Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Undgå stress

Stress – tag symptomerne alvorligt

Symptomer på stress er hyppig hovedpine, smerter i brystet eller hjertebanken. Stress skal tages alvorligt. Bliv klogere på stresssymptomer her på Netdoktor.

Opdateret: 22. Juli 2015

Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer man har ved langvarig stress. Her sætter vi fokus på, hvilke faresignaler du skal være opmærksom på, og ser på hvad der kan ske, hvis du ikke tager din stress alvorligt.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Måske oplever du fysiske symptomer som hyppig hovedpine, forstoppelse, smerter i brystet, hjertebanken eller muskelspændinger. Måske svinger dit humør, du føler dig forvirret og har svært ved at huske og koncentrere dig. Eller måske drikker du mere alkohol eller ryger mere, end du plejer, er mere irritabel over for andre eller føler dig rastløs.

Vedvarende stress påvirker vores samlede organisme biologisk, psykologisk og socialt. Stresssymptomer varierer fra person til person, så derfor kan man ikke tale om typiske symptomer. Det mener dr. med. og psykolog med speciale i sundhedspsykolog Bobby Zachariae, der er professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Hvis man har et fysisk symptom, for eksempel hyppig mavepine, er det ikke nødvendigvis et tegn på stress, men kan handle om andre ting, som for eksempel en lidelse eller en sygdom. Ved fysiske symptomer bør man gå til sin læge.

  • Hvis lægen finder symptomerne uforklarlige, og de således ikke skyldes en velafgrænset lidelse eller en sygdom, kan man overveje, om det kan hænge sammen med, hvordan man i øvrigt har det. Man kan stille sig selv følgende spørgsmål: Har jeg igennem en længere periode følt mig presset og ude af stand til at kontrollere vigtige ting i mit liv?

Under længerevarende stress oplever man udfordringer som truende og belastende. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på belastninger, som man har svært ved at håndtere, siger Bobby Zachariae.

Immunforsvar, stress og søvn

Der er en tæt og kompleks sammenhæng mellem immunforsvar, stress og søvn. Man kan let komme ind i en ond cirkel, som er svær at komme ud af på egen hånd, mener Bobby Zachariae.

  • Man kan for eksempel have svært ved at falde i søvn om aftenen, hvis man er stresset og oplever problemer på arbejdet eller i privatlivet. Det er en grundmekanisme hos os, at vi ikke skal sove, når der er fare på færde – og sådan opfatter kroppen det, når vi er stressede.

Når stresspåvirkningen er væk, kan vi have vanskeligt ved at falde i søvn, fordi vi bekymrer os over søvnproblemerne, og fordi kroppen har vænnet sig til at være i alarmberedskab. Vi bliver trætte, når vi ikke får vores søvn, og det gør det sværere at håndtere udfordringer næste dag, så vi kan føle, at vi mister kontrollen, og bliver endnu mere stressede.

På den måde kan der opstå en ond cirkel, som er svær at komme ud af igen. Når vi ikke får vores søvn, går det også ud over immunforsvaret, der kommer ud af balance, siger Bobby Zachariae.

Stress svækker immunforsvaret

Der er stor forskel på akut kortvarig stress og vedvarende stress. Vi kan sagtens føle os kortvarigt stressede, når vi skal nå en bus eller løse en opgave hurtigt, uden at det går ud over vores immunforsvar. Det er vi skabt til fra naturens side, da det har været med til at sikre vores overlevelse og derfor ikke belaster vores organisme. Vi belaster derimod vores organisme, når stress har stået på i længere tid – det vil sige dage, uger eller flere måneder.

Under stress frigives stresshormoner som eksempelvis adrenalin, der forbereder vores krop på fysisk og psykisk belastende tilstande ved at få hjertet til at pumpe mere blod ud i musklerne, så vi kan bruge vores muskelkraft til at flygte eller kæmpe mod en fare. Det har været en vigtig del af vores overlevelse, dengang vi levede i naturen og havde mange naturlige fjender.

Et andet stresshormon, som udskilles, er kortisol, der blandt andet frigiver energi til kroppen og stimulerer immunsystemet til at omdirigere de hvide blodlegemer fra blodet ud i vævene, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner.

En anden af kortisols opgaver er at dæmpe immunsystemets aktivitet, når der ikke længere er brug for den forhøjede aktivitet. Når vi er stressede over længere tid, kan der blive udskilt for meget kortisol, og for længe, og den vedvarende hæmmende virkning på immunsystemet kan blandt andet betyde øget risiko for infektioner.

Langvarig stress kan også betyde, at immunsystemet udskiller flere betændelsesfremmende signalstoffer, som øger risikoen for at udvikle forskellige kroniske sygdomme som diabetes, kronisk leddegigt og psoriasis, ligesom disse kroniske sygdomme kan forværres under stress, hvis vi i forvejen har sygdommene.

De betændelsesfremmende signalstoffer er også med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme og depression, og det er veldokumenteret, at langvarig stress er en væsentlig medvirkende årsag til hjertekarsygdomme.

