Nyt blodplaster skal hjælpe diabetikere


Firmaet Reapplix står bag opfindelsen af et plaster til diabetikere, lavet af en lille portion af patientens eget blod. Håbet er, at plasteret skal give en effektiv behandling af blandt andet fodsår hos diabetikere.

Diabetessår på fødderne opstår på grund af dårligt blodomløb og nedsat forsvar mod betændelse. Sårene giver smerter, kan føre til infektion og i sidste ende amputation. Normalt behandles sårene med oprensning, bekæmpelse af infektion og forskellige former for forbindinger, men det er en længere proces, som ikke altid lykkes.

Læs mere om diabetiske fodsår her

Plasteret udnytter kroppens eget forsvar i form af de hvide blodlegemer, som bekæmper betændelse. Desuden indeholder plasteret patientens egne blodplader, og de hjælper med at lukke såret ved at klumpe sammen og standse blødningen.

Læs mere om diabetes her

Diabeteslaboratoriet på Nordsjællands Hospital undersøger nu virkningen af plasteret i forhold til den traditionelle behandling af diabetessår.

Resultatet af undersøgelsen forventes at være klar i 2017.


FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: sn.dk

Sidst opdateret: 02.08.2016