Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Førstehjælp

Sådan fjerner du splinter i huden

En splint i fingeren kan være irriterende. Men når du fjerner den, er det ikke helt ligegyldigt, hvad du bruger til det. Sommetider er det endda bedst helt at lade den være.

Offentliggjort: 21. August 2019

En splint i fingeren kan være irriterende. Men når du fjerner den, er det ikke helt ligegyldigt, hvad du bruger til det. Sommetider er det endda bedst helt at lade den være.

Hvis du går og roder i haven eller har bare tæer på et trægulv, kan du nemt få en lille splint i huden. Det er for det meste helt ufarligt, men kan være ganske generende. Her giver farmaceut hos online-apoteket Apopro, Imran Asli Biyik, tips til, hvordan og hvornår du bør fjerne splinter.

Brug en pincet eller nål - ikke neglene

Har du en splint, der stikker lidt ud af huden, kan du prøve at fjerne den med en pincet. Hvis ikke splinten er til at få fat i, men stadig sidder overfladisk, kan du forsøge dig med en nål. Her er det vigtigt at sterilisere nålen først, så du undgår bakterier. Det kan du gøre ved at stikke den ind i en flamme, eksempelvis fra en lighter. Undgå helt at bruge neglene til at få splinten ud, da de er en af de værste kilder til bakterier og urenheder. Hvis der først kommer urenheder ind i huden, er der risiko for betændelse.

Læs også: Sår og skrammer - hvordan behandler jeg

Brug eventuelt sæbevand

Det er et gammelt husråd, at man skal lægge hånden i sæbevand, hvis man har en splint i fingeren. Nogle gange kan det ganske rigtigt hjælpe lidt at bløde området ved splinten op, så åbningen bliver større og splinten nemmere kommer ud. Undgå dog olie og oliebaserede cremer, da de kan fedte huden til og gøre det svært for en pincet at få fat.

Læs også: Fremmedlegeme i øjet

Lad en overfladisk splint sidde

Hvis du ikke nemt kan få "en overfladisk splint" ud med en nål, bør du lade den sidde i huden, frem for at begynde at grave efter den. Kroppen kan nemlig prøve at udstøde splinten selv efter noget tid.

Hvis splinten forårsager meget ømhed, og du ikke umiddelbart kan få den ud, fordi den måske også stikker dybt, bør du gå til lægen med den. Desuden bør du også gå til lægen med meget store splinter frem for selv at forsøge at få dem ud. I så fald kan du risikere at rive op i såret og øge risikoen for kraftig blødning, bakterier, ømhed og betændelse.

Giv børn et plaster på

Hvis du tager en splint ud på et barn, og der kommer et lille sår, eller det bløder lidt, kan du med fordel give barnet et plaster på. Dels fordi et sødt eller sjovt plaster kan opmuntre, men også for at undgå at barnet piller i området efterfølgende.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Farmaceut hos online-apoteket Apopro, Imran Asli Biyik

Gode råd fra apoteket

Når du fjerner en splint i huden, er det vigtigt, at du holder området sterilt, så du undgår bakterier og urenheder.

  • Eksempel på sæbe til at vaske huden
  • Eksempel på sårskyl til at rense sår
  • Eksempler på plastre
  • Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

    Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

    Kommentér denne artikel

    Der er endnu ingen kommentarer på denne side


    Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.