Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Mave og tarm

Hvorfor får man galdesten?

En typisk årsag til galdesten er overvægt, men lidelsen kan også ses hos normalvægtige. Læs her om hvilke faktorer der øger risikoen for galdesten.

Offentliggjort: 5. Marts 2018

En typisk årsag til galdesten er overvægt, men lidelsen kan også ses hos normalvægtige. Læs her om hvilke faktorer der øger risikoen for galdesten.

Galdesten dannes i galdeblæren, som er et depot for galden, hvilket er en væske, der hjælper med at fordøje fedtholdig mad. Galdesten er fortættede krystaller, der opstår, når der er ubalance mellem galdens indholdsstoffer.

Cirka hver femte kvinde og hver tiende mand har galdesten. I de fleste tilfælde giver galdestenene ikke ubehagelige symptomer, men hvis stenene sætter sig fast i det rør, som fører fra galdeblæren til tarmen, opstår der kraftige mavesmerter. Disse kaldes galdestensanfald.

Den hyppigste grund til at man danner galdesten, er kostvaner og livsstil, men der er også andre faktorer, der kan spille ind. Derfor ser man også, at normalvægtige kan blive ramt af galdestensanfald. Her får du fem faktorer, som kan være årsagen til galdesten.

Brevkassen: Hvornår skal man operere for galdesten?

5 faktorer der øger risikoen for galdesten

1. Højt fedtindhold i blodet og overvægt: Hvis man har forhøjet kolesterol kan galden binde sig til kolesterolet, og så opstår der galdesten. Man kan få forhøjet kolesterol, hvis man spiser for fedt, dog kan det blandt andet også skyldes nedsat stofskifte. Læs mere om årsager til forhøjet kolesterol her.

2. Stort vægttab: Man kan risikere galdesten, hvis man er overvægtig, men man øger også risikoen, hvis man er i gang med at tabe sig. Det er vel at mærke kun ved hurtige vægttab, hvor man taber sig meget, og kun imens selve vægttabet står på.

3. P-piller: Kvinder har en tre gange højere forekomst af galdesten end mænd. Det skyldes blandt andet p-piller, graviditet og hormontilskud som østrogen.

4. Diabetes: Hvis man har sukkersyge, så har man også en øget risiko for at danne galdesten.

5. Langsom tarmfunktion: Hvis man har en langsom tarmpassage, kan det også øge risikoen for galdesten. En langsom tarmfunktion betyder, at man er længere tid end normalt om at komme af med sin afføring.

Læs om hvordan galdesten behandles her.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Sundhedsstyrelsen og Netdoktors egne sider: Galdesten, Galdesten ved vægttab og Hvad er årsagen til mine galdestenssmerter?.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.