Fod- og bensår (Ulcus cruris)

Hvad er bensår?

Sår på benet kan vi alle få, men af og til vil sårene ikke heles, det vil sige, at de bliver kroniske. Kroniske fod- og bensår rammer omkring 0,3 procent af den danske befolkning og forekommer hovedsageligt blandt ældre mennesker.

Hvordan får man bensår?

De hyppigste årsager til bensår er:

• Forstyrrelser i benenes blodomløb (arterielle og venøse bensår).
• Simpel tilskadekomst (traumatiske bensår). Diabetespatienter kan udvikle såkaldte diabetiske bensår. Disse kan skyldes enten nedsat blodforsyning eller nedsat følesans med deraf følgende tendens til tryksår, eller en kombination af begge dele. Der kan også opstå bensår på grund af visse hudlidelser, karsygdomme, svulster og infektioner. Alle sår kan forværres af infektion i såret.

Her skal hovedsageligt omtales den hyppigst forekommende form for kroniske bensår, nemlig bensår opstået på grund af forstyrrelser i benenes blodomløb.

Benets blodkar

Arterierne (pulsårerne): Arterierne transporterer iltet blod fra hjertet ud til kroppens væv, så det kan få ilt og næring.

Venerne (returårerne): Venerne fører det brugte blod, der nu er fuldt af affaldsstoffer, tilbage til hjertet. For at blodet kan blive fjernet fra benene, mod tyngdekraftens påvirkning, er det nødvendigt med et specielt pumpesystem i benene, den såkaldte venepumpe.

Venerne består af to systemer, nemlig de overfladiske vener, der ligger mellem huden og musklerne, og de dybe vener, der ligger inde mellem musklerne. Disse to systemer er forbundet med mange små vener, som også indeholder klapper, så blodet kan løbe fra de overfladiske til de dybe vener. Venepumpens drivkraft leveres af lægmusklen. Når du går eller motionerer, vil musklen skiftevis trække sig sammen og afslappes omkring benets vener. Disse sammentrækninger presser blodet fra benene op mod hjertet. For at blodet ikke skal falde tilbage i benene igen, er venernes inderside udstyrede med klapper, der virker som tilbageløbsventiler. De tillader kun blodet at løbe en vej, nemlig mod hjertet.

Arterielle bensår

Arterielle bensår udgør omkring 10 procent af alle bensår. De findes oftest på fødderne. De arterielle bensår opstår, når blodforsyningen til et område er kraftigt nedsat, for eksempel på grund af åreforkalkning. Fødder og ben føles ofte kolde og kan have et blåligt, lidt skinnende skær. De arterielle bensår er som regel smertefulde. Smerterne er oftest værst, når man er i hvile og kan være særligt slemme om natten. De natlige smerter kan afhjælpes ved at sidde med fødderne ud over sengekanten, herved tilføres der mere blod til benene på grund af tyngdekraften.

Vindueskigger-syge: (Claudicatio intermittens) Ofte vil personer med arterielle bensår tillige have 'vindueskigger-syge'. Det vil sige, at der udløses krampagtige smerter i læggene, når man går eller motionerer, fordi musklerne ikke får blod nok tilført til at kunne arbejde. Smerterne forsvinder, når man stopper op og venter lidt (og “kigger på vinduer”, man skulle jo nødig lade folk se, at der er noget galt). Man kan godt have vindueskigger-syge, uden at have udviklet bensår. Læs mere om åreforkalkning i benene (vindueskiggersyge).

Venøse bensår

Venøse bensår udgør omkring 70 procent. De resterende procent udgøres, foruden aterielle bensår, blandt andet af eksem, skader, svulster, generelle infektioner, diabetiske og neuropatiske sår.

Hovedårsagen til problemet er, at klapperne i venesystemet, der forbinder benenes overfladiske og dybe vener, ikke virker. Et ben med venøse problemer har et meget karakteristisk udseende:

• Benet er hævet (ødematøst), huden er ofte brunligt misfarvet i pletter især omkring sår.
• Huden er tør og kløende.
• Der kan være eksem (staseeksem).
• Selve såret er ofte fugtigt og snasket, men som regel smertefrit.

De venøse bensår sidder som regel lige over anklen, især på indersiden af benet.

Hvad kan udløse eller forværre et venøst bensår?

• Tidligere sår, der kan have ødelagt en del af venesystemet.
• Benbrud eller anden beskadigelse af benet.
• Blodprop i en af benets dybe vener (dyb vene trombose).
• Operation.
• Stillesiddende eller stillestående arbejde, for eksempel ekspedienter, frisører og kontorarbejde.
• Graviditet, jo flere graviditeter jo større risiko.
• Overvægt.

Hvad kan udløse eller forværre arterielle bensår?

