Annonce

Melatonin

Hvad er melatonin?

Melatonin er et hormon som dannes i hjernen. Det kaldes også ’søvnhormonet’, da det hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Det sker ved, at kroppen danner mere melatonin når det bliver mørkt, hvilket gør at man bliver søvnig.

Melatonin dannes i et lille område af hjernen kaldet ’koglekirtlen’. Koglekirtlen har fået sit navn, fordi den har form som en lille grankogle. Koglekirtlen har (nerve)forbindelser til øjnene. Derfor er lys, der rammer øjets nethinde, med til at regulere hvornår der laves melatonin.

Når lys kommer ind i øjet, dannes der mindre melatonin. Når der ikke kommer lys ind i øjet, dannes der mere melatonin.

Hvilke funktioner har melatonin?

Melatonin har specielt to funktioner:

  • Regulering af vores døgnrytme
  • Regulering af hormoner i kroppen

Regulering af døgnrytmen

Melatonins regulering af døgnrytmen er den vigtigste effekt. Når det begynder at blive mørkt, stiger produktionen af melatonin, og det gør os trætte. Herefter er niveauet af melatonin højt gennem hele natten og falder så om morgenen, i kombination med at det bliver lysere.

Dette kan forklare, hvorfor man kan have svært ved at falde i søvn, hvis man ser meget fjernsyn inden man skal sove. Det kraftige lys fra tv-skærme påvirker hjernen, så der dannes mindre melatonin, end der ellers ville.

Om sommeren sker så det modsatte. Når solen begynder at stå tidligere op, påvirkes vi af det tidlige morgenlys, og mange har sværere ved at sove længe.

Regulering af hormoner

Melatonin er vigtig for at opretholde en stabil døgnrytme og søvn. Mange andre hormoner reguleres af døgnrytmen og søvnen og vil derfor ikke reguleres optimalt hvis døgnrytmen (og dermed melatonin) ikke fungerer. Derfor påvirker melatonin, via regulering af vores søvn, mange hormoner i kroppen.

Det er hormoner som for eksempel, binyrebarkhormon og væksthormon. Men også kønshormonerne østrogen og testosteron reguleres i en grad af døgnrytmen.

Der kan derfor komme forstyrrelser i disse hormoner, hvis døgn- og søvnrytmen ikke er reguleret ordentligt. Ting som jetlag, natarbejde og stress kan påvirke døgnrytmen negativt.

Andre mulige funktioner:

Melatonin er kendt som en stærk antioxidant og flere mener at melatonin medvirker til at styrke immunforsvaret. Det er derfor blevet testet i forskellige forsøg til behandling af sygdomme. Der er dog brug for mere forskning inden for området, før det kan tages i brug til behandling af sygdomme.

Medicinering med melatonin

Melatonin hjælper med at regulere døgnrytmen, og derfor bliver det givet som receptpligtig medicin i nogle sammenhænge, hvor der er forstyrrelser i denne rytme.

Det kan tages i forbindelse med lange flyrejser, for at mindske jetlag. Her hjælper melatonin til, at man kan sove på flyveturen, og vågne op og være frisk.

Melatonin kan også bruges, hvis man har mere generelle søvnproblemer (insomni). Det er dog begrænset hvor stor denne effekt er.

Bivirkninger

Bivirkningerne ved at tage melatonin er få og sjældne, hvis man tager det en enkelt gang for at undgå jetlag. Dog ved man ikke så meget om, hvordan melatonin virker på kroppen, hvis man tager det i længere perioder, og derfor anbefales det kun, at tage det kortvarigt.

Læs mere om HORMONER

Sidst opdateret: 11.12.2017

Annonce