Tvangsoverspisning: Drop fokus på vægten og lyt til kroppen

Hvis du overspiser, må du lære at begrænse og kontrollere dig. Sådan har det lydt i årevis, men erfaringen viser, at det sjældent fører til varige vægttab. I stedet bør tvangsoverspisere flytte fokus fra vægten, imødekomme deres krops behov for mad og i øvrigt leve det liv, de drømmer om - uafhængig af vægten, mener psykolog.

Tyk er grimt og tyndt er smukt. At være tyk er noget midlertidigt, noget man er i gang med at ændre på. Derfor er det heller ikke okay, når tykke mennesker lægger chokolade, kiks og hvidt brød i indkøbskurven. Er det en tankegang, du kan nikke bare en lille smule genkendende til?

Så er du ikke alene. Det fortæller ph.d. og psykolog Lene Meyer fra BED-klinikken i København. BED er en forkortelse af Binge Eating Disorder, som på dansk kaldes tvangsoverspisning.

- Der er mange undersøgelser, der viser, at vi ubevidst har indlejret ideer om, at tyk er skidt og tynd er godt også på en måde, så vi bare tror det er sandt. Det er ikke så underligt, for vi er hele livet blevet fordret med billeder af tykke mennesker, hvor det handler om deres vægt, og ikke om, at de for eksempel er kompetente, spændende og dejlige mennesker i gang med at leve nuancerede liv, siger Lene Meyer.

Tyk er ikke en acceptabel tilstand

En tyk krop er derfor heller ikke en krop, man kan være glad for – det er en krop, man er i gang med at ændre og gøre mindre. Det er sådan mange af os tænker om den tykke krop, uden at vi er bevidste om det, fortæller Lene Meyer. Derfor virker det ofte provokerende på omverdenen, når tykke mennesker lægger usunde varer i indkøbskurven. Mange af Lene Meyers klienter oplever netop, at de bliver mødt af sure blikke, når de lægger chokolade og is og andre lækkerier på supermarkedets rullebånd.

- På den måde forstærker og konsoliderer omverdenens forargede blikke den skamfuldhed, som mange tykke oplever, når de drister sig til at købe madvarer, som ikke peger i retning af et vægttab. Det puster til den her opfattelse af sig selv som en andenrangsborger, der ikke må købe de samme ting som andre mennesker, forklarer Lene Meyer og tilføjer:

- At ændre det er ikke kun en opgave for den enkelte, men i høj grad en opgave for omgivelserne. Det er selvfølgelig helt urimeligt, at den respekt, vi viser os selv og hinanden, skal have noget at gøre med vægt og kropsform, men det kræver, at vi bevidst udfordrer de billeder og ideer, vi har om tykke kroppe siger Lene Meyer.

Glem vægten og accepter dig selv

Lene Meyer har i de senere år beskæftiget sig med spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder, BED – altså tvangsoverspisning. I Landsforeningen for Overvægtige, Adipositasforeningen, vurderer man, at mindst 40.000 lider af tvangsoverspisning.

I sin ph.d. fokuserede Lene Meyer blandt andet på de følelser, der er knyttet til mad og vægt hos mennesker, der tvangsoverspiser. Hun fandt blandt andet frem til, at for langt de fleste havde vægt været i fokus hele deres liv. Helt fra de var børn, havde forældre, sundhedsplejersker, læger eller andre, i den bedste mening, sat spot på deres vægt. Enten, fordi de skulle tabe sig eller passe på vægten.

- At blive udpeget på grund af sin vægt, især af nogen som skulle elske en ubetinget, planter sig for mange som en grundlæggende følelse af at være 'forkert' på grund af sin vægt og en overbevisning om at skulle tabe sig for at være 'rigtig'. For rigtig mange kommer vægtprojektet til at fylde så meget, at de næsten glemmer hvem de selv er, og hvad de ellers vil med deres liv, siger Lene Meyer

Hun fortæller, at mange med tvangsoverspisning har store vægtudsving og har opstillet ekstremt mange regler for deres spisning. Når de ikke kan overholde dem, ender de i store overspisninger og tænker: 'I morgen er det slut, i morgen skal jeg spise endnu mindre'. Sådan kan det fortsætte i årevis med mere og mere skyld, skam og selvbebrejdelser.

Når Lene Meyer skal hjælpe mennesker, der overspiser, får de derfor et chok, når de hører, at de for det første ikke må tabe sig og for det andet skal lære at spise mere.

