Sorg

Hvad er sorg?

Sorg er den reaktion vi har, når vi mister noget elsket, eller noget vi har været knyttet til. Det er en menneskelig reaktion, som opstår når vi bliver adskilt fra en person eller noget som har betydning for vores liv, identitet og forståelse af os selv.

Sorgreaktioner forekommer derfor ikke kun ved dødsfald men eksempelvis også ved skilsmisse, når der er alvorlig sygdom i familien eller når man mister et job.

Sorgreaktionen er den proces vi gennemgår, når vi skal vænne os til at have mistet, og vi går i gang med at omstille vores liv til de forandringer som tabet har sat i gang.

Hvordan reagerer man på sorg?

Reaktionen på sorg er individuel og afhængig af hvad man oplever at have mistet og den betydning det havde for én. Reaktionen er meget kompleks og indebærer både fysiske, følelsesmæssige, sociale og eksistentielle reaktioner .

Forskellige reaktioner

Nogle mennesker vil opleve mange og meget intense reaktioner på tabet og for andre er reaktionen knap så intens. For nogle tager det lang tid at vænne sig til et tab og for andre sker tilpasningen i løbet af nogle måneder. Langt de fleste vil dog opleve at der kan være store følelsesmæssige udsving og endda modsatrettede følelser i processen. For de mennesker der oplever mange reaktioner, kan sorgen være utrolig smertefuld og i lang tid påvirke dagligdagen i høj grad med store indhug i det normale funktionsniveau.

Intensiteten i de første reaktioner aftager for de fleste over de første måneder til det første år. Mange sørgende siger dog også, at sorgen aldrig helt går væk men bliver ved at dukke op især ved højtider, mærkedage, tidspunkter hvor der er belastning eller endda på helt uforudsigelige tidspunkter. Langt de fleste siger dog også, at de med tider lærer at leve med reaktionerne, så sorgen ikke kaster skygge på hele livet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer kan man opleve ved sorg?

Symptomerne er meget forskellige og varierer fra person til person. Der kan være forskellige symptomer, som kan vise sig både fysisk, psykisk og socialt. Oftest vil man ikke opleve alle symptomerne men der er forskelligt hvor mange af symptomerne man oplever og hvor lang tid de tager:

Fysisk:

Fysiske symptomer er de symptomer, der mærkes på kroppen:

Søvnforstyrrelser, anspændthed, ændret vejrtrækning eller spisemønstre, træthed, nedsat immunforsvar, svimmelhed og smerter forskellige steder i kroppen.

Psykisk:

Psykiske symptomer er de symptomer der opleves følelsesmæssigt, tankemæssigt samt de eksistentielle overvejelser om livet der kan dukke op:

Følelsesmæssigt: Chok, tristhed, fortvivlelse, angst, ængstelighed, vrede, irritationer, skyld, skam, håbløshed, ensomhed, manglende lyst, følelsen af at være forladt, savn og længsel

Tankemæssigt: En fornemmelse af at det er uvirkeligt, hukommelses- og koncentrationsbesvær, grublerier, selvbebrejdelser, optaget af tanker om død og afdøde samt tidligere og fremtidige tab, oplevelsen af at se/høre afdøde, bekymringer om fremtiden, selvmordstanker, tanker om meningsløshed.

Eksistentielt: Overvejelser om livets grundvilkår, mening, skyld, skam, det at være alene, døden, tro, frihed, valg og værdier.

Socialt:

Sociale symptomer kommer til udtryk i samværet med andre eller når det er for svært at være sammen med andre:

Let til gråd, uro, hyperaktivitet, aggression, irritabilitet, indadvendthed, tendens til at isolere sig, trækker sig fra relationer og aktiviteter, øget behov for støtte og kontakt, problemer med at tale med andre om tabet, misbrugsadfærd, undgår bevidst minder om tabet eller opretter ritualer som for eksempel daglige besøg på kirkegården.

Vedvarende sorglidelse

En mindre gruppe at sørgende (ca. 7%) er i risiko for at lide af dét, der kaldes en vedvarende sorglidelse. Vedvarende sorglidelse er en ny diagnose i sundhedssystemets diagnosesystem og diagnosen er endnu ikke kommet til Danmark. Reaktionen i vedvarende sorglidelse er kendetegnet ved en vedvarende, intens sorgreaktion uden aftag i sorgens følelser. Diagnosen vil tidligst kunne stilles 6 måneder efter tabet. Sorgreaktionen er karakteriseret ved manglende accept af dødsfaldet, problemer med at føle positive følelser og besvær med at få livet til at fungere igen efter tabet. Hvis man lider af vedvarende sorglidelse, så lever man med store funktionsnedsættelser i dagligdagen og som har indflydelse på arbejdsliv, familieliv og/eller sociale relationer.

