Annonce

Bloddonor - hvorfor og hvordan?

Hvorfor blive bloddonor?

Hvert år er der brug for cirka 25.000 nye bloddonorer til at afløse dem, der falder fra på grund af alderdom, sygdom eller andre årsager. Hvis du er sund, rask og uden medicin, mellem 17 og 60 år gammel og vejer mindst 50 kg, så kan du melde dig som bloddonor.

LÆS MERE OG TILMELD DIG SOM BLODDONOR HER

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan foregår en tapning?

Når du har tilmeldt dig som bloddonor, vil du efterfølgende blive opfordret til at booke din første tid, eller blodbanken vil kontakte dig direkte. Det er lidt forskelligt fra region til region, om du vil blive tappet for en fuld portion (til patientbehandling) den første gang, eller om blodbanken blot tager nogle prøver. Men det vil du få mere information om fra din blodbank.

Når du er bloddonor, bliver din blodtype bestemt, dit blod bliver testet for de mest smitsomme blodoverførte sygdomme (HIV og hepatitis) og vi tjekker også din blodprocent. Desuden skal du svare på en række spørgsmål vedrørende dit helbred, eventuelle sygdomme eller risikoadfærd.

Inden en tapning er det altid en god idé at have spist og drukket, så du ikke møder op på tom mave. Selve tapningen varer omkring 10 minutter og det eneste du mærker er det lille stik. Der er ingen risiko for smitte. Efter tapningen anbefaler vi, at du ligger og slapper af 10 minutter med lidt at drikke og en snack, inden du smutter videre i din hverdag.

Hvor meget blod tappes?

Når du giver blod, tapper vi 450 ml - altså næsten en halv liter blod. Du har omkring 5 liter blod i kroppen, og den halve liter gendannes hurtigt. Efter en fuldblodstapning skal der gå 90 dage, inden du kan give blod igen. Du kan altså maks. give blod fire gange om året. I gennemsnit giver vores donorer blod to gange om året.

Annonce (læs videre nedenfor)

Får du noget for det?

I Danmark er bloddonation frivillig, ubetalt og anonymt. Du får altså ikke betaling for din donation. Til gengæld kan vi alle glæde os over at have en blodforsyning i verdensklasse. Og så får du også en rigtig dejlig følelse i maven efter at have givet blod!

Kan alle blive bloddonorer?

Hvis du nu har besluttet dig for, at du gerne vil være donor, skal du vide, at der også er nogle grunde til, at man ikke kan være det:

  • Nogle eksotiske sygdomme såsom malaria og smitsom leverbetændelse betyder varig udelukkelse. For en sikkerheds skyld får man også et halvt års karantæne, hvis man bare har rejst i lande, hvor sygdommene findes. De steder, der giver et halvt års pause som donor, er Kina, det meste af Afrika, Sydøstasien, Syd- og Mellemamerika, samt Tyrkiet øst for Istanbul. Men også rejser i Central- og Sydeuropa i perioden 1. maj til 30. november kan give karantæne i 28 dage efter hjemkomsten på grund af risiko for smitte med Vestnilvirus. Bloddonorerne i Danmark opdaterer løbende et karantænekort.

  • Er man blevet eller tatoveret, eller har fået foretaget akupunktur af en person, der ikke er læge, gives også fire måneders karantæne på grund af risiko for smitte med leverbetændelse.

  • Andre ret almindelige sygdomme giver karantæne. For eksempel giver kyssesyge (mononukleose) et halvt års pause og forkølelse giver 7-14 dage. Man kan selvfølgelig altid spørge i blodbanken, hvis man er i tvivl.

  • Lever man et liv, der gør, at man er ekstra udsat for hiv-smitte, er der også en del overvejelser. For eksempel må man ikke give blod, hvis man er eller har været stiknarkoman, prostitueret eller er homoseksuel mand. Man må heller ikke give blod, hvis man i det hele taget tror, at der er en risiko for, at man kan være hiv-positiv. Har man haft sex med personer fra Afrika, Indien, Sydøstasien eller Sydamerika, gives der et halvt års karantæne.
Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 12.06.2018

Annonce