- Når kroppen får for lidt mad, vil den blive ved med at kalde på det. Over tid oplever vores klienter, at regelmæssig spisning giver dem en helt ny ro i kroppen og i hovedet, og så kan vi begynde at arbejde med alt det andet, som spiseforstyrrelsen også handler om. For eksempel, at de er okay uanset deres vægt, og at de godt må stille krav og fylde i livet, selvom de er tykke, siger Lene Meyer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sundhed handler ikke om vægt men om adfærd

Lene Meyer er kritisk overfor det massive fokus på vægt og vægttab, der er i samfundet generelt. Vægtfokus er ikke bare risikabelt i forhold til at forstyrre menneskers forhold til krop og mad, men det er efterhånden også alment kendt, at vægttab sjældent holder. I stedet kunne Lene Meyer ønske, at vi tænker mere bredt om sundhed og henviser til en vægtneutral tilgang til sundhed, som er udbredt og velundersøgt i udlandet, men først nu er ved at få fodfæste i Danmark.

- Vægtneutral sundhed handler om at arbejde med kroppen og ikke imod den, og at respektere alle kroppe uanset størrelse. Det er baseret på kritisk fedmeforskning, der viser, at BMI ikke er et særlig godt mål for en persons sundhedstilstand, at vægttab sjældent holder og at det er muligt at forbedre sundheden uden vægttab. Vægtneutral sundhed trækker også på stigmaforskning, der viser store helbredsmæssige konsekvenser af at behandle sig selv og andre som forkerte eller andenrangs-mennesker på grund af vægt. Hvis man har det dårligt med sig selv og føler sig som mindreværdig og udenfor samfundet på grund af sin vægt, så spiser man mere, er mindre fysisk aktiv, har højere stressniveau, og på sigt giver det højere risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme og føre til tidlig død. En større rummelighed overfor tykke kroppe (ens egen og andres) kan dermed i sig selv være godt for sundheden, siger Lene Meyer.

Nyd maden – en genvej til kroppen

En af metoderne inden for vægtneutral sundhed er intuitiv spisning, hvor det handler om at slippe den ydre styring af madindtaget til fordel for en indre kropslig styring. Som udgangspunkt er vi fintunede væsener, når det gælder vores appetitregulering og fysisk bevægelse, men mange mennesker, især dem, der har BED, har ikke lyttet til deres krops signaler i årevis. Opgaven er derfor at lære at stole på kroppen igen, lytte til dens behov og være til stede i det, man foretager sig.

Lene Meyer fortæller blandt andet, at mange spiser foran en skærm eller skynder sig at indtage 'forbudt' mad for at undgå at registrere, at de spiser. Når man er tyk og har været på slankekur hele sit liv, så kan selve handlingen at spise være forbundet med skam. Derfor bliver mad noget, man 'lige får udryddet, og så glemmer vi det'.

- Mange har brug for helt grundlæggende at lære, at de godt må spise, godt må tillade sig selv at spise mad nok og spise al slags mad. Vi skal væk fra at dele mad op i sundt og usundt. Hvis vi respekterer, at alle kroppe har behov for mad og tør nyde mad, så er der større chance for, at vi spiser i overensstemmelse med kroppens behov. En undersøgelse har vist, at vi hurtigere bliver mætte og forbrænder mere, hvis vi tror, at vi indtager noget, der er lækkert og selvforkælende, end hvis vi tror, at det er en skrabet light udgave. Så ideen er at tænke mere omsorgsfuldt om sig selv og sin krop og nyde alle former for mad, siger hun.

Og det kan godt være at spise is og chokoladebar uden at skamme sig. Eller give sig selv lov til at gå direkte ned til brødafdelingen i stedet for pligtskyldigt at stå og dvæle ved grøntsagsafdelingen. Eller lægge de 'forbudte madvarer' øverst i kurven. Alt sammen handlinger der skal puste til mere selvaccept og en følelse af, at 'jeg må gøre som alle andre'. Ofte kalder følelser af skam og selvkritik bare på mere spisning, så på den måde kan accept være med til at bryde nogle af de mekanismer, der forstyrrer vores naturlige måder at spise på.

Annonce (læs videre nedenfor)

Lysten skal drive kroppen

Fokus på selvaccept er ikke det samme som at give op, når det gælder at gøre noget godt for sin sundhed, pointerer Lene Meyer. At bevæge sig er sundt for alle kroppe, men hvis man har en meget stor krop og skal begynde at bevæge sig, er der mange barrierer for at få startet. Det kan være en følelse af at være forkert eller tanker om, at 'jeg bliver nødt til at tabe mig først' eller 'det nytter alligevel ikke noget 'eller' folk kigger mærkeligt på mig'.

