Sterilisation af kvinden

Hvad er sterilisation?

Sterilisation er et operativ indgreb, som blokerer passagen i henholdsvis sæd- eller æggeleder hos manden eller kvinden, som vil stoppe deres mulighed for at få børn.

Når indgrebet først er fortaget, kan det som udgangspunkt, ikke gøres om. Derfor er det meget vigtigt, at beslutningen om at blive steriliseret er velovervejet, gennemtænkt, og ikke tages på et tidspunkt, hvor kvinden/manden er presset eller i krise, som for eksempel af en kvinde, der er uønsket gravid.

En sterilisation kan ikke gøres om. I tilfælde hvor den steriliserede kommer i en situation, hvor der alligevel opstår ønske om at blive forælder, kan det for halvdelen af dem, der er steriliserede, lykkes at opnå graviditet. For kvinder kan det ske ved reagensglasbefrugtning. For mænd kan det ske ved, at umodne sædceller trækkes ud af testiklerne og modnes i laboratoriet.

Læs mere om sterilisation af mænd her: Sterilisation af manden.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem kan blive steriliseret?

Enhver kvinde over 18 år, som har et dansk CPR nummer, kan efter eget ønske blive steriliseret. Cirka 2.500 danske kvinder beslutter sig hvert år for at benytte denne svangerskabsforebyggelse.

Hvis man er mellem 18 og 25 år, skal der ifølge loven gå 6 måneder fra beslutningen, om sterilisation er taget, til indgrebet kan udføres. Denne betænkningstid kan fraviges, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Det kan for eksempel være ved alvorlig sygdom, der er uforenelig med graviditet. Det kan også være ved mentale problemer, der gør, at man er ude af stand til at tage vare på et barn.

Under 18 år:

Hvis er under 18 år forudsætter sterilisation en særlig tilladelse fra et regionalt samråd. Tilladelsen gives, hvis der er risiko for kvindens liv eller helbred, hvis hun bliver gravid. Det kan også være i tilfælde af mental retardering, hvor andre former for prævention ikke er velegnede.

Hvem skal man kontakte?

Man skal henvende sig til sin læge og anmode om at blive indstillet til sterilisation. Anmodningen og beslutningen er din. Lægen er alene din rådgiver og vejleder.

Hos lægen vil man- i forbindelse med en samtale om svangerskabsforebyggelse i almindelighed og om de alternative muligheder, der kunne være anvendelige netop i din situation - blive orienteret om indgrebets omfang og karakter. Man vil også få beskrevet den risiko, der kan være forbundet med at lade sig sterilisere og de begrænsede muligheder, der er for at få frugtbarheden tilbage.

Lægen sender en anmodning til det hospital eller den klinik, hvor man skal steriliseres.

Hvordan foregår indgrebet?

Kikkertoperation:

Hos kvinden foregår indgrebet hyppigst ved en kikkertoperation (laparoskopi).

Kikkertoperationen foregår i fuld bedøvelse under nogle timers indlæggelse, og man kan tage hjem samme dag. Selve operationen tager ca. 1 time.

Der laves et eller to små snit i maven, et lige under navlen og eventuelt et snit lige over kønsbenet. Via snittet i navlen blæses maven op med luft (kuldioxid). På den måde kan tarmene bringes til side, så man kan få et overblik over livmoder og æggeledere, når kikkerten indføres ved navlen. Et hjælpeinstrument indføres gennem samme snit eller et hjælpesnit, og æggelederne lukkes med dette instrument, enten ved at de brændes over, skæres over, eller der sættes klips på dem. Således umuliggøres mødet mellem æg og sædcellerne. Sædcellerne kan ikke komme ud gennem æggelederne fra skeden og livmoderen, og æggene kan ikke komme fra æggestokken via æggelederen mod livmoderen. Befrugtning kan ikke længere ske ad den naturlige vej. Æg og sædceller går til grunde og opløses – på samme måde som i alle tilfælde, når ægløsninger og ejakulation af sæd ikke fører til graviditet.

I de fleste tilfælde lægges der lokalbedøvelse i de små snit for at forebygge sårsmerter i efterforløbet. Såret/sårene lukkes enten med selvopløselig tråd eller med sting, der skal fjernes efter en uge hos egen læge.

Der anbefales typisk 1 – 2 dages sygemelding efter indgrebet, da man kan få lidt ondt i maven på grund af irritation af bughinden fra den luft, der har pustet maven op.

Bikini-snit

I sjældne tilfælde kan det ikke lade sig gøre at sterilisere ved kikkertoperation. I de tilfælde må man lave et lille vandret snit i huden over kønsbenet og udføre indgrebet ved en lille åben operation, et såkaldt bikini-snit, hvor man finder frem til æggelederne og lukker dem. Man kan stadig gå hjem samme dag. Sygemelding i 2 uger anbefales.

Sterilisation af kvinder er – i modsætning til forholdene hos mændene - effektiv med det samme. Man skal dog være opmærksom på tidspunktet for kvindens sidste menstruation og samleje, så det ikke overses, at et befrugtet æg kan være på vej til livmoderen for at sætte sig fast på det tidspunkt, hvor sterilisationen foretages.

Som udgangspunkt sker der ingen ændringer i din månedlige cyklus. Hormonproduktion og menstruationer er uændrede efter sterilisationen. Dog oplever mange kvinder forbigående blødningsforstyrrelser efter operationen, fordi der sker påvirkning af blodforsyningen til æggestokkene i forbindelse med indgrebet.

Hvilke bivirkninger kan der opstå?

