Et øget fokus på individuelle præstationer, tårnhøje karakterkrav og uddannelser, der gerne skal være afsluttet så hurtigt som muligt, presser de unge. Faktisk driver det nogle unge helt derud, hvor de tager doping-lignende metoder i brug for at klare studierne.
Ligesom i den doping, man kender fra sportens verden, har de studerendes forbrug til formål at fremme præstationer. Men i stedet for stoffer, der får musklerne til at svulme og arbejde hårdere, så bruger unge studerende stoffer, der kan øge hjernens koncentrations- og fokuseringsevne eller stoffer, der får dem til at slappe af. Disse stoffer går også under navnet “study drugs”.
Læs også: Eksamensangst
Flere typer af study drugs
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2018 svarede otte procent af de adspurgte universitetsstuderende, at de har brugt study drugs for at præstere bedre på deres uddannelse.
Undersøgelsen viste også, at der er særligt to forskellige præstationsfremmende stoffer, som er populære på de danske uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om Ritalin, der normalt bruges til at behandle ADHD, og de såkaldte betablokkere, som bruges i behandlingen af højt blodtryk. Begge medicintyper er receptpligtige.
Derudover kom undersøgelsen frem til, at midlerne ikke var lige populære. Således havde 21 procent af de adspurgte prøvet at bruge Ritalin som study drug, mens 47 procent havde prøvet betablokkere.
Læs også: Øvelser og teknikker ved eksamensangst
Forskellig effekt
Ifølge Per Hove Thomsen, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, har de to typer medicin ret forskellige virkninger.
Som study drug virker Ritalin på samme måde, som når det gives til personer, der har ADHD. Det kan nemlig fremkalde en øget evne til at holde sig koncentreret, til at fokusere og til at holde sig vågen.
- Det kan man nogle gange have brug for, hvis man skal læse op til eksamen, hvor der kan være meget stof, og ikke alt stoffet er lige spændende, siger Per Hove Thomsen.
Betablokkere har den modsatte effekt. De virker nemlig beroligende og kan være med til at dæmpe den nervøsitet og spænding, man kan opleve lige op til for eksempel en eksamen.
En undersøgelse fra 2020 viste, at der er en forskel mellem kønnene, når det kommer til forbrug af study drugs. Således var de unge mænd mere tilbøjelige til at tage Ritalin og lignende stoffer, mens de unge kvinder hældte mere til nervøsitetsdæmpende midler som for eksempel betablokkere.
Læs også: Når studerende har præstationsangst
Fysiske gener og psykologisk afhængighed
Selvom det måske kan virke fristende at prøve study drugs af, hvis man er nervøs eller føler sig presset, og selvom man måske kender nogle, der har prøvet det, så bør man altid være betænkelig ved at bruge receptpligtig medicin, som man ikke har fået ordineret af lægen, mener Per Hove Thomsen.
Der kan nemlig være en række fysiske og psykiske konsekvenser af sådan et forbrug. Af fysiske bivirkninger til Ritalin kan man for eksempel opleve:
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Søvnbesvær
- Nedsat appetit
- At blive mere aggressiv eller opfarende
- At blive hyperfokuseret og komme til at glemme verden omkring sig.
Ifølge Per Hove Thomsen er disse bivirkninger kendte ved personer, der tager Ritalin mod ADHD, men fordi forbruget her er så konsistent, vil bivirkningerne falme med tiden. Tager man Ritalin som study drug, vil det sandsynligvis være et mere sporadisk forbrug, og derfor vil bivirkningerne opstå hver gang, man bruger det.
Men de fysiske bivirkninger ved stofferne er ikke de eneste. Man kan nemlig også opleve psykologiske konsekvenser af study drug-forbruget.
- Rent psykisk er der en risiko for, at man opbygger en psykologisk afhængighed, så man ikke lærer at “cope” rent psykologisk med den stress, som en eksamen forårsager. Man overvinder aldrig følelsen af stress, fordi man hele tiden doper sig med ting, som slører det, eller som får en til at præstere noget bedre, siger Per Hove Thomsen.
Han tilføjer desuden, at man ikke kender langtidsbivirkningerne ved study drugs, hvilket hænger sammen med, at man endnu ikke kender så meget til de unge studerendes forbrugsmønster, det vil sige, hvor ofte de tager det, og hvor meget de tager ad gangen.
Det er vigtigt at understrege, at de omtalte midler er receptpligtige. Derfor er det ikke tilladt at sælge andre steder end på apoteket.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, Djøf og Aarhus Universitet