Sår på benet kan vi alle få, men af og til vil sårene ikke heles, det vil sige, at de bliver kroniske. Kroniske fod- og bensår rammer omkring 0,3 procent af den danske befolkning og forekommer hovedsageligt blandt ældre mennesker.
De hyppigste årsager til bensår er:
Her skal hovedsageligt omtales den hyppigst forekommende form for kroniske bensår, nemlig bensår opstået på grund af forstyrrelser i benenes blodomløb.
Arterierne (pulsårerne): Arterierne transporterer iltet blod fra hjertet ud til kroppens væv, så det kan få ilt og næring.
Venerne (returårerne): Venerne fører det brugte blod, der nu er fuldt af affaldsstoffer, tilbage til hjertet. For at blodet kan blive fjernet fra benene, mod tyngdekraftens påvirkning, er det nødvendigt med et specielt pumpesystem i benene, den såkaldte venepumpe.
Venerne består af to systemer, nemlig de overfladiske vener, der ligger mellem huden og musklerne, og de dybe vener, der ligger inde mellem musklerne. Disse to systemer er forbundet med mange små vener, som også indeholder klapper, så blodet kan løbe fra de overfladiske til de dybe vener. Venepumpens drivkraft leveres af lægmusklen. Når du går eller motionerer, vil musklen skiftevis trække sig sammen og afslappes omkring benets vener. Disse sammentrækninger presser blodet fra benene op mod hjertet. For at blodet ikke skal falde tilbage i benene igen, er venernes inderside udstyrede med klapper, der virker som tilbageløbsventiler. De tillader kun blodet at løbe en vej, nemlig mod hjertet.
Arterielle bensår udgør omkring 10 procent af alle bensår. De findes oftest på fødderne. De arterielle bensår opstår, når blodforsyningen til et område er kraftigt nedsat, for eksempel på grund af åreforkalkning. Fødder og ben føles ofte kolde og kan have et blåligt, lidt skinnende skær. De arterielle bensår er som regel smertefulde. Smerterne er oftest værst, når man er i hvile og kan være særligt slemme om natten. De natlige smerter kan afhjælpes ved at sidde med fødderne ud over sengekanten, herved tilføres der mere blod til benene på grund af tyngdekraften.
Vindueskigger-syge: (Claudicatio intermittens) Ofte vil personer med arterielle bensår tillige have 'vindueskigger-syge'. Det vil sige, at der udløses krampagtige smerter i læggene, når man går eller motionerer, fordi musklerne ikke får blod nok tilført til at kunne arbejde. Smerterne forsvinder, når man stopper op og venter lidt (og “kigger på vinduer”, man skulle jo nødig lade folk se, at der er noget galt). Man kan godt have vindueskigger-syge, uden at have udviklet bensår. Læs mere om åreforkalkning i benene (vindueskiggersyge).
Venøse bensår udgør omkring 70 procent. De resterende procent udgøres, foruden aterielle bensår, blandt andet af eksem, skader, svulster, generelle infektioner, diabetiske og neuropatiske sår.
Hovedårsagen til problemet er, at klapperne i venesystemet, der forbinder benenes overfladiske og dybe vener, ikke virker. Et ben med venøse problemer har et meget karakteristisk udseende:
De venøse bensår sidder som regel lige over anklen, især på indersiden af benet.
Hold en god livstil:
Hold en god livsstil:
Diagnosen stilles sædvanligvis udfra sygdomsbilledet.
Især ved arterielle bensår skal der foretages yderligere undersøgelser af, hvordan benenes arterier har det. Blandt andet kan man måle blodtrykket på fødderne. Det kan også blive nødvendigt med en røntgenundersøgelse, hvor der er indsprøjtet kontrast i årene. Det kan også være nødvendigt med yderligere undersøgelser ved venøse sår. Især for at undersøge, hvordan de dybe vener har det. Ved en speciel form for ultralydsundersøgelse kan dette vurderes.
Bensår vil med den rigtige behandling som regel hele op. Desværre har mange ældre personer flere risikofaktorer og en tendens til gang på gang at udvikle sår, så de kan have bensår i flere år.
Arterielle bensår og vindueskigger-syge er meget alvorlige faresignaler, der ubehandlede, i værste fald, kan ende i koldbrand eller amputation af benet som slutresultat.
Målet med sårbehandlingen er at modvirke de ting, der har været grundlag for udviklingen af såret og som hæmmer helingen. Når dette er på plads, heler såret i princippet af sig selv.
Sidst opdateret: 30.09.2019