Kan du ikke døje visse lyde?

Kan det drive dig til vanvid, hvis nogen gumler højt eller trækker vejret tungt i nærheden af dig? Så har du måske misofoni - en sjælden lidelse, som betyder had for lyde.

Smasken, knasen og højlydte klik på computertastaturet er lyde, der kan gå de fleste af os på nerverne, men for nogle mennesker er det værre end som så. De lider nemlig af den sjældne lidelse misofoni, som betyder had for lyde, hvor de kan se sig nødsaget til at forlade et lokale på grund af en generende lyd.

Misofoni blev anerkendt som en lidelse i 2002, og i et studie fra Newcastle University fandt forskere tegn på ændringer i hjernens frontallap hos mennesker med lidelsen. Ændringerne menes at være skyld i den følelsesmæssige reaktion, som lydene udløser.

Læs også: Hjernens opbygning og funktion

Særlige lyde øgede hjerterytmen

Forskerne undersøgte 20 frivillige, der mente, at de havde lidelsen, og en kontrolgruppe med 22 mennesker, der ikke mente, de havde den.

De to grupper blev sat til at høre tre slags lyde: Neutrale hverdagslyde som en kogende kedel, generende lyde som et grædende spædbarn og såkaldte 'triggerlyde' som smasken og højlydt vejrtrækning.

Forsøget viste, at deltagerne i begge grupper reagerede ens på de to første lyde, mens triggerlydene gav udslag hos personerne med misofini, som blandt andet kunne ses ved forhøjet hjerterytme.

Via hjernescanninger opdagede forskerne, at lydene igangsatte forskellige områder af hjernen, herunder frontallappen. Denne er blandt andet det primære område for kognitive funktioner, hvor der besluttes, hvad vores opmærksomhed skal være fokuseret på.

Kilder: Sciencealert og Current Biology

Sidst opdateret: 28.03.2018