Vabler (blærer i huden)

En vabel er en væskefyldt blære. Den kan opstå af mange årsager som friktion i huden, varme og kulde påvirkning, sollys, infektioneroginsektstik. Blærer opstår ofte på det sted hvor skaden er sket, og kan være smertefulde. Hvis man oplever at få blærer på større dele af kroppen,kan det skyldes en hudsygdom.

Hvad er en vabel?

En vabel er den danske betegnelse for en blære i huden. Blærer er smertefulde, væskefyldte hulrum i huden, hvor væsken ofte er klar. Den medicinske betegnelse for små blærer i huden er vesikler, mens større blærer kaldes bullae.

Hvordan optræder vabler/blærer?

Blærer kan opstå af mange årsager og alle steder på huden. Hvis man udsætter huden for tryk, gnidninger, varme, kulde, sollys mm. kan der opstå blærer der, hvor huden påvirkes. De fleste har oplevet at have et par sko, der gnaver, og når man har gået i dem i noget tid, så kan gnidningen mellem sko og hud skabe en væskefyldt og smertefuld blære. Det er sjældent farligt at få blærer og helingsprocessen forløber ofte fredeligt.

Hvis man får blærer over større dele af kroppen, kan det være tegn på mere alvorlige og sjældne hudsygdomme, og det er vigtigt at søge læge.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan årsagen være?

Der findes en række forskellige årsager til, at man får blærer. Det er blandt andet:

  • Mekanisk påvirkning: Tryk og gnidninger på huden. Gentagende bevægelser mod huden- for eksempel med værktøj
  • Infektioner, som for eksempel børnesår, skoldkopper, helvedesild, herpes
  • Forbrænding
  • Solskoldning
  • Varme væsker
  • Kontakt med varme overflader
  • Frostskader
  • Kemikalier, som er kommet i kontakt med huden
  • Fototoksiske/allergiske reaktioner: Noget medicin kan gøre huden ekstra solfølsom, og det kan gøre, at man lettere får blærer, hvis man udsætter huden for sol. Desuden kan en kombineret udsættelse for sollys og saften fra limefrugt, pastinak, bjørneklo og mange flere planter kan give blærer i huden.
  • Væskeophobning i huden (ødem) ses ofte på ben, hvor væskepresset i huden bliver så stort, at der kan komme små blærer.
  • Immunologiske (autoimmune) hudsygdomme
  • Andre hudsygdomme, som for eksempel arvelige hudsygdomme, overfølsomhedsreaktioner på infektioner eller medicin, eksem, soleksem og man ser også blærer ved sukkersyge.

Hvornår skal man søge læge?

Som nævnt er blærer ofte fredelige, og mindre blærer kan man selv behandle. Men alligevel bør du holde øje og søge læge, hvis:

  • blæren ikke heler
  • du har blærer på større dele af kroppen
  • der bliver rødt i området omkring blæren, eller der kommer pus i den
  • der kommer svær kløe og udslæt omkring blæren
  • blæren er opstået på grund af forbrænding
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandler man vabler og blærer?

Når man behandler blærer, skal man først se på årsagen til, at de er opstået. Ud fra årsagen behandler man så blærerne. Ved få blærer , hvor der ikke er tegn på infektion:

  • Vask området med vand og sæbe.
  • Som hovedregel skal man ikke prikke hul på en blære.Huden foran beskytter nemlig det underliggende sår og nedsætter risikoen for, at der går betændelse i hudområdet.
  • Du kan eventuelt sætte et vabelplaster på.
  • Hvis blæren står meget spændt eller den sidder på et sted, hvor den ofte vil blive udsat for tryk, så kan man punktere blæren med en steril nål. Sørg for at punktere med to huller i samme blære, for detgør, at væsken bedre kan løbe ud. Det punkterede, slappeblærelåg skal blive siddende, for det beskytter såret nedenunder.
  • Efter man har punkteret blæren, skal området dækkesmed plaster, for eksempel et vabelplaster. På den måde undgår man, at der går betændelse i såret.
  • De fleste blærer heler i løbet af en uge.
  • Ved forbrænding skal området straks køles i lunkent vand i mindst 15 minutter.

Hvordan forebygger man vabler og blærer?

  • Benyt sko der passer korrekt.
  • Anvend handsker ved arbejde med værktøj.
  • Brug beskyttende handsker ved arbejde med kemikalier.
  • Benyt hat, solcreme og beskyttende tøj ved udsættelse for sollys.
  • Skyl straks med lunkent vand, hvis du bliver forbrændt.

Sidst opdateret: 10.07.2015