Mens de betændelsesfremmende signalstoffer også har betydning for udvikling og forløbet af kræftsygdomme, ved man ifølge Bobby Zachariae endnu ikke, hvor stor betydning stress har for kræftsygdomme.

  • Det er yderst vanskeligt at undersøge, om der er en sammenhæng, da kræft udvikler sig over lang tid, og mange faktorer spiller en rolle. Man ved dog, at usund livsstil spiller en rolle ved kræft, og at stressede personer har tendens til at ryge mere, drikke mere alkohol, være mindre fysisk aktive og spise usundt. Så der er ingen tvivl om, at stress har en indirekte effekt, siger Bobby Zachariae.

Nyere undersøgelser viser også, at hjernen kan tage skade, fordi stresshormoner også har indflydelse på de centre i hjernen, der har betydning for hukommelse og læring. Vedvarende og langvarig stress kan give hjerneskader, så man får svært ved at huske og koncentrere sig.

Fra stress til belastningsdepression

Det kan være svært for nogle mennesker at erkende, at de lider af stress. Det er især svært, hvis man i forvejen ikke er vant til at lytte til sin krop. Under stress kan man have en tendens til at undertrykke kroppens signaler, fordi der er noget, man synes er mere vigtigt.

Arbejder man for eksempel på flere hastende opgaver samtidig, og det er vigtigt for en at få dem færdige, kan stress få en til at tage piller mod spændingshovedpine og arbejde videre, fordi det er vigtigere end at lytte til sin hovedpine, der fortæller en, at man har brug for en længere pause.

Nogle mennesker kan vænne sig til at have hovedpine eller andre kropssymptomer uden at tage dem alvorligt. Og så er man ude på en glidebane, der kan føre til belastningsdepression og forskellige alvorlige sygdomme.

Man kan nemlig blive så belastet af arbejdsmæssig stress, at det kan gå over i en depression, hvor man føler sig hjælpeløs og oplever håbløshed og en følelsesmæssig udmattelse. Tidligere kaldte man det at være udbrændt – i dag taler fagfolk om belastningsdepression, som er et mere dækkende ord for tilstanden.

Har man denne type depression, har man ikke overskud til andre mennesker, men bliver kynisk og negativ både over for sig selv og andre, samtidig med at man oplever en vedvarende træthed, som man ikke bare kommer ud af ved at sove.

At stress kan gå over i en belastningsdepression kan forklares med, at man har vænnet sig til at være stresset igennem længere tid og har overhørt sine kropssignaler. Og en dag kan kroppen og psyken ikke klare presset længere.

Hvis man har udviklet en egentlig belastningsdepression, kræver det psykiske og fysiske ressourcer at komme ud af den, som den ramte sjældent har. Her er der brug for professionel hjælp.

Kønsforskelle

Bobby Zachariae peger på, at der er kønsforskelle, når det gælder stress. Flere kvinder end mænd beskriver sig selv som stressede, men det er ikke helt klart, hvad årsagerne er.

  • En forklaring kan være, at kvinder generelt er mere opmærksomme på deres krop og dens signaler. En anden forklaring kan være, at kvinder fortsat har flere belastninger i deres hverdag end mænd.

Mange kvinder har flere opgaver i hjemmet end mænd. De er samtidig optagede af at have en karriere og orienterer sig mere mod familien. Nogle undersøgelser har vist, at hvis kvinder og mænds arbejds- og familiemæssige forhold er ens, så er de nogenlunde lige stressede, siger Bobby Zachariae.

Sådan spotter du selv dine stresssymptomer

Følgende liste er langt fra udtømmende og behøver ikke være tegn på stress isoleret set. Hvis du har fysiske symptomer, bør du få dem undersøgt hos din læge. Læg gerne mærke til, hvilke symptomer du har, på hvilke tidspunkter og i forbindelse med hvilke aktiviteter, du oplever dem. Skriv dem eventuelt ned og vis dine optegnelser til din læge.|

Eksempler på stresssymptomer:

Fysiske:

Hovedpine

Rygsmerter

Muskelsmerter

Træthed

Forstoppelse

Diarre

Smerter i brystet

Forhøjet blodtryk

Søvnløshed

Svedeture

Appetitløshed

Kolde hænder/fødder

Hjertebanken

Åndedrætsbesvær

…har du andre fysiske symptomer?

Psykiske:

Depression

Lav selvværd

Hjælpeløshed

Håbløshed

Aggressivitet

Vrede

Nervøsitet

Irritabilitet

Humørsvingninger

Tab af kontrol

Koncentrationsbesvær

Hukommelsesbesvær

…har du andre psykiske symptomer?

Adfærd:

Rastløshed

Skærer tænder

Ryger mere

Drikker mere

Spiser mere

Ligeglad med dit udseende

Undgår andre

Ubeslutsomhed

Bider negle

…har du andre adfærdsmæssige symptomer?


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons