Annonce

Knæskader -ledbånd og RICE-behandlingen

Hvad er en ledbåndsskade i knæet?

Man har nogle sideledbånd både på yder- og indersiden af knæet. De kaldes også collaterale ligamenter. For at forstå hvordan et sideledbånd kan være delvist revet over, og knæet alligevel virker rimelig stabilt, må man vide, at et sideledbånd ikke er et enkelt tyndt ledbånd. Et sideledbånd består i virkeligheden af flere mindre ledbånd, der går på kryds og tværs og i flere lag. Disse ledbånd smelter så sammen til et enkelt kraftigt ledbånd.

Hvis ledbåndet bliver beskadiget, kan der ske alt fra en lille revne i et af de små ledbånd, til total overrivning af hele det indvendige eller udvendige sideledbånd. Der kan også være en lille afrivning, der hvor ledbåndet sidder fast på knoglen.

På billedet ses knæets menisker og ledbånd, herunder de to sideledbånd på henholdsvis knæets yder- og inderside. Figuren viser højre knæ set forfra.

En ledbåndsskade kan være enkeltstående, men det er ikke ualmindeligt, at man samtidig også oplever, at der opstår andre skader i knæet. Det kan for eksempel være skader på korsbånd, menisk eller brusk.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan får man ledbåndsskader?

En ledbåndsskade kan være ledsaget af en større eller mindre hævelse af knæet. Ledbåndsskaden opstår ofte, når der kommer en belastning ind på knæet. Belastningen kan enten komme fra indersiden eller som oftest fra ydersiden, for eksempel fra en modspillers knæ/fod i håndbold eller fodbold. Skaden kan desuden opstå ved en indirekte belastning af knæet ved en tackling, hvor de indvendige ledbånd bliver beskadiget. Det er langt hyppigst de indvendige sideledbånd, der beskadiges. Skaden ses heller ikke helt sjældent i forbindelse med skiløb og kampsport.

Hvis knæet rammes på ydersiden med stor kraft, vil det være de indvendige ledbånd, der primært bliver beskadiget. Det skyldes, at knæet presses sammen på ydersiden og tvinges fra hinanden på indersiden. Ledbåndsskaden kan også opstå i forbindelse med et vrid i knæet uden anden påvirkning.

Hvis foden er "fanget i underlaget" samtidig med man får belastning/vrid på knæet kan man få skade på både indvendige sideledbånd, indvendige menisk og forreste korsbånd. Dette kalder man "Unhappy triad". En tilstand der kræver operation.

Vi vil her koncentrere os om skade på det indvendige sideledbånd alene.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på en ledbåndsskade?

Lige når skaden opstår vil der som regel være kraftige smerter på indersiden af knæet. Graden af smerter siger ikke nødvendigvis noget om sværhedsgraden af skaden. Der kan også komme hævelse af knæet på grund af blødning. Hvis skaden er "stor nok" vil man kunne fornemme en form for instabilitet i knæet.

Når de akutte symptomer er klinget af vil der fortsat være en smerte på indersiden af knæet. Ofte forværres smerterne hvis knæet enten bøjes helt eller strækkes helt, ligesom vrid og belastning af indersiden jo vil gøre ondt. Hvis man fortsat føler instabilitet i knæet, skal man få det undersøgt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skal man selv gøre, når skaden er sket?

Umiddelbart efter skaden bør man påbegynde en såkaldt RICE-behandling: R est, I ce, C ompression E levation:

Ro Det skadede knæ skal holdes i ro i de første 24-48 timer for at forhindre en eventuel forværring af skaden.
Is Der skal lægges noget koldt på det skadede sted. Der kan bruges specielle ispakninger eller en pose isterninger. Man kan også bruge en pose frosne ærter eller man kan f.eks. have en pose med brun sæbe i fryseren. Denne kan formes efter knæet da den er blød. Den kan genbruges i det uendelige. Isen må aldrig lægges direkte på huden. Der skal noget klæde mellem isen og huden, ellers kan der opstå forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter hver time. Der bør minimum behandles med is de første tre timer, men der kan være effekt af isbehandlingen i hele det første døgn.
Kompression Der skal uden på isen anlægges en komprimerende forbinding. Forbindingen skal være fast men ikke snærende. Den må ikke påvirke blodcirkulationen. Bedst bruges et elastikbind, gerne anlagt helt ude fra tæerne og til midt på låret.
Elevation Knæet skal om muligt holdes højere end hjertehøjde. Hvis man ligger ned, skal benet altså lejres på nogle puder, en speciel skinne, eller hvad man nu har ved hånden. Hvis man sidder, kan benet anbringes på et bord eller en stol. Benet bør de næste dage også anbringes højt, så snart man sidder eller ligger.

