Annonce

Brystsmerter - hvad er det?

Brystsmerter - hvad er det?

Smerter i brystet kan være det første tegn på hjertesygdom. Da vi i Danmark lever et 'fedt' liv, er alvorlige sygdomme som blodpropper og forsnævrede pulsårer forholdsvis hyppige lidelser. Heldigvis kan smerterne også skyldes muskelsmerter, halsbrand eller lungebetændelse, som kan behandles.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.


2. Er du meget dårlig?

  • Nej: Vagtlægen vil forsøge at hjælpe dig.

  • Ja: Vagtlægen vil måske foreslå tilkald af ambulance. Der kan være ventetid hos lægevagten.


3. Hvornår begyndte det?

  • Det begyndte pludseligt Er det lige begyndt pludseligt, tyder det på et anfald, eventuelt fra hjertet.

  • Det er kommet over nogen tid: Det tyder ikke på et akut anfald.


4. Under hvilke omstændigheder begyndte det?


5. Har du feber?

  • Nej: Så har du næppe lungebetændelse, heller ikke kold lungebetændelse.

  • Ja: Det kunne være lungebetændelse.


6. Hvordan er din vejrtrækning? Har du åndenød?


7. Har du haft det tidligere?

  • Nej

  • Ja: Hjertekramper (Angina) er ofte tilbagevendende.


8. Får du medicin?

Får du hjerte- eller lungemedicin? Hvilke præparater og hvor høj dosis?

  • Nej

  • Ja: Det er en god idé at have en lille liste parat, hvis du tager flere forskellige slags medicin. Så kan du give lægen oplysningerne med det samme.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man brystsmerter?

Man kan få brystsmerter af flere årsager.

Hjertets smerter skyldes hyppigst iltmangel. Der sker det samme, som når man arbejder hårdt med andre muskler. De får ikke ilt nok og danner mælkesyre. Unge, raske mennesker har ikke problemer med at få nok ilt til hjertet, men et liv med risikofaktorer som fed mad, stress, rygning og manglende motion kan skade pulsårerne , så man får problemer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan viser smerterne sig ved hjerteproblemer?

Mange vil opleve smerterne som ubehag, kortåndethed og som en tyngde eller et tryk midt for brystkassen. Smerterne kan stråle ud i skuldre, arme, hals og skulderblad.

Hvornår kommer smerterne?

Smerterne vil komme, når hjertet har brug for mere ilt. Dette vil forekomme ved middelhård aktivitet, så som at slå græsplænen, skovle sne og at gå op ad trapper og bakker.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan selv gøre en hel del for at forebygge anfald og egentlige blodpropper. Hos lægen kan du få nitroglycerintabletter eller spray. Ved anfald - sæt dig ned og tag en nitroglycerintabl. eller et pust med sprayen. Hvil indtil anfaldet er ovre.

Før du skal til at foretage dig noget anstrengende, som kunne tænkes at give dig et anfald, kan du tage nitroglycerin forebyggende.

Udover disse her og nu løsninger, bør man så vidt muligt ændre sin levestil. Dette inkluderer:

Kontakt lægen med det samme, hvis:

  • Brystsmerterne er ekstra stærke, og du får koldsved og kvalme
  • Smerterne ikke forsvinder ved hvile, nitroglycerintabletter eller spray
  • Anfaldene kommer, når du hviler eller sover

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

  • Du bliver ved med at have smerter, der ikke aftager

Sidst opdateret: 17.02.2014

Annonce