Frisørers og kosmetologers psykiske arbejdsmiljø

Hvad er psykiske belastninger?

Frisør- og kosmetologbranchen er en branche med en høj forekomst af fysiske belastninger. Disse belastninger går fra forskellige former for kemikaliekontakt til ergonomiske og fysiologiske uhensigtsmæssige og potentielt nedslidende arbejdsstillinger. Da disse fysiske belastninger kan føre til forskellige hudsygdomme eller fysiske lidelser, er der generelt meget fokus på bekæmpelsen af disse belastninger. Dette fokus er naturligvis godt, da det er og fortsat bør være et højt prioriteret mål at nedbringe belastninger og de lidelser samt sygdomme, som kan følge disse.

Der er dog én ulempe ved det omfattende fokus på de fysiske belastninger i form af, at man alt for ofte glemmer eller overser de psykiske belastninger, der ligeledes gør sig gældende inden for branchen, og som på samme måde kan medføre en lang række psykiske lidelser eller symptomer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mange frisører føler sig udslidte

Et forhold, der i høj grad bekræfter denne antagelse, er, at der kun findes enkelte undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø inden for frisør- og kosmetologbranchen, og at ingen af disse undersøgelser er foretaget inden for de seneste par år.

Kikker man i Dansk Frisør og Kosmetolog Forbunds medlemsundersøgelser, er der dog noget, der tyder på, at de psykiske belastninger har en betydning. I hvert fald angiver 36 procent af de adspurgte, at de de seneste 4 uger har følt sig udslidte en del eller hele tiden, mens hele 41 procent angiver, at de lidt af tiden eller på intet tidspunkt har følt sig rolige. Følger man disse tal, forekommer der således at være en god grund til at kikke nærmere på de psykiske belastninger inden for frisør- og kosmetolog branchen.

De almene og branchespecifikke psykiske belastninger

Som i alle andre brancher findes der inden for frisør- og kosmetologbranchen både almene psykiske belastninger såsom forhøjet arbejdsbyrde eller mængde, manglende anerkendelse, chikane, konflikter eller mobning. Disse belastninger kan fremkomme i stort set alle former for jobs, og er faktorer, der i mere eller mindre grad vil påvirke os alle uanset alder, erfaring, køn og jobtype.

Der findes dog også mere branchespecifikke belastninger, der i højere grad er bundet op på det bestemte job. Disse belastninger er altid ekstra interessante, da det i høj grad er disse påvirkninger, der kan medføre en belastningsreaktion såsom stress, angst, depression eller udbrændthed. Derfor er det også disse påvirkninger, man bør koncentrere sig om, hvis man virkelig ønsker at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Den lille arbejdsplads

Karakteristisk for frisør- og kosmetologbranchen er, at der findes en hel del enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med få ansatte. Disse virksomheder fungerer i høj grad som små selvstændige enheder med meget lidt om end nogen form for kontakt med og til hinanden.

Fraværende backup og manglende ferie

Det, at man er alene eller få ansatte, betyder, at man er ene eller kun ganske få om at drive forretningen og dele vagterne imellem sig. Arbejdsdagene bliver derfor gerne meget lange eller ligger meget tæt, hvorfor jobbet føles meget intensivt og hårdt. Desuden betyder det lille antal medarbejdere ofte, at der ikke findes nogen backupfunktion, hvorfor det kan være meget dyrt eller vanskeligt at få fri i forbindelse med eventuelt ferie eller sygdom.

Af disse praktiske og økonomiske årsager giver mange selvstændige ikke sig selv lov til at holde den ferie, de egentlig gerne ville, eller giver ikke sig selv den fornødne ro og tid til at komme sig efter endt sygdom. Og det er i høj grad problematisk set i lyset af, at stress ikke fremkommer som følge af enkelte tidsmæssigt afgrænsede perioder med travlhed, men i stedet opstår som følge af et kontinuerligt og længerevarende pres. Frisører og kosmetologer har således sjældent den buffer mod stress som et par velvalgte fridage eller en restitutionsperiode kan være.

Forholdet til kollegaer og kunder

På alle mindre arbejdspladser er det kollegiale forhold af afgørende betydning, da selv mindre konflikter og uoverensstemmelser i høj grad påvirker det psykiske arbejdsmiljø, ligesom marginalisering og udstødelse kan have fatale følger for den enkeltes psykiske velbefindende.

Evnen til at kunne begå sig og fungere i en mindre gruppe er derfor helt central for mange frisører og kosmetologer. Det at skulle være opmærksom på og vurdere andres behov, hensigter og ønsker er dog en af de mest kognitivt krævende menneskelige egenskaber, hvilket forklarer, hvorfor vi ofte er helt enormt mentalt trætte efter at have været sociale i længere tid af gangen.

For både frisører og kosmetologer er kravet om social opmærksomhed enddog ekstra udbredt, da de ikke alene skal fokusere på at bevare et godt forhold til deres kollegaer, men i lige så høj grad skal sikre sig, at kunderne føler sig socialt godt tilpasse. Sammenlignet med mange andre faggrupper er de sociale krav til frisører og kosmetologer således ualmindeligt store.

Forventede følelser

Et frisør- og kosmetologjob indebærer desuden, at man altid er på og tilstede for kunden, ligesom det forventes, at man er i godt humør, serviceminded og venlig.

Endnu et krav er derfor, at man formår at dæmpe eller endog skjule egne autentiske og eventuelt upassende følelser og i stedet formår at udvise de følelser, der behager og tilfredsstiller kunden. Man har længe debatteret, hvorvidt det jobmæssigt at skulle udvise bestemte følelser og samtidig skjule egne følelser, er forbundet med negative følger. Blandt andet har man diskuteret, hvorvidt medarbejderen risikerer at miste kontakten til eget følelsesliv og dermed risikerer en form for fremmedgørelse for sig selv, eller hvorvidt medarbejderen risikerer en form for selvsplittelse, hvis de følelser, der forventes, at han eller hun udviser i henholdsvis familien og på jobbet ikke er forenelige. Omvendt har man ligeledes diskuteret, hvorvidt udvisningen af uægte følelser kan påvirke kundernes reaktion på medarbejderen og deres tilfredshed med denne i en negativ retning.

Forebyggelsen begynder med en øget fokusering

Som beskrevet ovenfor er det muligt at udpege en lang række psykiske belastninger inden for frisør- og kosmetologfaget. Fra den kliniske praksis er vi klar over, at disse psykiske belastninger enten alene eller kombineret kan føre til forskellige belastningsreaktioner som stress, angst, depression eller udbrændthed.

Disse psykiske lidelser har alle alvorlige konsekvenser for både den berørte samt dennes arbejdsplads, familie og øvrige netværk. Nøjagtig som i forhold til bekæmpelsen af jobrelaterede fysiske lidelser, er den bedste forebyggelse af de jobrelaterede psykiske reaktioner at holde sig bevidst om de pågældende belastningskilder samt målrettet arbejde sig frem mod at eliminere og helt undgå disse. En forudsætning for, at vi nogensinde når dertil, er dog, at vi formår at brede vores fokus fra kun at kikke på de fysiske belastningskilder til også at koncentrere os om de psykiske belastningskilder.

En forbedring af det psykiske arbejdsmiljø inden for frisør- og kosmetologbranchen begynder således med en øget opmærksomhed på fagets psykiske belastningskilder og undgåelsen heraf.

Sidst opdateret: 04.05.2010