor)

Undersøgelser om børn af solomødre

Der er nogle få undersøgelser om solomødre og deres børn indtil 7-års alderen. Undersøgelserne viser, at børnene trives godt og ikke udvikler sig forskelligt fra andre børn, der vokser op med to forældre. Endnu har vi ingen undersøgelser om solomødre i Danmark, men flere undersøgelser er undervejs.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

Sidst opdateret: 20.08.2010

Annonce