Ordliste - Parkinsons sygdom

Acetylkolin Acetylkolin er et signalstof i hjernen, som kan have indflydelse på kroppens bevægelser.
Atypisk Parkinson Atypisk Parkinson er en betegnelse for tilstande med lignende symptomer som ved Parkinsons sygdom, men atypisk Parkinson er sjældnere. Atypisk Parkinson minder i starten om almindelig Parkinsons sygdom med langsomme bevægelser, muskelstivhed og rysten. Samtidig vil der komme tegn på andre funktionsforstyrrelser i hjernen og andre symptomer end Parkinson-symptomer, fordi nerveceller andre steder i hjernen også nedbrydes (neuro-degenerativ nerve-henfald). Symptomerne ved atypisk parkinson vil eksempelvis være:• besvær med at styre arme eller ben• tendens til at falde tidligt i sygdommen• demens eller kraftige problemer med hukommelsen tidligt i forløbet• meget dårlig effekt af Parkinson-medicinen• tendens til hallucinationer meget tidligt i forløbet
Diatermi-behandling Fysiurgisk behandling, hvor man bruger højfrekvente elektriske strømme for at opnå varmeudvikling i dybden af den legemsdel, man behandler. Når man er blevet opereret for Parkinsons sygdom og har en impulsgenerator som via elektroder stimulerer dybe kerne i hjernen, må man ikke udsættes for diatermi-behandling.
Dopamin Dopamin er et signalstof, der blandt andet har betydning for, at kroppen kan udføre bevægelser hurtigt, smidigt og præcist. Signalstoffet bliver produceret i hjernen af celler, der sidder i den såkaldte sorte substans, en af de dybe kerner i hjernestammen. Dopamin sender besked til kroppen om, at den skal udføre bevægelser hurtigt og præcist. Parkinsons sygdom opstår på grund af mangel på dopamin i hjernen.
Dopamin-agonister Dopamin-agonister er et virksomt stof, der bruges i behandlingen af Parkinson. Dopamin-agonister stimulerer dopamin receptorer. Når man stimulerer dopaminreceptorer, kan kroppen bedre udføre bevægelser hurtigt, smidigt og præcist. Det virksomme stof gives som tabletter, plaster og injektionsbehandling.
Hjernestammen Den nederste del af hjernen, der forbinder lillehjerne, storehjerne og rygmarven
Modtageceller (receptorer) Receptorer er områder på modtagecellerne, som kan stimuleres af signalstoffer. Der afgives forskellige signalstoffer, afhængig af hvilken besked der skal gives. Der findes mange forskellige signalstoffer, for eksempel dopamin, kolin, acetylkolin, GABA, serotonin.
Motoriske symptomer De motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom er blandt andet langsomme bevægelser, stivhed i kroppen og rysten især i hænderne. Symptomerne kommer, fordi hjernen producerer mindre af signalstoffet dopamin, der blandt andet gør, at man kan bevæge sig frit og ubesværet.
Nervecelle En nervecelles medicinske betegnelse er neuron. Det er nerveceller i hjernen, der producerer signalstoffer som dopamin, der har betydning for, at kroppen bedre kan udføre bevægelser hurtigt, smidigt og præcist.
Neuron Se nervecelle.
Neurolog Speciallæge i nervesygdomme.
Neurologi Læren om sygdomme i nervesystemet.
Neurologisk afdeling Afdeling på et sygehus, der behandler sygdomme i nervesystemet, deriblandt Parkinsons sygdom.
Non-motoriske symptomer Det er de ikke-motoriske/non-motoriske symptomer, der er de første tegn på sygdommen. Det er også dem, som hovedsagligt påvirker den Parkinsonramtes livskvalitet og funktionsniveau. De non-motoriske symptomer er påvirkning af blandt andet: søvnen, de intellektuelle funktioner som at planlægge og overholde tidsfrister, mave-tarm-funktionen, vandladning og smerteoplevelsen, idet smertetærsklen sænkes.
Off-perioder Off-perioder er perioder, hvor de motoriske symptomer forværres. Det kan betyde, at eksempelvis en arm fryser fast i op til flere minutter ad gangen. Off-perioder kommer, når man er i et fremskredent stadie af Parkinsons sygdom, og de er et led i sygdommens udvikling. Forværringen kan komme flere gange om dagen og vare fra minutter til flere timer ad gangen. Off-perioder kommer ofte i slutningen af en dosis medicin, når effekten aftager. Det betyder, at man eventuelt skal have medicin med kortere interval.
On-off-fænomener Det vil sige, at der nærmest blive tændt og slukket for motorikken.
Overbevægelser Overbevægelser kaldes også hyperkinesier og dyskinesier. Overbevægelser er ufrivillige vridende bevægelser af lemmerne, kroppen eller hovedet.
Parkinsonisme Samlet betegnelse for alle typer af sygdomme med motoriske Parkinson-symptomer, det vil sige tilstande med langsomme bevægelser, stivhed, dårlig balance og eventuelt rysten. Parkinsons sygdom er den hyppigst forekomne sygdom med Parkinson-symptomer.
Parkinson Plus Parkinson Plus og atypisk Parkinson er det samme. Parkinson Plus er en ældre betegnelse.
Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom skyldes nedbrydning af nerveceller i hjernen. Det er specielt de nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin, der ødelægges. Dopamin er blandt andet en vigtig faktor i forbindelse med kroppens bevægelser. Når der opstår mangel på dopamin i hjernen, får man sværere ved at bevæge sig frit og ubesværet. Man får sværere ved at udføre bevægelser, som for eksempel at rejse sig fra en stol.Symptomerne bliver med tiden værre. Man kan behandle Parkinson blandt andet medicinsk. Medicinen kan holde symptomerne nede i en årrække, men den bremser ikke sygdommens naturlige udvikling.
Parkinson-symptomer Der er både motoriske og non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom. Se under dem.
Parkinson-syndrom Parkinson-syndromet er det samme som Parkinsons sygdom. Man er begyndt at anvende betegnelsen Parkinson syndromet om Parkinsons sygdom, da man har erkendt, at det drejer sig om et syndrom og ikke blot een sygdom.
Sekundær parkinsonisme En Parkinsonsygdom, der ikke forekommer nær så ofte som Parkinsons sygdom. Sekundær parkinsonisme kan skyldes infektion, medicin, giftstoffer, blodpropper eller tumorer i hjernen.
Serotonin Serotonin er et signalstof i hjernen. Det har indflydelse på humøret og mange patienter med Parkinsons sygdom har også tendens til depression. Derfor behandler man også serotonin-balancen.
Svingninger i den motoriske tilstand/motoriske svingninger (fluktuationer) Efter flere års sygdom og behandling kan ændringerne i motorikken have tendens til at svinge i intensitet. Det vil sige, at de motoriske symptomer kan blive stærkere i perioder i løbet af dagen.
Yngre Parkinson-patient Når man er Parkinson-patient under 65-70 år, bliver man betragtet som yngre patient.
Ældre Parkinson-patient Når man er Parkinson-patient over 70 år, bliver man betragtet som ældre patient.

Sidst opdateret: 27.09.2012