• Rygning.
• Forhøjet blodtryk.
• Diabetes.
• Gigt (rheumatoid arthrit).
• Tidligere bensår.
• Blodpropper og anden hjertekarsygdom.
• Åreforkalkning i benene.

Gode råd om arterielle bensår

Hold en god livstil:

• Stop omgående rygning.
• Skær ned på fedtet i kosten, spis flere frugter og grøntsager.
• Hvis man er overvægtig så tab i vægt.
• Motionér så meget du kan. Ved at motionere kan du tvinge dine blodårer til at danne nye grene, der kan bedre blodomløbet i dine ben. Det må gerne gøre lidt ondt i benene, men du må ikke blive utilpas. Tal evt. først med din læge om hvor megen motion du må lave, hvis du har åreforkalkning, der påvirker din hjertefunktion.
• Du kan også motionere, når du sidder stille. Det gør du ved først at lave cirkelbevægelser med fødderne og derefter vippe fødderne op og ned (Gælder også ved venøse sår). På den måde bruger du venepumpen. Pas på dine fødder:
• Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko. Køb nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
• Hold dine fødder varme og undgå så vidt muligt at slå ben og fødder.
• Undersøg dine fødder og underben dagligt. Se efter farveskift og sår.
• Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.

Gode råd om venøse bensår

Hold en god livsstil:

• Gå og motionér regelmæssigt, så din lægmuskel bliver aktiveret.
• Skær ned på fedtet i kosten, spis flere frugter og grøntsager.
• Hvis du er overvægtig så tab i vægt. Pas på dine fødder:
• Lad være med at gå i for små og/eller dårligt siddende sko. Køb nogle ordentlige sko, hvor der er plads til dine fødder.
• Når du har mulighed for det, så sid med benene hævet, gerne over hjerteniveau.
• Undgå at sidde med benene over kors, det hæmmer venepumpen.
• Har du stillestående/stillesiddende arbejde, skal du sørge for at variere din arbejdsstilling regelmæssigt og gerne gå lidt omkring.
• Hvis du er tvunget til at sidde i længere tid, så sid eventuelt og vip med fødderne.
• Du kan også benytte støttestrømper forebyggende. (Hvis dine bensår er arterielle må du ikke bruge støttestrømper).
• Undersøg dine fødder og ben dagligt. Plej fødder og underben grundigt. Se efter farveskift og sår.
• Gå regelmæssigt til læge og fodterapeut.

Hvordan stiller lægen diagnosen bensår?

Diagnosen stilles sædvanligvis udfra sygdomsbilledet.

Især ved arterielle bensår skal der foretages yderligere undersøgelser af, hvordan benenes arterier har det. Blandt andet kan man måle blodtrykket på fødderne. Det kan også blive nødvendigt med en røntgenundersøgelse, hvor der er indsprøjtet kontrast i årene. Det kan også være nødvendigt med yderligere undersøgelser ved venøse sår. Især for at undersøge, hvordan de dybe vener har det. Ved en speciel form for ultralydsundersøgelse kan dette vurderes.

Udsigt for fremtiden

Bensår vil med den rigtige behandling som regel hele op. Desværre har mange ældre personer flere risikofaktorer og en tendens til gang på gang at udvikle sår, så de kan have bensår i flere år.

Arterielle bensår og vindueskigger-syge er meget alvorlige faresignaler, der ubehandlede, i værste fald, kan ende i koldbrand eller amputation af benet som slutresultat.

Hvordan behandles bensår?

Målet med sårbehandlingen er at modvirke de ting, der har været grundlag for udviklingen af såret og som hæmmer helingen. Når dette er på plads, heler såret i princippet af sig selv.

• I behandlingen indgår oprensning af såret, bekæmpelse af infektion, og brug af forskellige former for forbindinger.
• I en del tilfælde vil man have gavn af en karkirurgisk behandling af forkalkede arterier i benet, hvor man eventuelt kan foretage ballonudvidelser af forsnævrede årer eller isætte nye årer.
• Ved venøse bensår, kan man nogle gange operere og lukke eller fjerne nogle af de små vener hvor klapperne ikke fungerer. Dette vil hjælpe på tilbageløbet/sårhelingen.
• Ved nogle sår er det nødvendigt at lukke såret kirurgisk. Det vil ofte ske ved, at man flytter noget hud fra et andet sted på kroppen og dækker såret med dette (hudtransplantation). Forinden skal man sikre sig at såret er renset godt op og er uden infektion.
• Kompressionsbehandling er vigtig. Ved sår kan man ikke blot trække en kompressionsstrømpe på, men skal have anlagt komprimerende forbinding. Dette kan være svært og ofte må man have hjælp til anlæggelse af disse forbindinger.