| Aktivitet /
hændelse | Beskrivelse | Ansvarlig |
| Definition | Ved
galdestenssygdom forståes en tilstand, hvor en galdesten, som forlader
galdeblæren, kiler sig fast i galdevejene (på vej mod tyndtarmen) og giver
anledning til smerter og afløbshindring fra
leveren. | . |
| Skade/ symptomer, som får personen til at
søge læge | Smerter i maven, typisk højre side, eventuelt med udstråling
til ryggen. Kvalme og opkastninger er et hyppigt ledsagende symptom. Afføring
bliver lysere (i nogle tilfælde helt hvid, kitfarvet), og urinen bliver mørk
(porterfarvet). Nogle kan få gulsot ved fremskreden
galdestenssygdom. | . |
| Klinisk diagnose | Diagnogsen
stilles ud fra de typiske symptomer. Blodprøverne viser påvirkede levertal,
ofte med en stigning af bilirubin, som udskilles gennem galden. Galdesten kan
også påvises med ultralydsscanning i 85 procent af tilfældene eller alternativt
med MR-scanning. | . |
| Henvisning/ visitation og brev til
patienten | Patienten henvises i reglen til ambulant/ subakut vurdering
på organkirurgisk afdeling. Kun i tilfælde med mistanke om infektion i
galdeblæren (feber og påvirkede infektions- parametre) vil akut vurdering komme
på tale. Patienten indkaldes til forundersøgelse fra ambulatoriet.
| . |
| . | Der vil i tiden frem mod operation kunne
behandles med NSAID-præparater (gigt-medicin), som lindrer smerterne og letter
passagen af galdestenen. | . |
| Modtagelse | Ved
ankomst i ambulatoriet laves almindelig klinisk undersøgelse, og det vurderes,
om der er behov for yderligere undersøgelser end dem, der foreligger fra
henvisende læge. Det kunne eventuelt være en kikkert- undersøgelse eller
yderligere scanninger, der kan hjælpe med at fastslå diagnosen.
| . |
| . | Hvis undersøgelserne viser, at der er behov
for operation, arrangeres narkosetilsyn (bedøvelse), og der aftales
operationsdato. Hvis der opereres, vil der være tilsyn fra narkoseafdelingen
inden operationen, og senest på operationsdagen.
| . |
| Modtagelse til operation | Patienten modtages,
får påsat armbånd med CPR-nummer og køres til operationsstuen.
| . |
| Operation | Operation foretages (hvis muligt)
primært som kikkertoperation (laparoskopi), hvor operationen foretages gennem
en række små huller i bugvæggen. Dette er en skånsom operationsmetode, som gør,
at patienten hurtigere kommer sig. Hvis ikke en kikkertoperation er mulig,
eller der opstår problemer, vælger man en traditionel operation. Dette medfører
et betydeligt længere restitutionsforløb for patienten.
| . |
| . | Ved operationen er formålet at fjerne
galdeblæren og dermed mindske risikoen for, at der dannes nye sten, som kan
kile sig fast i galdegangene og skabe smerter. Man kan leve som hidtil efter
fjernelse af galdeblæren.
| . |
| Opfølgning | Patienten skal have foretaget
sårkontrol og kontrol af blodprøver i tiden efter operation. Dette kan foregå i
ambulatoriet på sygehuset eller hos egen
læge. | . |
| . | Cirka 15 procent af dem som opereres
for galdesten vil alligevel opleve at kunne få anfald med typiske galdestens-
smerter. | . |
| Livsstils-
justeringer | Galdestensanfald fremprovokeres i særdeleshed ved
indtagelse af fedt. Ved at omlægge kosten og gøre den mere fedtfattig vil man
kunne mindske antallet af anfald. | . |
HJÆLP MIG! 
