Annonce

Muskelsmerter

Hvad er årsagerne til muskelsmerter?

Der findes forskellige årsager til muskelsmerter. Den hyppigste årsag er, at man er øm efter at have brugt musklerne meget eller på en måde, man ikke plejer. Det kalder man træningsømhed. Muskelsmerter kan også skyldes, at man har en anden sygdom, som resulterer i ømme muskler. Endelig kan man have muskelsmerter, hvor man ikke kender den præcise årsag.

Annonce (læs videre nedenfor)

Træningsømhed

En meget hyppig form for muskelsmerter er træningsømhed, som opstår dagen eller andendagen efter at man har brugt musklerne meget eller på en måde, man ikke plejer. Muskelømhed efter træning kaldes også for DOMS (Delayed Onset of Muscle Soreness) - et begreb man benytter meget inden for idræt. Smerten og ømheden forsvinder af sig selv i løbet af cirka en uge. Hvis man undersøgte en prøve fra musklen under mikroskop, ville man kunne se forandringer i form af inflammation og ændringer inde i selve muskelcellerne, som forsvinder af sig selv med tiden. Der sker en tilvænning til en specifik træning, således af DOMS aftager med tiden.

Muskelsmerter som skyldes anden sygdom

Muskelsmerter kan opstå på grund af anden sygdom. Det kan komme til udtryk på forskellige måder:

  • Ændret belastningsmønster: Hvis man har led-, knogle- eller senelidelser eller sygdomme i muskler og nervesystemet ændres belastningen af musklerne som følge af sygdommen. Dette kan medføre smerter fra muskler eller overbelastning af senerne. Man vil eksempelvis ofte halte, hvis man har slidgigt i knæet, eller er lam i det ene ben efter en hjerneblødning. Dette kan igen medføre overbelastning og smerter fra den modsatte hofte. Rygskævhed kan tilsvarende overbelaste musklerne.

  • Meddelt smerte: Muskelsmerter kan vise sig som såkaldt meddelt smerte. Muskelsmerterne kan opstå, hvis man har sygdomme i de indre organer såsom hjerte, galdeveje eller urinveje. For eksempel har man ofte smerter i venstre skulder ved blodprop i hjertet. Ved galdestensanfald har man ofte smerter i højre skulder. Meddelt smerte skyldes formentligt fysiologiske processer i rygmarven. Der er dog endnu ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der viser grunden til meddelt smerte. Meddelt smerte kan ikke bekræftes ved scanninger eller andre undersøgelser. Sygdomme i led eller diskus mellem hvirvlerne kan også medføre meddelte muskelsmerter.

  • Nervetryk og andre nervesygdomme: Muskelsmerter kan skyldes tryk på eller irritation af nerverne til musklerne. Dette ses især ved diskusprolaps eller ved slidgigt i nakke eller lænderyg.

  • Medicinske sygdomme: Infektioner, sukkersyge (diabetes), kræft, stofskiftesygdomme, D-vitaminmangel, muskelgigt, Sjögrens sygdom og leddegigt kan alle give muskelsmerter.

  • Psykiske lidelser: Depression kan medføre muskelsmerter som følge af ændringer i nervesystemet og opfattelsen af smerte.

  • Arvæv i musklen: Ved gentagne fibersprængninger ses ofte arvæv i musklerne. Dette kan give muskelsmerter i forbindelse med sportsaktivitet.

  • Øget tryk i musklen: Nogle sportsfolk udvikler muskelsmerter i forbindelse med sportsaktiviteter. Dette kan skyldes, at muskelhinden er blevet så stram, at trykket i musklen stiger således, at der ikke kommer nok blod til musklen. En muskel udvider sig under brug, og det er der ikke længere plads til når hinden er for stram. Denne tilstand kalder man kronisk kompartment syndrom.
Annonce (læs videre nedenfor)

Muskelsmerter uden kendt årsag

I mange tilfælde opstår langvarige muskelsmerter og muskelømhed, uden at det skyldes nogen af de ovennævnte årsager. Der er en stor hyppighed i befolkningen af langvarige muskelsmerter i en eller to dele af kroppen, hvor man ikke kender årsagen. Cirka 10-20 procent af den arbejdende befolkning lider eksempelvis af langvarige eller kroniske smerter fra nakke-skulderåget, afhængigt af hvilken definition man bruger. Smerter i baldemuskler og underarmsmuskler er også meget hyppige. Man kender endnu ikke baggrunden, for at disse muskelsmerter opstår. Men man ved dog, at der er øget muskelaktivitet i de ømme muskler og let nedsat blodgennemstrømning. Om dette er følge af smerterne eller er årsagen til smerterne, ved man dog ikke. Vævsprøver og andre laboratorieundersøgelser tyder på, at musklerne fungerer normalt.

