 | |
| Undersøgelser af kvindens fertilitet |
|
|
Af Jens Fedder, forskningslektor,
overlæge, ph.d., Finn
Hald, overlæge, klinikchef og Sven Erik Kristoffersen
, overlæge
|
Omkring 15 procent af alle par vil i deres fertile liv opleve
ufrivillig barnløshed – infertilitet. Normalt opnås graviditet i løbet af den
første måned hos 25 procent af de par, der har regelmæssigt samliv. Efter tre
måneder har 50 procent opnået graviditet, efter 6 måneder 70 procent og efter
12 måneder har 80 procent opnået en graviditet.
|
Ægløsning
Når en pige fødes, er der i hendes æggestokke cirka fem
millioner æg. Ved puberteten er der cirka en halv million, som så efterhånden
modnes indtil overgangsalderen, hvorefter der ikke er flere æg i æggestokkene.
Hver måned modnes normalt fire til seks æg på hver side forud
for menstruation. Cirka 4. – 5. menstruationsdag, er der én af disse, som
modnes yderligere, hvilket resulterer i ægløsning cirka 14 dage før den
kommende menstruation. De æg, som i starten var med i opmodningen, går til
grunde.
|
Årsager til infertilitet hos kvinden
De hyppigste årsager til infertilitet hos kvinden er:
-
Følgetilstande efter betændelsestilstande i underlivet med
aflukkede æggeledere til følge.
-
Manglende spontan ægløsning.
-
Kvindens alder. Evnen til at få børn falder fra 30 års alderen
og yderligere meget efter det 35. år.'
-
Svær overvægt, det vil sige en BMI på mere end 30, resulterer
også i, at det er sværere at blive gravid, ligesom det øger risikoen for, at
der opstår problemer under graviditeten og i forbindelse med fødslen.
-
Rygning. Hvis kvinden ryger mere end 10-15 cigaretter om dagen,
nedsætter det hendes mulighed for at blive gravid med cirka 15 procent.
|
Udredning for infertilitet
Udredning for barnløshed starter hos egen læge, der foretager
gynækologisk undersøgelse på kvinden samt diverse blodprøver til belysning af
den hormonelle status. Med en blodprøve (hvor man kigger efter mængden af
progesteron) taget cirka seks dage efter ægløsning, kan man konstatere, om der
reelt har været ægløsning. (progesteron 25 nmol/ml eller højere).
Hvis kvinden har uregelmæssig menstruation eller den første
blodprøve viser, at der ikke har været ægløsning, tager man yderligere
blodprøver – se afsnittet nedenfor ’Undersøgelse af hormonelle forhold ved
kvindelig infertilitet’.
Lægen iværksætter desuden, at manden får foretaget
sædundersøgelse.
Herefter bør parret henvises til en fertilitetsklinik, hvor der
vil blive foretaget ultralydsskanning af det kvindelige underliv og eventuelt
en undersøgelse af passageforholdene i æggelederne (se senere afsnit).
Undersøgelse af kvinden vil ske parallelt med undersøgelse af manden.
På basis af en samlet vurdering kan man lægge en plan for
parret.
Det skal også udredes, om kvinden enten er vaccineret for røde
hunde eller som barn har haft dette. Dette kan afklares ved, at egen læge tager
en blodprøve. Såfremt blodprøven er negativ, risikerer kvinden at få røde hunde
under graviditeten. Såfremt kvinden får røde hunde de første 3-4 måneder af
graviditeten, vil risikoen for at få et misdannet barn være så stor, at man
vanligvis vil anbefale en abort. Er blodprøven negativ, bør kvinden vaccineres
og frarådes graviditet de næste tre måneder.
|
Undersøgelse af kvindens hormon-tal
Hvis en kvinde har et hormonniveau, der afviger fra det normale,
vil hun sædvanligvis have en uregelmæssig menstruationscyklus. De hormonelle
forhold kan som nævnt vurdere på basis af blodprøver. De mest basale
hormon-undersøgelser er vurdering af de overordnede kønshormoner: FSH
(Follikel-Stimulerende Hormon) og LH (Luteiniserende Hormon). Disse hormoner
giver ofte lægen nyttig viden om de mulige årsager til, at det ikke er lykkedes
at opnå graviditet. Hertil kommer, at de er vejledende for, hvor store
hormondoser man bør give ved mere intensiv hormonbehandling.
Samtidig måling af det hunlige kønshormon østrogen kan i visse
tilfælde give lægen yderligere informationer, og hos kvinder med sjælden eller
manglende ægløsning, vil man ofte supplere med andre hormontal som fx:
prolaktin og TSH (Thyreoidea-Stimulerende Hormon) og mandligt kønshormon.
