Annonce

Krise og belastningsreaktion

Hvad er en belastningsreaktion (tidligere krisereaktion)?

Hvad er krise?

Ordet krise betegner en forandringssituation eller et kritisk vendepunkt. Ofte benyttes det i folkemunde om en psykologisk krise, som typisk vil beskrive en kritisk hændelse, hvor man er psykisk påvirket af hændelsen.

Ordet krise benyttes ikke længere i forhold til det medicinske diagnostiske system, da det ikke er velafgrænset og der findes mange forskellige typer af kriser i et menneskeliv (medicinske kriser, finansielle kriser, politiske kriser med videre). I stedet benyttes i dag især betegnelsen belastningsreaktion ved psykiske kriser.

Alle mennesker bliver udsat for svære ting, kritiske hændelser og belastninger i løbet af tilværelsen. Når man er udsat for en kritisk hændelse, kan man komme til at lide under en belastningsreaktion (tidligere kaldet krisereaktion). Det kan for eksempel ske, hvis én, man holder af, bliver syg eller dør, hvis man selv rammes af kritisk og alvorlig sygdom – eller hvis ens ægteskab går i stykker, hvis man mister sit arbejde, kommer ud for en katastrofe, ulykke eller måske bliver udsat for overfald eller vold.

En kritisk hændelse er en afgørende livshændelse, og er som regel forbundet med en voldsom forandring i livet. Ofte markerer livskriser og belastningsreaktioner overgangen til et anderledes liv eller et nyt syn på sig selv og livet.

De fleste reagerer helt naturligt med både fysiske og psykiske reaktioner på det skete og de ændringer, der sættes i gang. Hvis den kritiske hændelse sker pludseligt, voldsomt og abrupt kan reaktionerne være tilsvarende voldsomme og starte en stressrespons, som indebærer psykisk smerte og uligevægt i lang tid.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan reagerer man på kritiske hændelser (livskriser)?

Reaktionerne på en kritisk hændelse er forskellige fra person til person, da det kommer an på hvad der er sket, hvor voldsomt det blev oplevet, og hvem man selv er samt hvor man befinder sig i livet. Reaktionerne vil dog som oftest være forbigående og aftage efter nogen tid.

Pludselige, voldsomme og kritiske hændelser kan sætte gang i en slags choktilstand, som er en fysiologisk stresstilstand: Kroppen går i alarmberedskab og der sendes mange stresshormoner rundt i kroppen. Stresshormonerne bevirker at man bliver anspændt og urolig, det kan være svært at bruge sin sunde fornuft, det hele føles uvirkeligt. I starten er det også svært at falde til ro og sove. For langt de fleste mennesker aftager denne indre stressrespons dog igen i løbet af nogle dage til uger eller de første måneder efter den kritiske hændelse.

Hvilke symptomer er der på en belastningsreaktion?

Reaktionen efter belastninger og kritiske livshændelser kan også være kendetegnet ved en lang række typiske symptomer:

Chok, uro, uvirkelighedsfornemmelse, forvirring, uoverskuelighed, ængstelighed, anspændthed, vrede, irritabilitet, tristhed, skyld, skam, modløshed, meningsløshed, nedsat energi, koncentrations- og hukommelsesbesvær, ændret appetit og nedsat lyst til aktiviteter man ellers finder glæde ved eller følelsen af øget sårbarhed.

Mange oplever også en række fysiske symptomer som anspændthed, rastløshed, søvnløshed, kvalme, hovedpine, ondt i maven med videre.

Symptomer er forskellige:

Det varierer meget hvor mange af disse symptomer og reaktioner, der kommer til udtryk hos den enkelte person. For nogle er reaktionen meget intens og pinefuld og det kan være svært at fungere normalt umiddelbart efter hændelsen. For andre er varigheden og intensiteten mere begrænset. Kroppen og psyke er i gang med at vænne sig til hændelsen og reaktionen, og arbejder på at genskabe balance i nervesystemet, så man kan vende tilbage til den normale tilstand.

Efterhånden som tiden går vil de fleste tilpasse sig forandringerne i hverdagen og også finde en slags ny mental balance i forhold til det hændte.

Reaktioner er forskellige:

Vi møder kritiske hændelser, belastninger og forandringsprocesser forskelligt. Reaktionen afhænger af mange ting. Det har især betydning hvad der er hændt og hvor store forandringer det sætter i gang i dit liv samt hvordan man selv forstår hændelserne. Men den ramte persons personlighed spiller også en rolle, hvor i livet man befinder sig, og om man i forvejen oplevede andre svære ting i tilværelsen, som kan påvirke og gøre en mere sårbar.