Risiko for vedvarende sorglidelse

Der er nogle grupper af sørgende, der har højere risiko for vedvarende sorglidelse. Det drejer sig især om forældre der mister barn, yngre voksne der mister en ægtefælle, pårørende efter selvmord eller andre voldsomme, pludselige og uventede dødsfald, samt sørgende der tidligere har lidt mange tab eller haft problemer med det psykiske helbred.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan lærer man at leve med sorg ?

Nedsæt belastninger

Det tager tid at lære at omstille sig til et tab og finde ud af at leve med sorgen. Man kan ikke få sorgen til at gå væk, det handler nærmere om at lære sorgen at kende og finde en måde at overkomme de følelsesmæssige reaktioner og savnet af det/ den, man har mistet. Mens sorgen er mest intens og smertefuld kan det være en god idé at nedsætte belastningen i hverdagen og ikke stille for høje krav til sig selv. For nogle er det endvidere en hjælp at kunne lave en aftale med sin arbejdsgiver om at opstarte arbejdet langsomt og gradvist efter et tab.

Lær sorgreaktionen at kende

Herudover er det vigtigt, at lære sorgens smertefulde følelser at kende, så man bliver fortrolig med dem og knap så sårbar over for dem. Det er helt normalt at blive bekymret for smertefulde følelser og få tanker om man er ved at miste besindelsen og derfor have lyst til at undgå følelserne, men det vil som regel ikke lykkes i det lange løb. Det handler snarere om at finde en måde at leve med følelserne, så de hverken fylder for meget og gør for stort indhug i livskvaliteten, men ej heller helt at undgå at mærke dem.

Støtte

De fleste sørgende oplever at god støtte fra netværket er hjælpsomt. Det kræver at man taler med andre om hvad, man har brug for af støtte og fortæller dem hvad de kan hjælpe med. Nogle synes det er rart at tale om sorgen, mens andre hellere vil prøve at normalisere hverdagen og fokusere på at komme ud og gå en tur eller lignende. Det kan også være hjælpsomt i forhold til savnet af en afdød, at der oprettes gode ritualer for at mindes vedkommende, så der er en oplevelse af at ære den afdøde og at andre er med til at markere sorgen.

Lyst til livet igen

Sidst men ikke mindst, så oplever de fleste at det er vigtigt at livet omstilles til tabet og hverdagen normaliseres. Der er muligvis behov for at arbejde med hvordan hverdagen nu kan fungere på nye vilkår, men også hvad der skal give den sørgende lyst til at leve livet igen, og hvad der kan give livskvalitet i livet fremover. Det er en proces at finde mening og oparbejde livskvalitet igen efter et tab.

Skal man søge professionel hjælp?

Der er stor forskel på, om sørgende oplever behov for professionel hjælp. Nogle oplever at være ensomme og isolerede i sorgen og have brug for at tale med andre om reaktionerne. Derfor opsøger mange støttende sorggrupper eller terapeutiske tilbud i patientrådgivninger og kirkelige tilbud.

Egentlig professionel hjælp kan ydes via egen læge og sundhedssystemets psykologordning. Hvis man bliver bekymret for sin sorgreaktion og om man er ved at blive deprimeret eller i risiko for en vedvarende sorgreaktion og tænker der er behov for hjælp, kan egen læge være behjælpelig med rådgivning og vejledning. Hvis man lider af eller befinder sig i risikogruppen for en vedvarende og kompliceret sorgreaktion, kan egen læge henvise til psykolog i psykologordningen. Psykoterapi kan afhjælpe reaktionen og bistå den sørgende i at lære at leve med sorgen.

Udsigt for fremtiden

Det er helt normalt at sorgen i starten kan opleves som kaotisk, meget intens og smertefuld. For langt de fleste aftager reaktionen over de første måneder til et mere overkommeligt niveau.

De fleste sørgende finder det hjælpsomt at få mest mulig støtte fra eget netværk og tale med de nærmeste om reaktionen, tabets betydning og fremtiden.

Hvis man bliver bekymret for sin reaktion kan egen læge være behjælpelig med rådgivning og vejlede i normale reaktioner og hvor der kan opsøges hjælp.

For en gruppe af sørgende vil henvisning til psykolog være relevant for at forebygge at sorgreaktionen udvikler sig til en vedvarende sorgreaktion.

Læs mere om GODT GENNEM SORG OG KRISE

Sidst opdateret: 17.12.2018