Hvilke begreber bruges til at forklare muskelsmerter, hvor man ikke kender årsagen?

Nogle læger og især kiropraktorer mener, at muskelsmerter ofte skyldes ændret funktion i et led i rygsøjlen. Det kaldes facetledssyndrom. At muskelsmerter ofte ledsages af ømhed af leddet eller nedsat bevægelighed af leddet, kan underbygge denne forklaring. Men denne forklaring er heller ikke bevist ved videnskabelige undersøgelser. Nogle læger mener, at muskelsmerter primært skyldes, at smertenerverne eller nervecellerne i nervesystemet er blevet mere følsomme. Men også psykiske eller sociale faktorer ser ud til at have betydning for udviklingen af disse muskelsmerter. Ofte kan man ikke ud fra hverken symptomerne eller ved hjælp af lægens undersøgelser med sikkerhed sige, om det er musklerne eller senerne, smerterne kommer fra. Dette er især tilfældet ved muskler uden en veldefineret sene. Muskelsmerterne kan skyldes en ændring af senerne eller i senestrøgene inde i musklerne. Se senelidelser. I sjældne tilfælde kan man ved ultralydsscanning påvise ændringer i musklernes senespejl eller bindevæv. Disse ændringer kan forklare muskelsmerterne.

Man bruger ofte betegnelser som triggerpunkter, myoser eller muskelinfiltrationer, hvis man har muskelsmerter og samtidig ømhed i et lille eller relativt afgrænset område. Det kan eksempelvis være i skulder, nakke eller underarm. Disse begreber er dog ikke klart defineret. Der er heller ikke enighed blandt læger om brug af disse diagnoser. Det skyldes, at årsagerne til muskelsmerterne som anført er så usikre. Men det skyldes også, at hvis to læger undersøger den samme patient, vil de ofte finde ømhed på forskellige steder.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem er særligt udsat for muskelsmerter?

Der er ikke noget, der tyder på, at muskelsmerter er arvelige. Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft følgende arbejdsbelastninger:

  • Ensidigt gentaget arbejde, for eksempel ved en computer.

  • Gentagne hurtige eller kraftfulde løft af armene.

  • Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde.

  • Psykisk stresset arbejdssituation, manglende indflydelse på arbejdet eller på anden måde dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Muskelsmerter ses dog meget hyppigt, uden nogen af disse forhold kan påvises. Smerterne bliver normalt ikke godkendt som en arbejdsbetinget lidelse. Muskelsmerter ses noget hyppigere hos kvinder, og der er stigende hyppighed med alderen.

Hvordan føles tilstandene?

Symptomerne er først og fremmest smerter. Smerterne forværres i nogle tilfælde ved brug af den pågældende muskel. Ofte vil musklerne føles lidt stive.

Hvad kan man selv gøre?

Man bør forsøge at finde ud af, om der er bestemte faktorer i ens arbejdsliv eller fritid, som forårsager muskelsmerterne. Almen konditionstræning i form af cykeltræning eller løbetræning har oftest en gunstig effekt på smertetærsklen. Mere specifik træning eller udstrækningsøvelser af de smertende muskler kan også hjælpe. For nogle vil udstrækningsøvelser dog gøre smerterne værre.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen bør først og fremmest undersøge, om muskelsmerterne skyldes en sygdom. Der er ikke nogen undersøgelser, der med sikkerhed kan vise, at smerterne rent faktisk kommer fra musklerne.

Hvordan behandles muskelsmerter?

  • Medicin: Symptomerne kan lindres ved almindelig smertestillende medicin. Indsprøjtning af medicin, der indeholder binyrebarkhormoner virker betændelsesdæmpende og derved smertestillende. Metoden virker bedst hvis man for eksempel med ultralyd kan påvise et område med inflammation. Indsprøjtning bør kun foretages få gange, og skal kombineres med aflastning/fysioterapi.

  • Fysiurgisk behandling: Varme, massage og anden såkaldt bløddelsbehandling har ofte en kortvarig lindrende effekt. Holdningskorrigerende øvelser, udspændingsøvelser, manuel behandling eller manipulation kan have en længerevarende effekt. Effekten af disse behandlingsformer er dog ikke videnskabeligt bevist, og effekten er meget varierende. En fysioterapeut kan hjælpe med at lave et træningsprogram. Hvis muskelsmerterne skyldes anden sygdom, gælder ofte særlige behandlingsprincipper for disse lidelser.

Udsigt for fremtiden

Muskelsmerter i en afgrænset del af kroppen vil ofte forsvinde af sig selv i løbet af uger, måneder eller nogle gange år. Kroniske smerter i en bestemt del af kroppen, som eksempelvis nakke og skuldre, er dog ret almindelige.

Sidst opdateret: 05.10.2017

Medicin som kan anvendes

Annonce