Man kan efter sterilisationen få ondt i maven, fordi kuldioxid irriterer bughinden. Til manges overraskelse kan man også få ondt i skulderen via den nerve, der går fra mellemgulvet op til højre skulder. Man kan også føle sig lidt udspilet på grund af luft. Men det går hurtigt over. De små sår kan også gøre ondt.

Læg mærke til, om såret/sårene vokser fint sammen, og at der ikke opstår tegn på infektion i dem (rødme, hævelse, pus). Hvis det sker, må man tale med sin læge om det.

Samlivet kan genoptages, så snart man har lyst.

Virker sterilisation med det samme?

Sterilisation af kvinder virker med det samme som nævnt ovenfor. Sterilisation gennemføres selvfølgelig kun på kvinder, som selv har valgt det, og som er overbevist om, at sterilisation er det rigtige valg for hende.

Er indgrebet altid effektivt?

Selvom sterilisation er en af de allersikreste måder at undgå graviditet på, så er der alligevel en (meget lille) risiko for, at man kan blive gravid. Det kan ske, hvis tillukningen af æggelederne ikke har været helt effektiv, oftest fordi kun en del af æggelederen er lukket. Det kan også, som nævnt ovenfor, ske, at kvinden, er gravid uden at vide det på tidspunktet, hvor hun bliver steriliseret. Det sker faktisk i to til tre tilfælde af 1000. Derfor skal man være opmærksom på, om menstruationerne kommer, som de plejer, især i månederne efter sterilisationen. Det er i den forbindelse vigtigt at bruge prævention, indtil sterilisationen er udført. Det vil sige, at du skal beholde din spiral eller din p-stav eller tage dine p-piller til den dag sterilisationen foretages.

Effektiviteten af sterilisation er på niveau med den beskyttelse mod graviditet, som opnås med en hormonspiral. Med en hormonspiral kan man samtidig med beskyttelsen mod graviditet behandle de blødningsforstyrrelser, der opstår hos mange kvinder i 40-års alderen. Med en hormonspiral skal man ikke gennemgå en operation med de komplikationer, en sådan kan indebære. Derudover kan en hormonspiral fjernes, så du igen kan blive gravid, hvis ønsket opstår. Af de nævnte årsager er det et princip i Danmark, at man med kvinder, der anmoder om sterilisation, altid indgår i en diskussion om fordele og ulemper i forhold til de to gode valg. Det er vigtigt, at man kender de faglige argumenter for, at foretrække hormonspiral fremfor at blive steriliseret.

Hvad er eftervirkningerne?

Sexlyst, cyklus, menstruationsmønster (styrke, varighed) og tidspunkt for overgangsalderen indtræden og forløb vil være upåvirket af indgrebet. Nogle oplever måske, at sexlysten bliver større, når utrygheden ved tanken om uønsket graviditet er væk for altid.

Sterilisation beskytter mod sex-sygdomme, hvor slimhinden i livmoder og æggeledere angribes (f.eks. gonoré). Sexsygdomme i skede og livmoderhals (f.eks. klamydia) beskytter sterilisation ikke mod.

Sterilisation nedsætter væsentligt risikoen for kræft i æggestokkene.

Mulige komplikationer:

I året efter en sterilisation ses statistisk set en øgning i risikoen for, at kvinder i en given alder får fjernet æggelederne eller livmoderen. Årsagerne til at livmoderen fjernes, er smerter og/eller blødningsforstyrrelser. I nogle tilfælde kan smerterne behandles ved, at fjerne æggelederne med de følger, der er fremkommet ved sterilisationen. Teorien er, at smerterne skyldes vævsdød, som opstår ved afklemning fra klips eller efter overbrænding af æggelederne ved operationen. Fjernelse af den ødelagte æggeleder kan derfor afhjælpe smerten. Blødningsforstyrrelserne behandles med fjernelse af livmoderen. Teorien er, at blødningsforstyrrelserne opstår på grund af forstyrrelser i blodforsyningen til æggestokkene. De kan dog også være en følge af begyndende overgangsalder.

Er der nogen, der fortryder?

Ja - det er der faktisk en hel del, som gør. Derfor skal man på forhånd gøre sig klart, at sterilisation er et frivilligt farvel til muligheden for senere at få børn. I den forbindelse skal man tænke på, at selvom man er 100 procent sikker på sin beslutning i dag, kan der ske ting senere i dit liv, som vil gøre, at man fortryder beslutningen.

Risikoen for at fortryde er større, jo yngre man er. Hos kvinder under 30 år, er der en tredjedel, der fortryder.

Kan man blive gravid trods sterilisation?

Reagensglasbehandling:

Graviditet efter sterilisation opnås i dag ved reagensglasbehandling. Efter hormonstimulation udtages modne æg fra kvindens æggestokke og befrugtes udenfor med mandens sædceller, inden de lægges op i livmoderen. På den måde lykkes det for mere end halvdelen at blive gravide.

Skal man selv betale?

Hvis et graviditetsønske opstår med den partner, som man i forvejen har fælles børn med, skal der betales for behandlingen. Er det en ny partner, som du ikke har børn med, er behandlingen dækket af det offentlige.

Operation:

I det offentlige danske sundhedsvæsen tilbydes ikke operation for at genskabe passagen i æggelederne. Chancen for et vellykket resultat er for lille, og risikoen for at operationen skal resultere i graviditet uden for livmoderen, er for stor til, at det er værd at forsøge operation.

Læs mere om PRÆVENTION

Sidst opdateret: 18.08.2017

Medicin som kan anvendes