Derefter bør man få undersøgt knæet af en læge.

Der har været nogen "debat" om hvorvidt RICE princippet er godt eller skidt. Nogle mener at det forsinker helingen. Helingsprocessen er nemlig afhængig af en vis inflammation i det beskadigede væv. Nogle mener at nedkølingen fjerner denne inflammation og dermed forsinker helingen. Men, RICE mindsker hævelsen, hvilket bedrer helingen og der vil altid være en vis inflammation til stede selv om man køler området ned. Så fortsat brug af RICE princippet anbefales.

Hvordan stiller lægen diagnosen ledbåndsskade?

  • Lægen vil undersøge, om der er hævelse af knæet. Hævelsens udvikling og størrelse kan eventuelt fortælle noget om skadens omfang.

  • Endvidere undersøges det, om der er ømhed langs sideledbåndene, eller der hvor de sidder fast på knoglerne.

  • Herefter vil lægen forsigtigt undersøge, om der er nogen form for sideløshed. Dette undersøges ved, at knæet bevæges forsigtigt fra side til side. Dels med knæet let bøjet, dels med knæet helt strakt.

Når et knæ er helt strakt, må der ikke være nogen form for løshed. Lægen får en fornemmelse af graden af eventuel løshed, og dermed en fornemmelse af omfanget af skaden. Nogle gange kan knæet i den akutte situation være så ømt, at det ikke er muligt at undersøge det ordentligt. Lægen kan så enten lokalbedøve knæet og undersøge det, eller eventuelt lægge en skinne på knæet og undersøge det igen efter otte til ti dage.

Det er sjældent nødvendigt med et røntgenbillede, da dette kun vil fortælle noget om knogleskader. Man kan ikke se ledbåndene på et røntgenbillede. Man vil måske kunne ane hvis ledbåndet har revet en lille skal af knogle fra, der hvor det hæfter.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandles en ledbåndsskade?

Alt afhængig af skadens omfang kan behandlingen variere fra et støttebind (eller intet) i de lette tilfælde til en skinne på knæet i seks uger i de svære tilfælde. Det vil dreje sig om en skinne, hvori man kan bøje og strække knæet, mens nogle stivere i skinnen forhindrer sidebevægelser. Man skal have skinnen på både dag og nat. Man må gerne støtte på foden, mens man behandles med skinnen.

Det er uhyre sjældent, man opererer for ledbåndsskader, og da som regel kun, hvis skaden er sket i kombination med andre skader. Er der tale om skade på de udvendige sideledbånd, hvilket er relativt sjældent, kan der blive tale om operation.

Det er vigtigt ikke at genoptage nogen form for træning, så længe knæet er ømt og ikke føles stabilt. Ved de svære skader kan det være nødvendigt med hjælp fra en fysioterapeut til genoptræning. Man skal træne balancetræning og muskeltræning, for eksempel med en kraftig elastik, i starten. I starten er det klogest at træne muskeltræning på strakt knæ, da man derved minimerer risikoen for nye ledbåndsskader. Man kan forvente at der går op til 6 uger inden man kan starte genoptræning. Det er vigtigt man ikke starter for tidligt op, således at ledbåndet er fuldstændig helet inden det belastes.

Udsigt for fremtiden

Er der tale om små til mellemstore skader uden andre skader eller løshed i knæet vil de fleste blive fuldstændig symptomfrie med tiden. Hvis man har følt knæet ustabilt, er det vigtigt at vente med at træne, til ledbåndet er helet og genoptræningen skal foregå gradvist. Der kan godt være ømhed i flere måneder. Man skal være tilbageholdende med kontaktsport i den periode.

Hvis man har så alvorlige skader, at operation har været nødvendig, er det de færreste, der får et knæ, der fungerer som før uheldet, og nogle vil fortsat have en vis ustabilitet. Det er således ikke alle der kan vende tilbage til kontaktsport.

Læs mere om KNÆET

Sidst opdateret: 08.01.2019

Annonce