- Mange oplever at blive kigget på og råbt ad, hvis de bevæger sig ud på en cykel eller i et træningscenter, og det er tydelige eksempler på vægtstigma, som kræver en grundlæggende holdningsændring i samfundet, mener Lene Meyer.

Hendes råd er, at man selv begynder at udforske, hvad man egentlig kunne have lyst til at gøre, og forsøge at møde sig selv og sine begrænsninger med mindre selvkritik. Hvis man tager afsæt i noget, der er rart, er det nemlig lettere at gøre, end hvis det er et træningsprogram, man har sat i værk, fordi man er for tyk og skal tabe sig.

- Den traditionelle vægtcentrerede måde at gå til vægttab på er ved at tælle kalorier, disciplinere og presse sig selv til et vægttab. Mange støtter sig også til apps og på den måde bliver det en ydrestyret kontroldiskurs, som vi ikke kan holde i længden. Det er uhyre vanskeligt at opnå et langvarigt vægttab gennem den tilgang – måske fordi man går imod kroppen, så den modreagerer på en eller anden måde. Det er lidt som at skulle holde vejret, siger Lene Meyer.

Ifølge Lene Meyer har den vægtneutrale tilgang gode resultater i forhold til at forbedre både det fysiske og psykiske helbred. Undersøgelser viser, at den vægtneutrale tilgang kan ende med et vægttab, men igen: det er ikke det, der hverken er i fokus eller endemålet.

- Succeskriteriet er at blive bedre til at lytte til kroppens behov, mindske vægtstigma og komme slankekurshelvedet til livs, og det uanset om der er en spiseforstyrrelse på banen eller ej, pointerer Lene Meyer og fortsætter:

- Rigtig mange mennesker er meget forstyrret i deres spisning og deres forhold til deres krop uden at have en decideret spiseforstyrrelse. Her er der nok mere tale om, hvad nogen kalder en ’slankekursforstyrrelse’. At slutte fred med kroppen og i højere grad respektere og lytte til den vil formentlig være gavnligt for os alle.

Jeg vil gerne i gang – hvad gør jeg?

Hvis du sidder med en følelse af, at den her krops-positive tilgang kunne være vejen frem for en selv, kan du starte med slette alt om slankekure og vægttab på sociale medier og så i stedet rette blikket mod mere kropsaccepterende fællesskaber. Det har Lene Meyer erfaring med, at mange har haft glæde af. Føler du, at du har behov for et professionelt indspark, kan du opsøge en diætist eller terapeut, der tager afsæt i en vægtneutral tilgang. Hvis du har mistanke om, at du har BED, skal du henvende dig til diætister, psykologer eller terapeuter med ekspertise inden for BED. BED er endnu ikke implementeret som en diagnose i det danske sundhedssystem, så derfor har man ikke krav på at få tilkendt behandling for tvangsoverspisning gennem sygesikringen. Diagnosebeskrivelsen ligger dog klar i WHO's nyeste diagnosemanual fra 2018 og skal implementeres i Danmark inden udgangen af 2021. Der findes nogle få midlertidige behandlingsindsatser rettet mod BED, som har fået midler fra Sundheds- og Ældreministeriet, men som udgangspunkt må man endnu selv betale for hjælp til denne type spiseforstyrrelse.

Lene Meyers anbefalinger til dig der vil vide mere:

Vægtneutral sundhed: En portal, der skal inspirere og samle de behandlingstilbud, der skal fremme et velafbalanceret spisemønster.

Sizewise

Film: Fat Front (en dansk dokumentar fra 2019, der sætter fokus på, at man sagtens kan danse, være glad for sin krop og for livet, selvom man er tyk). Den er lige blevet sendt på TV2 i to afsnit under titlen 'Jeg er tyk'.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

BEDklinikken.dk

Projekt ligevægt i Kolding

Diætist Inger Bols (om vægtneutral sundhed, intuitiv spisning og slankekursforstyrrelse)

Bente Skovby har lavet en ph.d., hvor hun ser på overvægtiges barrierer og udfordringer ved at være fysisk aktive. Læs om undersøgelsen og find link til ph.d'en: Overvægtige menneskers oplevelser under fysisk aktivitet.

Sidst opdateret: 29.04.2020