Det er også forskelligt hvor mange erfaringer og ressourcer vi har, når vi møder svære hændelser og skal håndtere reaktionerne, og det har stor betydning om der er god støtte til rådighed i eget netværk, som kan hjælpe med praktisk og følelsesmæssig hjælp.

Annonce (læs videre nedenfor)

Risiko for længerevarende belastningsreaktion

Selvom det er helt normalt at reagere med både indre stress og fysiske og psykiske reaktioner, når man er udsat for noget svært, så kan en stressrespons blive alvorlig, hvis den ikke aftager igen. For en gruppe udvikler belastningsreaktionen sig til posttraumatisk stress, hvis den fysiologiske stressrespons udvikler sig til et kronisk indre stressniveau med genoplevelser og vedvarende påvirkning i dagligdagen.

Der er også en risiko for at udvikle depression i efterforløbet efter en kritisk livshændelse. For langt de fleste aftager reaktionen dog over tid efterhånden som man får bearbejdet hændelsen og integreret den i sin bevidsthed og i sit liv.

Hvordan håndterer man en belastningsreaktion?

Umiddelbart efter hændelsen er det vigtigste at genvinde balance, så man kan sove, spise og få hverdagen ind i en fornuftig rytme igen. Det kan være sværere end man skulle tro, da hele verden kan synes vendt på hovedet, og man er meget urolig. Det kan hjælpe at søge at blive beroliget, for eksempel ved at være sammen med nære venner, søge en rytme i dagligdagen, få motion og frisk luft, så man bliver naturligt træt og få lavet ordentlig mad.

Det kan også være hjælpsomt at nedsætte alle andre belastninger i en tid hvor livet er præget af de fysiske og psykiske reaktioner på hændelsen. Det er for eksempel vigtigt at tale med sin arbejdsgiver om hvordan man kommer tilbage på arbejde og eventuelt med nedsat belastning en overgang.

De fleste oplever også, at det er hjælpsomt at opsøge rare aktiviteter eller noget som giver livskvalitet på trods af de svære ting, der sker. Din yndlingshobby kan måske virke mindre meningsfuld, men det er vigtigt at gå i gang med de ting, der kan give en smule glæde og får dig til at slappe af.

Del de svære følelser

Dét at dele sorgen og følelserne med nogen man har tillid til, kan også hjælpe på de voldsomme reaktioner. Mange oplever at det virker beroligende, at sætte ord på tanker og følelser mens en kærlig person lytter uden at ville forklare eller finde løsninger. Der er snarere brug for, at du får mulighed for selv at forstå dine kaotiske tanker og skræmmende følelser, mens den anden kan hjælpe med sin forståelse og anerkendelse uden at dømme eller ville trøste det væk.

Det kan være svært at bede om hjælp, men det er vigtigt, at du forklarer dine omgivelser, hvad du har brug for, da de ikke nødvendigvis ved hvordan de kan hjælpe dig. At møde kærlig omsorg og forståelse hjælper de fleste.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skal man søge professionel hjælp ?

Hvis du bliver bekymret for din reaktion eller den ikke aftager igen efter noget tid, så kan din egen læge være behjælpelig med rådgivning og vejledning. Belastningsreaktioner tager tid og kræver energi, men det er vigtigt at livet med tiden kommer ind i en holdbar rytme igen. Hvis den følelsesmæssige reaktion ikke falder til ro, og stressresponsen eller følelserne bliver ved med at påvirke dig, kan der være behov for professionel hjælp. Din egen læge kan eksempelvis henvise til en psykolog, som kan være behjælpelig med at arbejde med reaktionerne og hvordan du skal forstå og håndtere dem.

At leve med det hændte

Det er godt engang imellem at tænke på, at det er lige så naturligt at være ked af det som at være glad. Hvis du bliver udsat for noget svært, kan det faktisk være sundere at reagere på unaturlige hændelser i livet end at lade som ingenting.

De fleste af os er ganske vist opdraget til at "tage sig sammen" og der kan komme opmuntringer som for eksempel; "du skal se, det går nok, du skal bare i gang igen, så glemmer du det nok". Det kan være svært at turde vise følelser, at turde græde og ikke mindst turde bede om hjælp, men det kan være vigtigt også at turde stå ved sig selv og sådan som man har det. Erfaringen viser, at når man skal lære at leve med at der sker kritiske hændelser i livet, så er det hjælpsomt at lære sin egen reaktion at kende, stå ved at man har det, som man har det, og udvælge nogle fortrolige som man kan tale med om det.

Det kan også være en god idé at holde kontakten ved lige med en fagperson, din læge for eksempel, gennem reaktionens forløb og proces, så du kan få den rette rådgivning undervejs.

Læs mere om GODT GENNEM SORG OG KRISE

Sidst opdateret: 17.12.2018

Annonce