Niveauet af disse hormoner vil ofte være unormalt ved uregelmæssige
menstruationer og manglende ægløsning. Lige som FSH og LH kommer prolactin og
TSH fra hypofysen.
Undersøgelse af disse hormontal kan både ske hos egen læge og på
fertilitetsklinik, men det vil sædvanligvis være fertilitetsklinikkens læger,
vurdere dem.
|
Undersøgelse af kvindens underliv
Passage gennem kvindens æggeledere er afgørende for, at æg og
sædceller har mulighed for at mødes. Befrugtning af ægget sker normalt i
yderste ende af den ene æggeleder. Da det befrugtede æg herefter, skal ned at
sætte sig fast i livmoderen, er også livmoderhulens tilstand vigtig. Forholdene
i livmoderhulen og passagen i æggelederne kan undersøges ved
kikkertundersøgelse, som kan foretages ambulant.
Når man skal undersøge passageforholdene i æggelederne, kan man
anvende enten kuldoscopi eller laparoscopi, mens den tidligere anvendte
røntgenundersøgelse HSG (= Hystero-salpingo-grafi) nu er udgået de fleste
steder.
Kuldoskopi = THL-undersøgelse: Til denne
undersøgelse anvendes et 3 mm kikkertrør, som føres ind i underlivet via
skeden. Der sprøjtes lidt saltvand ind i underlivet og med kikkerten ses
æggeledernes ender, der hedder fimbriae – fimrehår, og via livmoderen sprøjtes
der blå væske igennem og det ses gennem kikkerten, hvis der er passage. Den blå
væske løber stille ud af æggelederen. Indgrebet kan foretages i lokal
bedøvelse. Kvinden kommer om morgenen til operation og går hjem få timer
senere.
Laparoskopisk undersøgelse: Hvis der er
mistanke om, at kvinden tidligere har haft underlivsbetændelse med
sammenvoksninger til følge eller har endometriose udfører vi en
kikkertundersøgelse, som kaldes laparoskopi. Denne undersøgelse foregår i fuld
bedøvelse. Ved selve laparoskopien lægges et lille kateter op i
livmoderhulheden, og ved at sprøjte blå væske op igennem kateteret kan man -
når man samtidig kigger ind i underlivet ved laparoskopien se, om der er
passage af den blå væske igennem æggelederne.
Det er muligt at udvide denne undersøgelse til en såkaldt
kikkertoperation, hvor man ved hjælp af mikroinstrumenter kan bedre forholdene
i æggelederne og æggestokkene. Man opererer igennem nogle ganske tynde rør. Ved
at fjerne sammenvoksninger kan man bedre en ikke funktionsdygtig og delvis
ødelagt æggeleder, så chancen for graviditet optimeres. Ved en sådan operation
er kvinden indlagt i ca. 4 timer og efterfølgende sygemeldt i få
dage.
Hysteroskopi: Ved udredning af barnløsheden
undersøges livmoderhulheden rutinemæssigt med en lille tynd kikkert, som føres
op igennem livmoderhalsen og ind i livmoderhulheden, hvor denne ses efter, om
der er optimale forhold til at modtage det lille befrugtede æg eller ej. Denne
undersøgelse kaldes hysteroskopi – kikkertundersøgelse af livmoderhulheden.
Hysteroskopi foretages ofte forud for og i tilslutning til et af de to
ovennævnte indgreb.
HSU-undersøgelse: Denne undersøgelse er
hurtigere og billigere end kuldoskopi og laparoskopi, men man har ikke mulighed
for direkte at se ind i bughulen og kan derfor ikke vurdere fimrehårenes
tilstand, sammenvoksninger og eventuel endometriose. HSU (Hystero- Salpingo-
Ultrasonografi) anvendes af mange praktiserende speciallæger til undersøgelse
af passageforholdene i æggelederne. Det foregår indenfor den første uge efter
menstruationens ophør. Der oplægges et lille plastikrør i livmoderhulheden og
der sprøjtes væske og eller luft op igennem æggelederne. Ved samtidig ultralyd
af underlivet kan man så se, om væsken/luften passerer ud gennem æggelederne og
ud i bughulen og ned bag livmoderen. Undersøgelsen sker uden bedøvelse og er
næsten altid smertefri.
Hvor foretages undersøgelserne?
Både hysteroscopi og HSU kan foretages såvel i
speciallæge-praksis som på hospital. Culdoscopi (=THL) foretages sædvanligvis
på hospital. I princippet kunne culdoscopi sagtens foregå i speciallæge-klinik,
men det er fortsat de færreste gynækologiske speciallæger, som har erfaring i
at udføre denne undersøgelse.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.08.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
