EMDR er en forkortelse for Eye Movement Desensitisation and Reprocessing. En psykoterapeutisk teknik, som blev opfundet af psykologen Francine Shapiro i slutningen af 1980erne. Teknikken benyttes blandt andet til behandling af posttraumatiske stress-tilstande (PTSD). Det er angsttilstande som opstår, efter at man har været udsat for svære psykologiske traumer. Det kan for eksempel dreje sig om røverier, gidseltagning, voldtægt eller katastrofer.
En terapi-session går ud på at fremkalde en række hurtige rytmiske øjenbevægelser.iStockTeknikken har vundet en betydelig popularitet, dels på grund af en dygtig kommerciel markedsføring fra opfinderens side, dels fordi det er en korttidsterapi, som skulle have effekt efter kun tre-seks behandlinger.
Posttraumatisk stress
Posttraumatisk stress er en meget udbredt og meget lidelsesfuld tilstand, hvor man i høj grad har brug for effektive behandlinger. Flere forskellige behandlingsformer kan lette symptomerne. Men der findes desværre ingen mirakelkur. Det er vist i videnskabelige undersøgelser, at antidepressiv medicin samt kognitiv og adfærdsterapi har en vis effekt, men mange mennesker er man ude af stand til at gøre noget for, og derfor er nye terapiformer yderst velkomne og interessante.
Princippet for EMDR
EMDR behandlingen følger et meget struktureret program. Ved indledningen af terapisessionen fremkalder terapeuten en serie hurtige og rytmiske øjenbevægelser, for eksempel ved at patienten bliver bedt om at følge terapeutens finger med øjnene eller følge et lys, der bevæges frem og tilbage.
Teorien er, at disse øjenbevægelser skulle lette de kognitive eller bevidsthedsmæssige forandringer, som bliver introduceret gennem terapien, samt at de skulle mindske angsten. Øjnene bliver altså bevæget frem og tilbage i godt 30 sekunder, og patienten bliver bedt om at bringe de negative følelser, erindringer og tanker, som er forbundet med traumet, frem i bevidstheden. De negative tanker og opfattelser bliver bearbejdet og erstattet med tilsvarende positive.
Hvis patienten for eksempel har en forestilling om ikke at kunne kontrollere sig selv på grund af sine angstsymptomer, bliver tanken 'jeg har ikke kontrol over mig selv' bearbejdet og erstattet med en positiv tanke, så som 'jeg har fuld kontrol over mig selv, jeg kan håndtere det, man kan stole på mig'. Patienten bringes derefter til at reflektere over de billeder og følelser, som han oplevede under øjenbevægelserne. Proceduren fortsætter, indtil ubehaget ved de traumatiske erindringer og følelser er minimerede.
Kritik af undersøgelser
Der foreligger et meget stort antal videnskabelige undersøgelser, hvor man har anvendt teknikken over for mange forskellige traumatiserede grupper. Dels over for soldater, der har været i kamp og fået svære psykiske skadevirkninger, ofre for voldtægt og røverier samt børn, der har været udsat for naturkatastrofer. Mange af disse undersøgelser viser en effekt af teknikken, af og til efter ganske få behandlinger.
Det er vigtigt med den slags undersøgelser, fordi forløbet af PTSD er lunefuldt. En del patienter kommer sig således uden behandling. Det er desuden meget almindeligt, at når man introducerer en ny teknik, vil alene terapeutens entusiasme kunne medføre fremragende resultater, som desværre ikke holder, når metoden bliver introduceret i den grå kliniske hverdag.
I dag tyder meget dog på, at teknikken er mindst ligeså effektiv, som kognitiv terapi og antidepressiv medicin, men man ved ikke ret meget om bestemte mennesker responderer bedre på den ene type behandling frem for den anden.
Bivirkninger ved teknikken er, at den konfronterende teknik kan føles ubehagelig og vil ikke blive tolereret af alle. Det er derfor, at det er vigtigt, at terapeuten har en uddannelse bag sig, som sætter vedkommende i stand til at se, hvornår teknikken ikke skal bruges eller udvikler sig uheldigt. Som ved andre psykoterapeutiske teknikker er det vigtigt at der opnås en god tryg og tillidsfuld kontakt mellem behandler og patient.
Øjenbevægelserne
Med hensyn til øjenbevægelserne forestillede man sig i starten, at disse startede bestemte hjerneprocesser, som var vigtige for, at patienten kunne komme sig over sine symptomer igen. Man sammenlignede bevægelserne med dem, man kan iagttage under drømmesøvnen, hvilket de imidlertid kun har en ganske overfladisk lighed med.
Øjenbevægelserne har sandsynligvis ikke nogen specifik betydning. Man kan for eksempel også bare lytte til lyden af en finger, der trommer mod bordet, eller man kan helt undlade dem. Formentligt er formålet med disse rytmiske stimuli, at de hensætter patienten i en let trance, hvor han er mere modtagelig for behandlingen samt mere afslappet.
Konklusionen er at EMDR er en effektiv ny teknik, som ofte i løbet at forholdsvis få gange kan hjælpe en del mennesker af med de svære symptomer, der kan opstå i kølvandet på stærke traumer.